Om den dag, jeg opdagede min uerkendte minimand og fik at vide, jeg var lækker... af en kvinde

I mit sidste indlæg lovede jeg at fortælle om den dag, jeg virkelig fik en aha-oplevelse hvad angår kropssprog og signaler i det hele taget:

Lad mig skrue tiden 1 års tid tilbage - til en dag, hvor jeg var på kursus i mundtlig fremstilling. Formålet var at få udleveret et emne/synspunkt, at finde alle de gode argumenter - og at præsentere dem overbevisende for hold og undervisere. Jeg præsenterer alverdens emner flere gange om ugen, får masser af god feedback - og bruger stort set hele min arbejdsdag på at kommunikere, så helt ærligt - jeg tænkte: 'Piece of Cake', da det blev min tur og stillede mig op på podiet.

Den dag var jeg iført en lyseblå skjorte med en mørkegrå jakke ud over, stramme, grå jeans og grå støvler med en lille hæl. Er du allerede faldet i søvn? Tag det roligt, dette er ikke et modeshow - og der er en pointe med den malende tøjbeskrivelse. Måske har du allerede gættet den? Hvis ikke, så læs mere her.

Jeg stillede mig op og præsenterede mit emne, fremlagde argumenterne - herunder en nærmere beskrivelse af begrebet Feminin Retorik - overholdt min tid og tænkte, at i bund og grund var det da gået lige, som det skulle. Indtil feedbacken kom...:

Altså, indholdet var da sikkert præsenteret, og det hele var da ok. Joh, jeg havde da styr på argumenterne og på mit ordvalg. Og ja da - det hele gik da ganske udmærket. MEN... tilføjede den ene af underviserne: "jeg har altså et problem med, at du står og taler om bl.a. Feminin Retorik - med dit korte hår og dine stramme jeans og figursyede jakke. Og så stod du lige et øjeblik med hånden i baglommen! Det hænger altså ikke sammen for mig."

Og i det øjeblik gik der en prås op for mig. Hidtil, når jeg havde været ude at holde oplæg for ledere eller i andre forsamlinger, havde jeg iført mig et afslappet business-outfit: Sorte, pæne (dvs. ikke hullede og ikke forvaskede) jeans, hvid top, sort jakke - og en lækker lang halskæde samt høje støvler. I min optik blev det præcis den rette cocktail af Afslappet Business - dvs. ikke business i den nålestribede version, som jeg slet, slet, slet ikke kan fungere i - men så jeg alligevel passede ind i 'forretningsuniformen' på min egen måde. Jeg havde hvilet i den, fordi jeg følte mig rank, sej og stærk. Ja, jeg vil gå så langt som at sige, at jeg følte mig strømlinet - som en slank, blank speedbåd. Indtil nu. For nu gik det op for mig, at jeg - når jeg iførte mig sådan en beklædning - ikke ville være i stand til at overbevise om mit budskab i samme grad, som hvis jeg var langt mere feminin i mit udtryk.

For lad os se det i øjnene: Jeg arbejder primært med kvinder (også en del mænd, men primært kvinder). Jeg er ude at fortælle om kvinders uopdagede og uerkendte potentiale og muligheder. Jeg booster kvinder i deres målsætninger, jobsøgning og karriere. Jeg taler for øget viden om forskellen på mænds og kvinders kommunikation, så vi bliver bedre til at arbejde sammen - bl.a. i ledelsesregi. Jeg går ind for øremærket barsel til mænd - og også for bestyrelseskvoter i en overgangsperiode. Kort sagt - jeg er sådan en, 'nogen' ynder at kalde feminist - selvom jeg ikke har betragtet mig som sådan, før jeg fik labelen udefra.

I samme øjeblik, jeg hørte underviserens ord, besluttede jeg, at fra nu af ville jeg KUN gå i noget med skørter, når jeg skulle ud at holde foredrag og workshops... og siden da har jeg faktisk også ladet håret gro... bare en smule ;-). Bare fordi... tja, fordi jeg ønsker ikke at fremstå som en minimand. Jeg er kvinde - jeg ønsker at blive opfattet og set som kvinde... også selvom jeg ikke kan fordrage lyserød og pink og flæser og blonder og sølv og guld knapper og dimser og dutter - til mig selv, altså.

Jeg ønsker at blive opfattet som feminin og som kvinde. Ikke ultrafeminin - det bliver jeg aldrig (jeg tror, jeg mangler det gen, som bl.a. giver et umærkeligt svaj i hofterne - i stedet går jeg i følge min mand i marchtempo). Og det er ok - bare jeg bliver opfattet som så feminin, at jeg ryger uden for risikozonen, hvis jeg møder en kvinde, som finder andre kvinder lækre. Hvilket var præcis, hvad der skete denne dag, hvor jeg fik min aha-oplevelse pga. underviserens spontane kommentar. Ikke bare en - men to - kvinder, som elsker kvinder, fortalte mig samme aften, at der var 'noget' over mig, som var sådan lidt 'mande-kvinde-mystisk'. At det var appellerende.

Og mens jeg sad og samlede min kæbe op fra cafe-bordet og skyndte mig at vise glade fotos af både min mand og mine børn og mine hunde, gik det op for mig, at der findes mange andre kvinder end mig, som styrker sig selv ved at trække i et outfit, som får dem til at signalere, at de har været på kursus i 'guerilla-kamp-teknik for kvindelige ledere og iværksættere'... og det er slet ikke nødvendigt. Fordi vi sagtens kan uden. Fordi vi har masser at byde på som kvinder. Fordi vi er kvinder. Netop derfor.

I dag stortrives jeg med at stå i nederdel og kjole, når jeg fortæller noget. Jeg har bare fundet de modeller og de snit, som er helt rigtige for mig: læder og strik sat sammen med gode støvler og lækre kæder.
Kort sagt: feminint med et twist af råt. Eller ... sådan håber jeg, at det bliver opfattet - indtil næste gang, jeg får revolutionerende feedback fra uventet kant.