Jeg kører med en skarp planlægning. Alt skrives i kalenderen.
Der er afsat en passende mængde tid til hver opgave. Hverken mere eller mindre. Og af og til forkæler jeg mig selv, ved at afsætte tid til "ingenting”. Men jeg river ikke hele uger ud af kalenderen, til refleksion og inspiration.
Og så sker det at…
Jeg har feber. Min hals strammer og jeg har den mest irriterende tørre hoste der afholder mig fra at sove mere end en lille time af gangen. Første arbejdsdag efter en dårlig nat kommer jeg nogenlunde igennem. Men efter 2. – 3. og nu 4. nat, ser det straks værre ud. Jeg har været nødsaget til at rykke flere aftaler og skubbe opgaver ud i fremtiden. Jeg kan ikke fokusere og trætheden hænger i hver eneste muskel og led i min krop.
Og så er det jeg tænker
Er min måde at planlægge på for optimistisk og kompakt? Har jeg skabt for få huller i kalenderen til refleksion, impulsive handlinger, inspiration, nye muligheder og… sygdom?
Hvordan ser DIN kalender ud?
Vælter dit korthus hvis bilen punkterer? Eller har du ”luft nok” i kalenderen?
Brigitta Mathilde
Bliv gratis medlem