Om MUS samtaler og andre sjove dialoger...

Min veninde har lige været til MUS samtale. En samtale, som hun havde forberedt sig grundigt på, fordi hun havde besluttet, at NU var det tid til en ordentlig lønforhøjelse. Ikke bare et symbolsk 'vi er glade for at du er her, og derfor modtager du denne fantastiske gestus' (svarende til en buket blomster fra Brugsen om måneden) - men en ordentlig sjat, som virkelig ville kunne mærkes i det daglige.

Med hvæssede klør og sine omhyggeligt nedskrevne sider med gode argumenter mødte min veninde op til mødet. Hun havde skabt overblik over 1) antal ugentlige arbejdstimer de sidste halve år (og det var mange) og 2) styr på antal selvstændige, fakturerbare kundeaktiviteter (hvor meget havde hun alene omsat for til virksomheden) og 3) hvilke kunder, der blev i huset pga. hende...

Der var kort sagt styr på det - og hun agerede uden tvivl mere LØVE end MUS under dialogen, indtil hendes nærmeste chef (en mand) påpegede, at både han og hendes anden nærmeste chef (også en mand) begge oplevede, at 'hun virkede usikker, når hun fik en ny opgave.'

?!?!???!?! - lød min venindes respons.

'Jo,' lød svaret, 'fordi du altid kommer og spørger, hvor vi ville finde materiale og bøger om det område, hvor du har fået stillet en opgave'.

Samtalen gik lidt i tomgang derefter - og min veninde venter stadig på respons fra sin chef. Hun fik fremsat sit krav og sine argumenter... men efter den sidste krølle på dialogen måske en smule mere ydmygt end LØVEN i hende kunne have ønsket.

Da vi talte sammen om det, var min spontane respons:
"Jamen for pokker - det der har jo ikke et hak med usikkerhed at gøre... det er blot endnu et eksempel på, hvordan mænds og kvindes måde at kommunikere på skaber misforståelser og frustration."

Hånden på hjertet, mand - ville du ikke også tolke min venindes spørgsmål som usikkerhed? Et tegn på, at hun manglede overblik - ikke helt kunne træffe en beslutning - ikke rigtig kunne handle og komme fra start?

Nu skal jeg fortælle dig.. og nok også mange af jer kvinder :-)... noget nyt:

Når en kvinde stiller spørgsmål som: 'Hvor ville I finde materiale til det'? eller 'Hvad synes du'? skyldes det oftest IKKE usikkerhed. Det skyldes derimod kvindens latente behov for og lyst til at være i dialog. Sandsynligheden er nemlig, at kvinden, som har stillet spørgsmålet, allerede selv har en ide om, hvor hun vil gå hen for at finde inspiration - eller udmærket er klar over, hvad hun selv synes. 
HUN VIL BARE HØRE, HVAD 'DE ANDRE' MENER - som inspiration, som en anledning til at gå i dialog og udtrykke tanker og måske endda følelser (uha-da! ).
Kort sagt, ide-sparring - skabe en debat - være i proces - et ønske at være grundig/omhyggelig. Hvilket slet ikke (nødvendigvis) er det samme som at være usikker.

Til dig, der er kvinde, som læser dette: Jeg gætter på, du kan genkende eller genkalde dig følelsen af, at det rigtigt? Langt de fleste kvinder nikker, når de får dette at vide. Er du også en af dem, der har fået sat ord på din proces?

Mænd tolker derimod (ofte) spørgsmålet som: 'Hun er usikker. Hun kan ikke rigtig beslutte sig. Hun vil gerne have et løsningsforslag.' Så går de i løsnings-mood og klasker den løsning på bordet, som de virkelig af hjertet tror, kvinden ønsker.

Til dig, der er mand, som læser dette: Jeg gætter på, at du kan genkende den reaktion? Den tanke eller respons? Det kan de fleste mænd... og forståeligt nok, for de tolker jo ud fra det, der er deres virkelighed - ligesom kvinder gør det.

For at sige det ganske kort: Når en kvinde spørger en mand om hans mening, modtager hun ofte et kontant svar eller en løsning. Og da hun ikke ønsker, at nogen 'løser hendes problemer', bliver hun frustreret - ligesom manden, der ikke kan forstå, hvorfor hun virker utilfreds eller pludselig bliver helt stille. Kvinden bliver ganske enkelt stille, fordi hun finder mandens attitude lidt for determineret, en anelse styrende og temmelig kategorisk.

Hvordan får vi løst op for disse situationer? Her følger et par gode råd til både mænd og kvinder:

Kvinde:
Når du har lyst til at høre en mands mening om noget - eller vil have hans forslag til et eller andet - så pointer tydeligt i din dialog: 'Jeg vil bare gerne høre din mening om det her' - eller: 'Jeg er i gang med at brainstorme lidt på det her emne - vil du være med til i fællesskab at se på nogle nye vinkler, før jeg træffer en beslutning? - eller 'Jeg ved godt, hvad jeg selv umiddelbart mener - men jeg vil rigtig gerne høre din mening også...'
På den måde giver du tydeligt og klart til kende, at du gerne vil have input SAMTIDIG med, at du har fint styr på det hele selv.

Mand:
I stedet for at konkludere, at kvinden, som stiller spørgsmålet er på glat-is, så spørg f.eks.:
'Vil du have en decideret løsning - eller efterspørger du bare have, jeg tænker højt og ser, hvad jeg kommer frem til? At vi udforsker muligheder?'

Det er i bund og grund temmelig enkelt, bare man er bevidst om skismaet, ikke? Problemet er bare, at det er de færreste mennesker. Hvilket betyder, at frustration og fejltolkninger bliver en del af forløbet mellem mænd og kvinder - bl.a. i ledelse.

Prøv f.eks. at gribe fat i den opridsede situation i starten af dette blogindlæg og reflekter:
Står min veninde stærkere eller svagere ift. en evt. fremtidig lederposition, anbefalet af hendes to chefer?
Retorisk spørgsmål - ja, jeg ved det. Men det er stadig en tanke værd - for hvor mange kvinder bliver i det daglige opfattet som svagere og mere usikre, end de reelt er, FORDI de stiller denne type spørgsmål.
Nok en hel del... hvilket reducerer mængden af identificeret kvindeligt leder-potentiale i en virksomhed.
Dvs. indtil denne bevidsthed om forskellene bliver indarbejdet i en lederudviklings-model.

Det var ordene i denne omgang - held og lykke med fremtidige MUS samtaler... og husk: bevar din LØVE - også mens dialogen (måske) står i stampe. Det kan være, det blot skyldes en lille misforståelse, som hurtigt kan ryddes af vejen...