En tanke forbliver en tanke, en følelse af tomhed og frustration indtil den føres ud i handling!
Hvor mange tanker gør du i løbet af en dag, med ønske om forandring, en forbedring?!
En forandring om forbedring, som vil gøre dig glad!
Forandringen kommer først - om du vil det eller ej, når handling tages i brug og langsomt begynder at føre forandringen ud i livet.
Ifølge forskere, tænker vi 60.000 tanker i løbet af et døgn! 48.000 af disse er NEGATIVE! Kun 12.000 af dem er positive!
Hvilken procentdel tiltrækker din opmærksomhed og slår rod i din underbevidsthed?
Når nu en NEGATIV tanke slår ned i dig, dyrker du den så og lader den smitte af på resten af dig dag? ELLER kigger du nøgternt på den, giver den kamp til stregen og erstatter den med at vende den til noget positivt?
Lige pt. bliver der spillet VM, hvem der skal være vinder eller taber kommer kun an på een ting - nemlig handlingen!
Begge hold kæmper som vanvittige for at vinde kampen, uanset hvor langt bagud de er! De slår tankerne fra og løber som besatte - laver et par enkelte tacklinger, og må erkende, at man ikke kan snyde sig til at vinde kampen.
Jeg har endnu ikke - og det har du sikkert heller ikke - oplevet et hold der gav op og satte sig på banen, kiggede over på træneren og råbte: "GLEM DET - det bliver alligevel ikke til noget! Vi HAR prøvet og det virker ikke"!! Nej - vel.... de kæmper videre uanset antallet af mål de er bagud.
Prøv at finde dit vinderinstinkt frem, TRO på - at du har magten til at ændre dine tanker! TRO på - at forandringen nok skal ske! TRO på, at du hele tiden kan forandre ALT, hvis du vel at mærke ønsker det nok og fører det ud i handling!
Find modet til at turde! Giv aldrig op, hvis det synes svært - brug istedet energien på at søge nye muligheder og løsninger på at fastholde forandringen!
Prøv at se fodboldkampen med andre øjne, læg mærke til - at kører en spiller "død" - så udskiftes han med en anden, den anden skal spille på samme plads - blot med fornyet energi.
Sådan er det også med vores tanker - du er den samme der tænker tanken, men med inspiration og en smule justering kommer nye tanker frem,og hermed kan kampen vindes!
16 June 2014