Engang i 90´erne skulle jeg lave et teaterstykke i anledning af en døveforenings 100 års jubilæum. Jeg er ikke døv og jeg vidste ikke meget om døveforeningen og dens historie.
Derfor kom alle de medvirkende med bidrag til vores teaterstykke, og vi syntes selv det blev vældig godt. Det var der jeg opdagede eller blev bevidst om, at hvis vi arbejder sammen og deler viden, kan vi virkelig rykke. Jeg modtog et tørklæde med skriften:
"De otte hjerner." ( vi var otte i teamet)
Siden er der mange, der er kommet på samme idé. Vi netværker. Vi laver teams. Vi innoverer.
Det er en fantastisk mulighed for erhvervslivet, for uddannelse, for det folkelige liv og for den enkelte.
Danmark har brug for, at vi tænker innovativt eller kreativt, og sammen kan vi udrette meget.
Derfor har jeg lagt min idé her. Det er et godt sted, at prøve den af. Det er et godt sted til netværk, selvom den også kommer ud i andre netværk.
Jeg tænker, at sådan en ramme og en idé skaber mulighed for, at andre også kan få indflydelse på den, så den i slutfasen bliver sublim.
Jeg håber den får sin gang på jorden!!
Mange hilsner
Birthe