Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?

En tur i retten!

1.477 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
04 July 2008

Omkring den 10. nov. 2007 ringede det på min dør, uden for stod en stævnsmand med en stævning om at møde i retten! Jeg tror jeg lignede årets største spørgsmåltegn, jeg anede simpelthen ikke hvad jeg skulle ha' gjort galt!
Stævnsmanden og jeg fandt frem til at det drejede sig om en p-afgift, som jeg skulle have haft modtaget 8 måneder tidligere fra Parkzone! Nu var det bare lige at jeg ikke har set denne p-afgift eller den ene rykker fra Parkzone og et par breve fra deres advokat, så selvfølgelig protesterede jeg, regning lød trods alt på ca. 2600 kr.!
Den 26. juni 2008 var jeg så i retten, jeg havde selvfølgelig inden da skrevet frem og tilbage som man skal og set Parkzonens beviser i sagen, som bla. var en kopi af afgiften - hvorpå der var skrevet "billede mangler", dvs. intet foto af min bil på p-pladsen.
Men de holdt på at da de ikke havde modtaget breve retur, så måtte jeg have modtaget dem, og derfor fastholdt de kravet. Så det gjaldt om for mig at holde fast i at jeg absolut ikke kunne huske hvor jeg havde parkeret i marts 2007, 8 måneder tidligere end stævningen kom.
I retten var Parkzonens vidne en kontormedarbejder (en jurist), og hun fortalte om procedurer ved rykkere og om fotografering af bilerne. Og hvorfor var min bil så ikke fotograferet? Det kunne hun ikke svare på, men højst sandsynlig var kameraets batteri løbet tør eller kortet var fyldt.
Så var det min tur til at komme i vidneskranken, og jeg kunne kun fastholde at jeg ikke kunne huske hvor min bil havde holdt parkeret den pågældende dato i marts 2007. Dommeren spurgte om jeg nogensinde havde oplevet ikke at have modtaget post, og det er jo svært at vide hvis man ikke ved om man skal modtage noget. Dog kunne jeg fortælle at jeg en gang havde rykket mit forsikringsselskab for nogle papirer, dem havde de sendt, men sendte dem da gerne igen, så ja, det havde jeg ihvertfald prøvet én gang.
Sagsøgers advokatfuldmægtig samlignede med en anden sag, hvor en udlejer var blevet sagt op, og udlejer sagde at han ikke havde modtaget brevet. Lejeren tabte sagen, da dommeren kom frem til at når brevet var afleveret hos PostDanmark, så var brevet også kommet frem (men mon ikke også en lejer ved han skal sættes ud, hvis han ikke har betalt sin husleje?).

Dommeren spurgte om vi ville have domsafsigelsen med det samme! Det ville vi gerne og han gik ud, var væk i 10 min. og kom så tilbage.
Dommeren henvendte sig til sagsøgeren, og sagde at de burde lave om på deres procedure, for når et kamera ikke virkede så fylder hverken batteri eller kort ret meget, så p-vagten burde have ekstra med, og virkede kameraet stadig ikke, bør vagten rekvirere et nyt kamera. Kan det så heller ikke lade sig gøre, så bør vagten skrive en udførlig beskrivelse af bilen og ikke blot bilmærke og nummerplade, men også andre kendemærker. Og så bør Parkzone henvende sig til bilejeren inden for 14 dage, så bilejeren og p-vagten stadig har en chance for at kunne huske dagen og sagen! I sagsøgtes tilfælde sendte de 1. rykker i juli (3-4 måneder efter udåden), havde sagsøgte så kunne huske den pågældende parkering? Så derfor er sagsøgte frifundet.

 Var jeg lige glad? Kunne næste ikke få armene ned igen.

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Lise skriver Skriv dig op