Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Iværksætterblogs Bjørn Johansen Video er vejen til mere omsætning og gladere kunder

Video er vejen til mere omsætning og gladere kunder

585 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
24 March 2010

Der er en rigtig god grund til, at YouTube er blevet verdens næststørste søgemaskine: Hvorfor nøjes med tekst og statiske billeder, når man kan få levende billeder og lyd?

Det er sikkert også en af grundene til, at flere og flere virksomheder vælger at lægge små, informative webvideoer på deres hjemmeside. En lang række undersøgelser viser, at det er vejen frem. For nylig har Ivækst skrevet om webmarketingtrends for små og mindre virksomheder. I indlægget anbefaler de, at de små og mindre virksomheder investerer i online video.

Webvideo, online video, netvideo... Kært barn har mange navne. Og der er også mange ambitionsniveauer. Lige fra videoen, som blev skudt med webkameraet til den store forkromede produktion. Og så er der alle nuancerne.

Hvad skal man så vælge? Jeg vil svare med et modspørgsmål: hvad er der behov for? Hvad vinder du ved at lade Steven Spielberg stå for din webvideo? Hvis svaret er "intet", så kan mindre gøre det. Spørg også gerne dig selv, hvad du taber ved at bruge dit webkamera eller din telefon til optagelserne. Hvis svaret er "kunder" eller noget i den grad, så skal du nok have fat i en større løsning.

Selv har jeg valgt at producere enkle webvideoer, som ikke kræver det store, dyre udstyr og som derfor er til at betale for små og mindre virksomheder. Jeg laver ikke stor filmkunst, men bestræber mig på at vise udbyttet ved at bruge mine kunders produkter. Læs mere på www.bedrebusiness.dk om, hvad jeg kan tilbyde. Se også webvideoen, som jeg har lavet til coaches nedenfor.

Hvad er DIN holdning til webvideo? Del den med mig (og dem som læser med). Har du nogle erfaringer, som andre kan have glæde af, så læg en besked.

 

 

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Bjørn skriver Skriv dig op