Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Babar Baig fra babarbaig.dk App eller mobilside – hvad skal man vælge?

App eller mobilside – hvad skal man vælge?

5.613 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
13 October 2011

Jeg lovede i mit sidste indlæg at berøre udfordringen omkring hvad man skal vælge – app eller mobilside.

Er du i tvivl? Det er der nemlig mange der er, og jeg ser mange virksomheder kaste sig over apps og mobilsider uden at have tænkt strategien igennem. Jeg vil prøve at belyse hvilke overvejelser man skal gøre sig når man vil satse på mobil – mobilside eller app – eller måske begge dele? Der skal nemlig tages hensyn til rigtig mange aspekter før man kan afgøre om det ene passer bedre end det andet.

Tænk din mobilstrategi igennem
Første skridt er at tænke ens behov igennem – hvad skal en app eller mobilside bruges til? Hvem er målgruppen? Hvad har man af budget?Hvilke funktioner skal dækkes? Time to market, ressourcer til rådighed, er ens mobil-trafik fragmenteret, eller er det f.eks. kun iPhone-trafik? Hvad er brugeradfærden osv. osv. Man er nødt til at overveje disse elementer før man kan fastlægge strategien.

Hvad er forskellen så?
Hvis jeg skal nævne én afgørende forskel (selvom der er mange) på app og mobilside, så vil det være at man via apps kan ”snakke” med telefonens operativsystem og dermed udnytte telefonens GPS, kamera, wifi-funktion, lys, mikrofon, højtaler, vibration til at lave en app – det kan man nemlig ikke med en mobilside. (Der er dog undtagelser med HTML 5 Apps og hybrid apps som jeg kan skrive om senere.)  

Fordele ved Apps:

  • Apps kan ”snakke” med telefonens operativsystem
  • Apps kan potentielt tilpasses bedre til telefonen – inkl. bedre grafik
  • Apps kan bruges i offline-tilstand, mobilsider kan ikke bruges uden internet.
  • Der kan være et større element af branding og engagement i apps.
  • At finde apps kan være svært (app discovery), men hvis man til gengæld kan løse udfordringen, kan man blive rigtig populær (Angrybirds :-))
  • Man kan udvide sit kundegrundlag gennem Appstore-strategi

Fordele ved mobilside

  • Med en mobilside kan man nå alle mobil-brugere – man behøver ikke udvikle til alle operativsystemer
  • Billigere udvikling (generelt) i forhold til udvikling af flere apps (iPhone, Android, Symbian etc.)
  • Man kan bruge SEO/SEM til at markedsføre sin mobilside
  • Kræver ingen godkendelse (som det gør med Iphone apps)
  • Nemmere og hurtigere at opdatere

Man kan i dag lave rigtig gode mobilsider som kan dække ens behov langt hen ad vejen. F.eks. kan man lave forskellige landingsider, alt afhængigt af om det er iPhone, Android eller anden telefon-trafik som rammer ens webside – politiken.dk er et godt eksempel på dette. De har f.eks. en landingside kun til iPhone brugere som er designet som en app.

Så hvis man har en ren indholdsside eller e-shop, vil jeg anbefale at vælge en mobilside frem for en app. Det giver nemlig ikke mening at bruge en app for kun at læse indhold.  Hvis man derimod gerne vil udnytte telefonens funktioner kan man overveje en app. Her har Danske Bank f.eks. gjort det godt, i og med at man kan betale regningen over telefonen ved at udnytte telefonens kamera. Eller Endomondo som bruger telefonens GPS til eksempelvis beregning af løberuter.

Enten eller?
Mange lægger op til at man skal vælge det ene frem for det andet, men faktum er at det ene ikke udelukker det andet. Man kan sagtens lave en kombination, dvs. en app som man downloader fra appstores men som indeholder html-sider når man browser forskellige funktioner(se f.eks. CPH Airport). Man kan lave både en mobilside og app. Der kan nemlig være et godt samspil mellem app og mobilside. F.eks. kan man bede alle iPhone-brugere der besøger mobilsiden, om at hente iPhone app fra Apple Appstore.

Vælg mobilside til at starte med
Min generelle anbefaling er dog at det aldrig kan være en dårlig idé at få lavet mobilside - så uanset om man vil gå app-vejen eller ej, kan man ikke komme udenom at man også skal lave en mobilside.

Jeg vil i et senere indlæg skrive om apps og mobilsiders forretningsmodeller og om hvilke muligheder der findes for at markedsføre apps i forhold til mobilsider.

Har du en app eller mobilside? Hvilke overvejelser har du selv gjort dig? Del gerne din erfaring forneden.

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Babar skriver Skriv dig op