Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Christian Campbell fra gennembrud.nu Partnerskab er et investeringsværktøj!

Partnerskab er et investeringsværktøj!

2.821 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
26 November 2014

At tage en partner ind i sin eksisterende virksomhed, eller at starte en virksomheden fra bunden i samarbejde med en partner(ere), skal ses i det rette lys. Det er et investeringsværktøj – ikke en eller anden romantisk idé om ”lykkelige til sine dages ende” eventyr!

Det kræver en målrettet indsats
Forretning bliver ikke nemmere af partnerskaber. Men bliver de brugt rigtigt, så bliver en forretning langt, langt mere lønsom af partnerskaber. For at indgå i værdifulde partnerskaber er det afgørende vigtigt, at du forstår tankesættet bag at investere.

Investering forklaret ”kort”
At investere handler i virkeligheden om at forstå værktøjer, eller metoder om man vil. Metoder til at få større udbytte af din ”eksisterende styrke” uden at løbe en signifikant større risiko. Der er mange værktøjer til investeringer; aktier, olie, råvarer, guld, virksomheder og partnerskaber for at nævne nogle stykker. Bliver disse metoder brugt rigtigt, kan de bringe dig fra hvor du er i dag, til et langt ”højere” niveau på meget kortere tid, end hvis du skal gøre det samme uden.

Det er det lys partnerskaber skal ses i; kan partnerskabet udgøre et effektivt værktøj til at opnå resultater hurtigere, nemmere og mere effektivt end uden? Eller kan de give dig adgang til viden, erfaringer eller ekspertise du ellers ikke ville få adgang til?

Partnerskaber kræver en klar plan
Et partnerskab skal eksekveres ikke filosoferes. Med det mener jeg, at alt for mange partnerskaber ikke føres ordentligt igennem, og derfor aldrig bliver til et effektivt investeringsværktøj.

Fem forslag til din investeringsplan
1. Forslag
Søg partnere som har styrker du ikke deler med dem. Hvis jeres kompetencer er for ens, vil I ende op med at køre hinanden fast. Det bliver diskussioner om ligegyldige ting, og I vil ikke hive hinanden op på et højere niveau – tværtimod.

2. Forslag
Øg din viden om partnerens ekspertise i en grad der gør, at du overordnet forstår hvad partneren laver. Ellers risikerer du at blive kuppet senere. Ligeledes vil din viden om partnerens ressourcer gøre jeres partnerskab nemmere og mere effektivt, fordi du forstår det ”sprog” din partner taler.

3. Forslag
Lav en kort og præcis aktionæroverenskomst, der gør det nemt og simpelt for jer at skilles. Partnerskaber skal være drevet af motivation og ikke af tvang. Gør det nemt at stikke af for begge parter, så ved du at partnerskabet er sundt, så længe det er i eksistens (God exit strategi).

4. Forslag
Hav en klar vision for hvilken værdi partnerskabet skal bringe. Hvis ikke det indfris indenfor aftalt tidsfrist, så skal I tage action. Partnerskaber bør altid handle om action mere end intentioner.

5. Forslag
Brug hinanden, lad være med at bekrige hinanden. Føler du ikke du evner dette, så indgå IKKE i partnerskabet. Mister partnerskabet denne værdi, lever det ikke længere op til at være et godt investeringsværktøj.

God fornøjelse!

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Christian skriver Skriv dig op