Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Iværksætterblogs Anjas uforklarbare blog Tør du købe en bog med utroskab i titlen?

Tør du købe en bog med utroskab i titlen?

1.677 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
08 October 2007

Jeg er ved at skrive en bog. Den kommer til at hedde "Hvem er du utro? - en anderledes bog om kærlighed og utroskab". I min research har jeg selv købt en del bøger om samme emne, og sidst jeg var hos boghandleren røg der tre tilbudsbøger med 'utroskab' i titlen med hjem. Jeg grinede lidt ved tanken om hvad mit køb mon signalerede (hvis ekspedienten overhovedet har bemærket det). Måske at jeg er en stakkel som er blevet ramt af utroskab i mit eget forhold, eller at jeg er en kælling som selv har været utro, eller ... måske bare at jeg er ved at researche... Det er egentlig ligegyldigt for mig hvad ekspedienten tænkte, og det er også ligegyldigt for mig hvad mine gæster måtte tænke når de ser bøgerne ligge på mit stuebord. Men det fik mig alligevel til at tænke. For hvem tør egentlig købe denne her - naturligvis fantastiske - bog som jeg selv er ved at skrive? Confused

Utroskab er, så vidt jeg kan regne ud udfra undersøgelser der viser at 50 % af befolkningen på et eller andet tidspunkt har været deres partner utro, noget alle må komme i berøring med på et eller andet tidspunkt i deres liv, så emnet burde interessere en del mennesker. MEN har disse mennesker mon lyst til at have den bog liggende på natbordet? For hvad tænker partneren? Og hvad tænker familien når den står på ønskesedlen til jul?

Kunne sådan nogle overvejelser få dig til at lade være med at købe en bog du faktisk havde lyst til at læse? Har jeg titlen imod mig?

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Anja skriver Skriv dig op