Bliv gratis medlem
Så er der kun omkring 2 uger til, at min bog udkommer på DJØFs Forlag. Den 11. maj for at være helt nøjagtig! Hvor glad er jeg lige? Hvor helt igennem skønt er det at opleve, at det budskab, jeg har kæmpet for at få ud i lange tider, er blevet modtaget så positivt? Hvis du ikke har læst mine hidtidige indlæg - og det har du måske ikke, for det er rigtig længe siden, jeg har skrevet sidst - spørger du måske nu dig selv om hvad, det egentlig er, jeg skriver om. Hvilket budskab det er, jeg ønsker ud i verden. Lad mig sige det kort: Større diversitet på arbejdsmarkedet - ikke mindst mellem kønnene - og hele vejen op igennem organisationerne. Helt til tops. Ikke fordi, det er mest 'retfærdigt' - men fordi undersøgelser gang på gang påviser, at forskellighed skaber innovation, resultater, trivsel og bedre bundlinje. Så når jeg skriver, jeg vil have mere diversitet er det altså ikke et spørgsmål om, at jeg ønsker 'mini-mænd' (=kvinder med maskulin attitude) til tops. Så får vi bare mere af det samme. Næh - jeg vil have ægte forskellighed. Ægte, kloge mænd og kvinder i kommunikation, dialog, debat. For at min mission kan lykkes, er det vigtigt, at vi forstår hinanden meget bedre, end vi gør i dag. At vi ikke tolker og mistyder den adfærd og det, vi oplever hos 'det andet køn'. Det har jeg nu skrevet en håndbog om. For - gennem cases og praktiske eksempler - at formidle og skabe bevidsthed om, hvor faldgruberne er - og hvad vi kan gøre ved dem.
Vil du læse lidt af indledningen til bogen? Så læs her - du får den helt uofficielt, for bogen er ikke engang kommet fra trykken endnu. Men du må gerne læse den - og nyd så også en af de skønne, humoristiske illustrationer, som følger med i bogen. De kan virkelig få alle til at trække på smilebåndet! Og at smile - det er så vigtigt, når vi taler om dette emne, som ellers kan få mænd og kvinder hurtigt op i det røde felt. Godt, så lad os komme i gang - her kommer en appetizer:
Tror du på, at mænd og kvinder grundlæggende er ens? Mener du, at hvis vi bare stimulerer drenge og piger på samme måde – giver dem brune flyverdragter på, klipper dem i kasserollefrisure, giver dem et nummer i stedet for et navn og en pind at lege med i stedet for biler og dukker – så ender vi med ens ’produkter’?
Okay – det var måske så firkantet formuleret, at kun en svensk pædagog kan svare ja til det. Lad mig stille dig spørgsmålet på en anden måde: Mener du primært, at ’køn’ er en social konstruktion? At vores identitet hovedsageligt dannes gennem opdragelse, socialisering, værdier og normer? Og at vi som konsekvens heraf skal håndtere de to køn på samme måde – såvel i skolen som på arbejdspladsen? I så fald har du den samme holdning som mange andre danskere – og skandinaver i det hele taget.
Hvad er min baggrund for den påstand? Den kommer her: På en stor nordisk ligestillingskonference i København i 2013 formastede jeg mig til at foreslå i plenum, at der vel også – ud over opdragelse og sociale konstruktioner – lå en vis mængde biologi til grund for dem, vi er. Mit forslag affødte et ramaskrig, og i en senere afstemning fik min pointe sølle 5,6 % af stemmerne over listede årsager til forskelle mellem mænd og kvinder.
Der er dog meget, som tyder på, at de biologiske forskelle mellem mænd og kvinder spiller en større rolle, end vi er bevidste om. Nogle forskere kommer frem til, at en stor del af forskellene skyldes biologi. Andre når frem til, at der ikke findes nogen kognitive forskelle mellem de to køn. Måske skyldes det, at der i temaet ’mænd og kvinder’ også uværgerligt indgår ord som ’politik og følelser’? For hvis vi begynder at leve efter, at noget inden i os er givet på forhånd – hvordan kan det så tolkes og (mis)bruges? Hvordan kan det bruges til at sætte os mennesker i bås og fastlåse os i roller og opgaver? Kort sagt - hvad har det af konsekvenser politisk, erhvervsmæssigt, forskningsmæssigt og på anden vis?
To ting er indiskutable ift. hjerneforskning og udvikling: At de (køns)hormoner, som udskilles i mænds og kvinders hjerner, er forskellige og varierer i mængde, og at det tempo, som drenges og pigers hjerner modnes i, er forskelligt.
Som mor til både en søn og en datter – og efter at ha’ gennemtrevlet noget, der svarer til et mindre bibliotek om emnet og arbejdet intenst med det i mange år – er jeg selv af den overbevisning, at forskellene mellem kønnene skyldes et miks af både socialisering og biologi. Og at forskellene i kønshormoner og hjernens modningstempo har stor betydning for vores udvikling, personlighed, adfærd og tankemønstre.
Mit mål med bogen er at udfordre dig og den måde, du opfatter verden på. Arbejdsmarkedet og de enkelte virksomheder har nemlig brug for, at vi udfordrer den måde, vi tænker, arbejder og prioriterer på. At vi bevidst begynder at bruge de forskelle, som dokumenterbart findes mellem mænd og kvinder – og at vi bruger dem på en ny måde, i nye sammenhænge.
I en tid, hvor vi diskuterer kvoter eller ej, flere kvindelige ledere eller ej, glaslofter eller ej, og hvor der politisk ligger et vis pres om at skabe større diversitet på arbejdsmarkedet og i erhvervslivet, er det vigtigt at tage emnet op fra flere vinkler end fra det traditionelle synspunkt: ’Diversitet - fordi det er mest retfærdigt’. Ellers flytter vi nemlig ingenting. Det viser statistikkerne tydeligt. Faktum er, at der uanset årsag ER tydelige forskelle på mænds og kvinders tænkning, adfærd og kommunikation. Essensen er hvordan, vi bruger de forskelle, når vi udvælger ledere, sammensætter teams, kommunikerer med hinanden i hverdagen etc. – herunder, hvordan vi værdsætter forskellene.
Der er en vigtig forudsætning for, at opgøret med den traditionelle tænkning kan få vinger til at flyve med: At vi sætter os ind i hinandens forskelligheder – så vi med den viden i rygsækken bliver bedre til at kommunikere og forstå hinanden. Og så vi derved begynder at acceptere og anerkende hinanden for det, der hver i sær er vores styrker og unikke bidrag – både som individer og som køn.
Vil du læse mere? Så følg mine blogs på www.baadegaard.dk :-)
Opret bruger