Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?

To reach or not to reach

1.011 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
07 June 2014

Skal dine drømme blive til virkelighed - en realitet - så skal der handling til!

Hvor mange gange er du stødt på et menneske der udtrykte en drøm og slutter af med sætningen: ”Hvis bare jeg havde haft modet - gad vide hvordan mit liv så havde set ud i dag”?!

Som underviser og rådgiver er det mere reglen end undtagelsen, at jeg støder på denne sætning hver eneste dag. Når jeg spørger ind til, hvad der forhindrede dem i at tage det første skridt, så var det modet til at turde og den evindelige ”sunde fornuft” der holdt dem tilbage.

Men det kræver MOD til at turde række ud efter drømmen og vove det første forsøg på at søsætte den. Vi er dog opdraget til - i hvert fald mange af os - at gå efter det sikre. En fast stilling, fast indkomst m.v. - så vi ikke brænder nallerne. Vores comfortzone, gør os angste og usikre på vores egen formåen og endnu værre - den stikker en kæp i hjulet for at turde tage chancen og gå efter drømmen.

Vi vil gerne være sikre på at drømmen rent faktisk er bæredygtig, at vi har ramt en ”guldåre” - så vores usikkerhed fjernes og vores sikkerhedsnet er forbliver intakt! Men dén sikkerhed kan ikke købes for penge - dén skal planlægges, investeres tid i, undersøges grundigt, langsomt og sikkert!

Der skal sættes nogle delmål!

Som taekwondo-udøver er der konstante delmål hver 3. måned. Nemlig vores graduering som skal bestås for at opnå næste bæltegrad. Jeg kan ikke snakke eller charme mig til den, jeg kan kun gøre én ting: Udføre den i handling! Hverken mere eller mindre!

Min taegeuk skal udføres korrekt og med gejst. Hvert eneste slag, spark og blokering skal sidde lige i skabet ellers dumper jeg ganske enkelt! For at bestå mit delmål, skal jeg have investeret i min træning og øvet på det derhjemme. Min drøm er ganske enkelt at få det sorte bælte, inden jeg bliver 50 om 3 ½ år.

Den samme gejst har jeg skabt gennem de sidste par i forhold til at blive selvstændig. Jeg har altid en notesbog i min taske, hvor jeg skriver ideer og tanker ned. Laver planlægninger for hver dag, uge og måned for hvad der skal oprettes af kontakter, mails der skal skrives, ting der skal undersøges m.v.. Og jeg gør det!! Jeg har brugt (og bruger stadigvæk) lang tid på, at lave brainstorms, udtænke og udvikle kunde-/klientkreds, brugt mit netværk’s fantastiske viden og kunnen.

Delmål er ubeskrivelig vigtig for at opnå målet! Disciplin til at ”gide” bruge tid på at undersøge og arbejde med selv de mindste detaljer. Når målet er opnået, så kommer der nyt mål, nye delmål - for hvis du stopper med at være ihærdig, så kører du ned og må lukke ”butikken”. Gryden skal holdes i kog og udviklingen må aldrig ende. Vi er aldrig bedre end at en ny forbedring er tiltrængt!

Tør du gribe ud og tage imod og have mod og lyst til at investere i din drøm? Som jeg plejer at sige: ”Jeg er ligeglad med ord - vis mig din handling”!

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Anne-Dorthe skriver Skriv dig op