Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Bettina Therese Hjælp dig selv til at følge guldkornene

Hjælp dig selv til at følge guldkornene

1.917 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
13 November 2014

De fleste af os har prøvet at deltage på en workshop, en netværksdag, en forelæsning, konference - et eller andet forum, hvor der falder nogle guldkorn. Vi noterer, får slides tilsendt og sørme, om vi ikke også kommer hjem med endnu en mappe til reolen.

Vi er tændte og fyldt op med energi og har store intentioner om at følge guldkornene. Bare vent til uge 47 - alle de kloge ord...

Men hvad sker der så - får du fulgt de gode intentioner - eller går der dagligdag i den? Hvis du har kollegaer, der også har været med, kan det være I opmuntrer hinanden - i hvert fald i 3 dage. Det kan også være, at I aftaler møder og forløb, hvor I arbejder videre med tingene.

Men, men - ofte bliver det ved snakken - og ofte får de gode intentioner, som måske bliver formuleret til nye værdier og målsætninger, lov til at blive i mapperne. Og er du bare dig selv, kan det være rigtig svært ikke at falde i den fælde, hvor alle de andre gøremål får lov til at fylde så meget, at der ikke bliver plads til at følge de nye idéer. Æv.

Her kan NUDGING - små kærlige puf - hjælpe dig - og også uden det behøver at blive omstændigt. Små ændringer i dine daglige omgivelser, kan hjælpe dig til at følge de gode intentioner. 

EKSEMPEL:

Jeg deltog en gang på en lektion om telefonsalg - hvordan opnår man de bedste resultater? En af de ting, jeg tog med mig var, at en stemme høres som meget mere aktiv/opmuntrende, hvis man står op, når man ringer - eller måske bevæger sig. Så handler det om, at jeg gør det let at følge det gode råd. At jeg sørger for at have et hæve/sænkebord eller jeg ringer ud fra et sted, hvor der måske er højborde og fri bevægelse. Og de ydre omstændigheder, skal jeg straks få på plads, for ellers bliver det ikke til noget - det bliver op ad bakke at følge de gode intentioner. Når de så er på plads, skal jeg huske at ændre mine vaner - at følge de nye intentioner - jeg har selv en af mine filtpile på mit bord, som minder mig om at hæve skrivebordet - OG DET VIRKER….

Et andet eksempel kunne være at hænge spejle op, som du ikke kan undgå at gå forbi - se dig selv i - mandag morgen - efter du lige har lært, at du skal huske at smile og være positiv overfor dine kollegaer - selv på en grå mandag morgen.

Så hjælp dig selv til at følge de guldkorn, du møder på din vej, ved at indtænke ændringer i dine umiddelbare omgivelser, som skubber dig til at følge de gode intentioner. Og det er altså ikke ord i mapper - værdier skrevet i folie på glasvæggen - dem ser man kun den første tid og de "spænder ikke ben" i løbet af en travl arbejdsdag og fastholder ikke din opmærksomhed. Det gør derimod de små anderledes ændringer/tilføjelser i dine omgivelser.

Happy nudging!

p.s. så du "Vanens Magt" på DR1 i går aftes - det handler om NUDGING - og der kommer 2 programmer mere de næste 2 onsdage.

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Bettina skriver Skriv dig op