Jeg er sprunget ud som foredragsholder

Indtil forrige onsdag havde jeg aldrig prøvet at stille mig op foran en flok mennesker og fortælle noget personligt i længere tid. For mange år siden havde jeg et lille studiejob som bl.a. indebar noget it-undervisning, men det var nogle andres materiale jeg formidlede, og det kan derfor ikke siges  at have været særlig grænseoverskridende selv om jeg naturligvis var nervøs første gang. I dag er det noget andet. Jeg har skrevet en bog, og når man vælger at skrive om et særligt emne, så er der åbenbart også folk der synes man skal komme og fortælle dem om det, og det er jo en superfed chance for at komme ud og formidle sit budskab.  Jeg tøvede derfor ikke med at sige ja da stifteren af netværket Vi Kvinder spurgte om ikke jeg ville komme og holde et lille foredrag om min bog for 25 kvinder i Vordingborg. Og heller ikke da en lille gruppe på 10 kvinder der boede for langt fra Vordingborg til at komme, spurgte om jeg så ikke også ville komme til Rungsted og tale med dem ugen efter. Uden nogen foredragserfaring overhovedet, var det med lidt sommerfugle i maven, men også med tanken "jeg finder jo ikke ud af om jeg kan hvis jeg ikke prøver, og her er chancen".

Min eneste bekymring gik på om jeg overhovedet ville kunne formulere de ting jeg gerne vil sige, mundtligt. Jeg har altid været langt stærkere skriftligt, og alligevel havde det taget mig omkring 2½ år at formulere min bog som jeg gerne ville have den. Jeg er simpelthen bare ikke nogen hurtig tænker, og når folk spørger mig om noget, skal jeg lige tygge lidt på det før der kommer noget ud. Derfor var det også en anelse grænseoverskridende at stille op til debat med 25 kvinder. Men når jeg vil noget, så vil jeg det, og så må frygten bare fucke af.  Prøves skulle det!

Jeg startede med at øve derhjemme uden andet publikum end min kat. Det jeg skulle holde foredrag om, var (som du kan gætte hvis du kender min bog) utroskab, så min oprindelige plan var at lægge ud med at fortælle om mine egne parforhold og hvordan jeg var kommet frem til de holdninger jeg har i dag. Da jeg havde stået der og talt om det i min stue og var nået til mit nuværende forhold, var der gået over en time! Hm. Ikke nogen god disposition med mindre folk skulle kede sig ihjel. I stedet satte jeg mig så ned med min bogs indholdsfortegnelse i den ene hånd og en kuglepen i den anden, og så lavede jeg en disposition ud fra hvad jeg mente var det vigtigste at få sagt. Det var meget bedre. Dagen efter holdt jeg et nyt foredrag for katten efter den nye plan, og da jeg var færdig med det hele, var der gået en time. Meget bedre. Jeg holdt foredraget et par gange mere derhjemme inden den dag hvor det blev alvor.

Man lærer af sine "fejl"

Det rigtige foredrag gik rigtig fint på trods af at jeg ganske som frygtet gik lidt i stå indimellem og dermed fik holdt lidt lange tænkepauser i starten, men jeg havde på forhånd fortalt publikum at det var mit allerførste foredrag nogensinde, så de var meget forstående. Jeg gjorde en enkelt fejl, og det var at få lukket op for spørgsmål med det samme. Når man som jeg har et meget anderledes syn på utroskab, skal man ikke have talt i mere end 5-10 minutter før folk har en masse spørgsmål og kommentarer - ting jeg ville være kommet ind på senere i foredraget hvis jeg ellers havde talt ud inden der blev åben debat. Derfor blev min struktur slet ikke som jeg havde planlagt, men det måtte jeg tage i stiv arm. Det viste sig bagefter at nogle syntes det havde været rigtig fedt med debat lige fra starten, og andre ville gerne have hørt mig fortælle mere inden, så det jeg oplevede som en fejl, var altså godt for en del af tilhørende og ikke nogen fejl overhovedet. Alt i alt fik jeg nogle rigtig fine tilbagemeldinger på mine medbragte feedback-skemaer. Folk havde kun kommenteret "negativt" på mine lange tænkepauser i starten, og dem var jeg jo selv klar over. Ellers lød kommentarerne at det var spændende at få serveret en anderledes vinkel på emnet, og at det var sjovt at debattere det.

Da jeg ugen efter talte for de 10 kvinder i Rungsted, besluttede jeg at prøve det andet, nemlig at sige at der var lukket for debat indtil jeg havde talt ud - og så valgte jeg bare at tale i kortere tid så debatten alligevel kunne komme hurtigt i gang. Det virkede også glimrende, og jeg havde det selv bedre med at have fået rundet mine udsagn ordentligt af inden nogen fik lov at kommentere dem.

Alt i alt en rigtig dejlig debut, og jeg har helt bestemt fået blod på tanden!

Kunne du forestille dig at tage ud og høre et foredrag/debat om utroskab, og hvor tror du i så fald du ville kigge efter det? Kunne det være din lokale cafe der arrangerede middag med foredrag, et AOF-arrangement eller noget helt tredje?
Og tror du det er noget der primært tiltaler kvinder, eller kan mænd også lokkes ud til sådan noget?