Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?

MAGT!

1,816 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
10 April 2014

”Magt!”

 Sig ordet for dig selv – smag på det. Hvad forbinder du med dette ord? Hvilke følelser kan du sætte på det? Kan du lide det? Hvilke associationer skaber det i dig? Indre billeder? Refleksioner? 
Mange kvinder bryder sig ikke om ordet. Og det er der ærlig talt ikke noget at sige til, hvis vi ser nærmere på de gængse definitioner. 
Hvad mener du for eksempel om: 

”En persons eller en samfundsmæssig institutions evne til at sætte sin vilje igennem eller nå sine mål ved at kontrollere, påtvinge, manipulere, overtale eller på anden måde øve indflydelse på andres adfærd, uanset om dette sker frivilligt eller ej.” (Gyldendals leksikon)

 ”Evnen til at nå de mål man sætter sig, mod andres vilje og på tværs af andres interesser.” (Leksikon.org)

 ”Evnen til at sætte sin egen vilje igennem inden for et socialt forhold, også over for modstandere af magtbudet.” (Max Weber)

 Begrebet magt forbindes kort sagt oftest med negativt ladede ord som tvang og vold – og associerer og appellerer mildt sagt ikke til det såkaldt feminine. Men er der ikke en anden måde at betragte ordet på? En anden måde, vi kan bruge det på? Hvad er dine tanker og følelser for eksempel, når du hører denne sætning: 

”Hun har magt over sit liv.”

 Ja, så smager det helt anderledes, ikke? Det bliver attraktivt – noget at stræbe efter. For det at opnå en personlig frihed eller myndighed, en selvstændighed eller autenticitet er noget ,mange af os ønsker – ikke mindst kvinder. Og apropos noget at stræbe efter: Alle mennesker har i en eller anden form nogle mål, de ønsker at opnå – hvad enten det er at få fire børn, få fire ugentlige arbejdsdage, gå klokken fire hver eftermiddag, blive medlem af 4 mands ledelsesgruppen eller blive medlem af bestyrelsen inden for 4 måneder.

En forudsætning for magt er derfor ”evnen til at forfølge og opnå mål…” (Gyldendals leksikon). Kort sagt – at kunne og ville. Noget. Et eller andet. Men er det nødvendigt at udøve magt for at have den? Det vil sige – for nu at blive i den oprindelige negative definition - at (mis)bruge magten for at opnå sine mål? Faktisk ikke. Ikke alle magtfulde mennesker er drevet af et stærkt magtbehov – de bliver tillagt magt af andre ”som følge af naturlig autoritet eller medfødte lederegenskaber” (Gyldendal.dk). Netop den nuance på magtbegrebet kan vi tage udgangspunkt i som kvinder - både når vi er hjemme og på arbejde: at have et mål om at få den naturlige autoritet og de lederegenskaber, der skal til for, at du opnår magt til at nå dine mål – hvad enten det er som bestyrelsesmedlem, leder, medarbejder eller mor.A

Jeg ønsker ikke, at du bagtaler og manipulerer for at nå dine mål – smeder rænker – bruger såkaldt kvindelist – eller, for nu at blive i magtens yderpunkt: udøver fysisk eller psykisk vold. Til gengæld er der enorm magt i at være bevidst om:  

  • At tale magtfuldt (ord)
  • At lyde magtfuld (stemme)
  • At udstråle magt (krop)

 Tænk, hvis vi kunne nå til et punkt i vores liv, hvor vi trygt kunne udtrykke: ”Ja, jeg ønsker magt.” Uden at synes, vi behøver at forklare det med en eller anden intetsigende politiker-snak, som pointerer, at vi meget hellere vil have indflydelse og elsker at gøre en forskel og gerne vil være med til at gøre verden til et bedre sted…

Hvor mange stjerner giver du? :
Vær den første til af få Birgitte blogindlæg Skriv dig op