Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?

Slip medarbejdernes potentiale fri

1,300 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
18 March 2014

Og få langt bedre resultater med langt færre ressourcer.

Det lyder godt. Men hvordan gør du lige det?

Ved at tænke mennesket først. Og opgaven bagefter.

Se her hvordan.

Vi kender forhåbentlig alle sammen de dage, hvor vi lige fra morgenstunden glæder os til de arbejdsopgaver, der ligger og venter. Det er sådan nogle dage, hvor vi hurtigt kommer ind på jobbet, ikke har behov for at sludre længe med kollegerne ved kaffemaskinen, og dropper at checke mails, fordi vi hellere vil i gang med opgaverne med det samme.

Det er de dage, hvor vi ikke kigger på uret. Hvor vi er helt optaget af det, vi laver. Og det kommer bag på os, når det pludselig er frokosttid. Formiddagen er bare forsvundet. Og det er eftermiddagen pludselig også, og vi kigger undrende på kollegerne, der pakker sammen for at tage hjem. For GUD er klokken allerede ’gå-hjem-tid’? Dagen er fløjet af sted, og vi kan næsten ikke løsrive os. Vi skal liiiige… Og pludselig er der gået en time mere, og nu MÅ vil bare lukke ned og af sted. For madlavningen, børnene eller konen venter derhjemme.

Det er sådan nogle dage, hvor vi ikke laver overspringshandlinger. Hvor vi ikke er på Facebook eller surfer på nettet. Hvor vi ikke har behov for at drømme os væk til den næste ferie. Det er sådan nogle dage, hvor vi virkelig får en masse fra hånden, og hvor det er inderligt tilfredsstillende at være på arbejde. Vi føler os dejligt brugte og helt på toppen, når vi tager hjem.

Det er typisk også de dage, hvor vi kan opleve at komme i FLOW-tilstand.

Når vi er i FLOW, er vi positivt fokuserede, fuldt koncentrerede og totalt engagerede. Det sker typisk, når vi laver noget, som er meningsfuldt og interessant for os, og som stimulerer os optimalt. Vi kan komme i FLOW, når vi er tilpas kompetente til at kunne løse den opgave, vi er i gang med. Og når vi samtidig er tilpas udfordrede og har en passende deadline.

Det er de dage, hvor vi bruger os selv og vores talent og personlighed rigtigt, mens vi løser opgaverne. Hvor vi gør det, vi virkelig er gode til, og som vi virkelig er engagerede i. Det giver os energi og inspiration undervejs. Og det er også dér, vi er i maksimal trivsel. Og hvor vi glemmer alt om tid og sted.

I FLOW er vi maksimalt selvmotiverede.

Og så kender vi nok også alle sammen de dage, hvor vi slæber os af sted og allerede fra morgenstunden ved, at vi faktisk ikke gider tage fat i dagens opgaver. Det er de dage, hvor vi hyggesnakker ekstra længe med først den ene, så den anden og så den tredje kollega ved kaffemaskinen. Hvor vi liiige skal igennem alle vores e-mails inden, vi kan begynde på dagens egentlige opgaver – for det er da vigtigt... Og løbende holder vi øje med tiden og tæller ned. Først til frokosten og senere til, hvornår vi kan tillade os at gå hjem.

Det er de dage, hvor vi er helt opdaterede på Facebook, og måske også de dage, hvor vi lige får ringet til mor eller til frisøren. Og hvor vi får kigget lidt mere på rejsen til Rom… Og får shoppet et par t-shirts online og…

Vi laver en masse overspringshandlinger for at føle os produktive, imens vi i virkeligheden bare forsøger at undgå de opgaver, vi burde løse men bare ikke gider tage fat på.

Og det er typisk opgaver, som ikke interesserer os. Eller opgaver, som vi ikke selv har taget initiativ til, men som vi er blevet pålagt at lave. Eller opgaver, som ikke giver mening for os, fordi vi ikke kan se formålet med dem. Eller måske opgaver, som vi nok kan se vigtigheden i, men som bare er alt for svære eller bøvlede eller nyttesløse. Eller opgaver, som ligger uden for det faglige område, hvor vi selv er verdensmestre. Eller opgaver, som vi bliver målt på, hvilket for rigtig mange mennesker virker direkte demotiverende. (Det er der nu en lang række undersøgelser, der viser.)

Hvis vi sammenligner den lyst-fyldte arbejdsdag - hvor FLOW-tilstanden måske oven i købet opstår - med den lyst-svækkede arbejdsdag, hvor overspringshandlingerne står i kø, og energien er i bund, så er det ikke vanskeligt at regne ud, hvilke dage, der er de mest optimale.

Både for arbejdsgiveren, for lederen, for teamet og for medarbejderen selv.

For der ER virkelig stor forskel på, hvor hurtigt vi kommer i gang med opgaverne, hvor effektivt, vi arbejder, hvor meget, vi får fra hånden, hvor mange effektive timer vi reelt producerer noget i løbet af arbejdsdagen, og på kvaliteten af det resultat, vi ender med. Samtidig er der også stor forskel på vores arbejdsglæde, engagement og motivation, imens vi gør det. Og på vores tidsfornemmelse i løbet af arbejdsdagen.

Det bør alle arbejdsgivere, ledere og HR folk forholde sig bevidst til. For det er der penge i at forholde sig bevidst til!

