Jeg går aldrig mere på kompromis!

Jeg havde set frem til en dejlig og konstruktiv dag i dag hvor jeg endelig havde tid til at kigge på mine helt egne projekter og ikke andres, men sådan blev det overhovedet ikke. Jeg har nemlig kvajet mig noget så eftertrykkeligt.

Noget af det første jeg så da jeg slog øjnene op i morges (ja, jeg hører til dem der læser mails på min telefon allerede inden jeg er stået op ...), var en mail fra en der havde formidlet en korrekturlæsningsopgave til mig for en måneds tid siden. Hans kunde havde fået en del meldinger om at der var fejl i hans tekst, og det undrede han sig naturligt nok over eftersom jeg jo havde korrekturlæst den. Ærlig talt var denne kunde vistnok temmelig knotten over det, og jeg skyndte mig at tænde min pc og læse mailen grundigere. Min første tanke var at det nok bare var de sædvanlige kommaer folk brokkede sig over (jeg sætter ikke startkomma hvilket alle kunder naturligvis er "advaret" om inden de siger ja til mit tilbud), men da jeg fik kigget i den medfølgende tekst hvor en læser havde markeret fejlene, måtte jeg med dyb skam konstatere at det ikke bare var det. Der var flere reelle fejl i teksten som jeg absolut burde have fanget. Godt nok er der ikke sjældent fejl i selv Gyldendals og Borgens bøger, men det antal fejl jeg her blev præsenteret for, kunne jeg på ingen måde stå inde for. Jeg tilbød selvfølgelig straks at læse hele dynen igennem igen - jeg kunne næppe kompensere på anden vis. Og det er hele dagen og et stykke af natten så gået med.

Undervejs har jeg reflekteret en hel del over hvordan dælen jeg kunne præstere et så dårligt stykke arbejde som var langt under min sædvanlige standard. Faktisk var de fejl der var i teksten, så påfaldende at en læser helt naturligt ville tænke at denne tekst nok slet ikke var blevet korrekturlæst. Læseren kan jo ikke se at teksten var meget værre før, og man beder heller ikke om få korrekturlæst en tekst for at få rettet noget slemt til noget knap så slemt, men for at få den rettet til noget korrekt. Du godeste, hvor var (og er) jeg flov! Nu har jeg rettet fejlene, men det er jo gået ud over både ham som formidlede opgaven og nu står i et dårligt lys over for kunden som står i et dårligt lys over for sine kunder. Det dårlige lys jeg selv står i, er min mindste bekymring.

Men hvad var det så der gik galt? Jo, jeg gik ganske enkelt på kompromis. Jeg gik på kompromis med både min tid og min pris, og det fik mig til at gå på kompromis med min kvalitet. Kunden havde et budget der lå et stykke under det jeg normalt tager for en korrektur (og jeg er i forvejen lidt for billig), og faktisk havde jeg ikke tid da jeg blev spurgt om jeg kunne tage opgaven. Men jeg er jo så skidesød og vil gerne hjælpe (et godt råd: køb dine ydelser af de benhårde og kompromisløse ;-)), og desuden kunne jeg ærlig talt godt bruge pengene. Jeg overvejede faktisk at svare tilbage at det i så fald ikke ville blive en meget grundig korrektur, men tænkte at man jo ikke kan tilbyde et halvfærdigt arbejde, så enten måtte jeg sige ja og levere en ordentlig kvalitet, eller også måtte jeg sige nej. Da jeg som nævnt faktisk ikke engang havde tid, endte jeg med at sige ja på den betingelse at jeg havde 3 uger til det, og det gik kunden med til.

Jeg nåede min deadline, men også kun lige, og så var det jeg gik på kompromis igen. Jeg læser nemlig ALTID teksten igennem en ekstra gang for at sikre mig at der ikke er noget jeg har overset (for det er der bare uanset hvor god en korrekturlæser man er), men ikke denne gang. Jo, ganske overfladisk, og det var langt fra nok. Jeg følte mig i min travlhed "sikker på at jeg havde gjort det godt nok".

I dag har jeg så mærket konsekvensen af at gå på kompromis. Jeg sparede ingen tid ved det, for den sparede tid har jeg brugt i dag. Jeg fik en masse ærgrelser og påførte andre mennesker en masse ærgrelser - hvilket er meget værre. Jeg er flov ad helvede til. Men noget har jeg da lært:

• Jeg siger aldrig mere ja til en opgave jeg ikke rigtigt har tid til.
• Jeg siger aldrig mere ja til en pris der er mindre end jeg er værd, for så leverer jeg åbenbart også arbejde der er under min værdighed.
• Skulle jeg komme til at bryde et af ovenstående løfter, så går jeg aldrig, aldrig mere på kompromis med kvaliteten og min egen stolthed. 

En ting er at levere et dårligt stykke arbejde fordi man ikke evner mere, men at gøre det fordi man bilder sig ind at "det må være godt nok" - hvor u- eller underbevidst den tanke så end måtte være - det er ganske enkelt ikke orden. Og skulle nogle af de berørte læse dette indlæg, vil jeg gerne endnu engang give dem et uforbeholdent: UNDSKYLD!

-------------------------

Har du prøvet at levere en så dårlig ydelse at du var flov over dig selv (og måske stadig er det fordi ingen har opdaget det endnu)?

Har du prøvet at levere en så dårlig ydelse at din kunde klagede?

Hvordan håndterede du det?

Og til sidst kunne jeg spørge: Ville du nogensinde hyre en korrekturlæser der havde skrevet sådan et blogindlæg?