Tænk hvis det var sådan, at ALLE vores arbejdsopgaver – eller i hvert fald langt størstedelen af dem - var lystfyldte. Tænk hvis størstedelen af vores arbejdsdage var fyldt med engagement og motivation. Tænk hvis vi en stor del af vores arbejdstid opnåede at være i FLOW-tilstand. Tænk hvis opgaverne var så interessante, så meningsfulde og så stimulerende, at vi naturligt skruede helt ned for alle overspringshandlinger, fordi vi hellere ville kaste os over alt det sjove. Nemlig arbejdet. Og tænk hvis langt størstedelen af vores arbejdsopgaver lå lige til højre fod for os og krævede netop vores personlige verdensmesterskab for at blive løst.

Tænk på, hvor meget mere, vi så ville få fra hånden. Hvor meget mere effektivt, vi ville kunne arbejde – og hvor meget mindre betalt arbejdstid vi ville spilde. Tænk på, hvor meget bedre kvalitet, der ville komme ud af opgaverne. Tænk på, hvor meget mere arbejdsglæde vi kunne opnå – og hvor meget mere livskvalitet dét ville give. 

Vi kan skabe det!

Men det kræver, at vi tør tænke nyt. Og bryde ud af den gammeldags ledelses og HR tankegang. Det kræver at vi tør tænke menneske først og opgaver bagefter.

Det handler om at finde ind til hver enkelt menneskes ’verdensmesterskab’ og bygge videre på det. Det er dér, menneskers virkelige potentiale bliver sluppet fri.

For det, vi synes er sjovt at lave, er ofte også noget, vi er gode til. (Dog ikke altid, forstås – se fx bare en audition i X-factor...) Men på arbejdspladsen er det meget ofte sådan, at det, vi er interesserede i, det bliver vi også gode til. Og jo mere vi arbejder med det, jo bedre bliver vi. Og nogle kan endda blive excellente – eller helt ekvilibristiske - inden for deres felt. Især, hvis de virkelig får lov til at dyrke deres styrker og det, de brænder for.

Som Jim Collins skriver i bogen ’Good to Great’, så handler det i organisationer om at finde ud af: Hvad er vi dybt passionerede omkring? Hvad kan vi blive rigtig gode til? Og hvad kan vi tjene penge på? Denne 3-klang er nemlig en seriøs motivationsfaktor.

Og sådan kan man også forholde sig til medarbejderne. Dialogen med dem bør derfor være: Hvad er du passioneret omkring at lave? Hvad er du god til – og kan blive ’verdensmester’ i? Og hvordan kan vi som virksomhed tjene penge på, at du gør det? Hvordan kan vi bedst bruge dig kommercielt?

For netop dér opstår win-win-situationen.

Selvfølgelig må det ind i mellem være sådan, at hvis det, som medarbejderen har lyst til og er god til, ikke er noget, som virksomheden har behov for, så bliver man nødt til at sige farvel til hinanden. Det er fair nok. Så må medarbejderen videre til en anden arbejdsgiver, der HAR brug for det. Og virksomheden kan i stedet ansætte en anden, som man så i rekrutteringsprocessen sikrer sig, har både lysten og verdensmesterskabet inden for det, der er brug for.

Men ofte behøver man slet ikke sige farvel til hinanden. Man skal bare turde ’ryste posen’ og tænke ud af boksen. Man skal bare turde fordele opgaverne og ansvarsområderne på nye og anderledes måder. Alle sælgere eller bogholdere eller HR folk eller ledere eller konsulenter eller skolelærere eller frisører eller receptionister eller sagsbehandlere behøver ikke at lave det samme. Men kan fordele opgaverne helt forskelligt imellem dem, så alle laver det, de er bedst til, og synes er sjovest. Og så kan man som arbejdsgiver opnå langt bedre resultater. Med langt færre ressourcer.

Det kan lyde urealistisk. Det kan lyde besværligt. Skræmmende endda. Men det er muligt.

Og hvis man som arbejdsgiver vover forsøget, så kan man opnå at få LANGT mere værdi for lønkronerne, fordi både produktiviteten og kvaliteten bliver forbedret. Samtidig med, at man får mere motiverede, engagerede og loyale medarbejdere, hvilket igen giver besparelser i form af lavere sygefravær og lavere personaleomsætning. Samtidig smitter medarbejdernes gode energi direkte af på kundernes oplevelse.

Og det bliver også meget sjovere at være leder – og meget billigere. For man skal ikke bruge så mange kræfter på at skubbe og trække og skælde ud og holde pep talks og igen og igen og igen forsøge at motivere til handling. Eller give kritik for fejl og mangler i opgaveløsningen. Og man skal heller ikke bruge så mange penge på ’gulerødder’ i form af bonusordninger i (misforstået) forsøg på at motivere. For medarbejderne er allerede selvmotiverede.

Men det kræver god menneske-ledelse. Og dialog med sine medarbejdere om, hvad der motiverer, stimulerer og interesserer den enkelte.

Personanalyseværktøjer er en rigtig god måde at hente inspiration til menneskers ’verdensmesterskab’ på. Karrieremodel-værktøjer, der afdækker, hvad der reelt driver og motiverer den enkelte, kan være et andet relevant værktøj. Dialog leder og medarbejder imellem kan være en fin tredje løsning.

Men lige gyldigt hvad, så handler det om at forstå, at one size does NOT fit all. Og at alle mennesker er forskellige – og gode til forskellige ting. Vi skal bare finde frem til, hvad det er, og så fokusere på det.

Rigtig god ledelse!

Hvor mange stjerner giver du? :
Vær den første til af få Charlotte blogindlæg Skriv dig op