Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Martine fra Amino kapital Sådan fik Kasper og Camilla fra Trendday kapital!

Sådan fik Kasper og Camilla fra Trendday kapital!

3.739 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
02 November 2017

I mit sidste blogindlæg fortalt jeg dig om 5 muligheder at rejse kapital på.  

Nu har jeg snakket med Kasper fra Trendday, der sammen med sin partner Camilla i slutningen af sidste år, kunne inkassere en investering der har bidraget til at de har løftet deres virksomhed til et helt nyt niveau, fordi deres hårde arbejde gav pote.  

Selvom der findes nok så mange informationer på nettet, er det alligevel interessant at høre hvordan nogen lykkes med at få en investering.

For ét er sikkert, der er ikke en rigtig vejledning, så lad dig endelig inspirere af hvordan de to talentfulde webshopejere nåede i mål.   

Slutsligt får du 3 gode råd af Kasper. 

Hvem er i?

Trendday er en webshop der sælger tøj til piger og kvinder. Men vi prøver at adskille os fra andre tøj webshops, ved at give kunden en helt unik og personlig oplevelse.

Konceptet er bygget på det grundlag, at vi laver Camilla(medejer) om til en fiktiv veninde. På den måde kan vi på sociale medier vise tøjet, hvor kunden let kan relatere og få en fornemmelse af hvilken str. de selv skal have – vi undgår altså det her med, at bruge penge på dyre photoshoots og bruge modeller op af et lageret. Jo mere en kunde kan relatere til tøjet, jo mere omsætning og jo færre returvarer. 

Hvad var jeres drøm?

Camilla og jeg havde to fuldtidsjob da vi startede Trendday. Vi var begge fuldtids vikarer, og så var vi fuldtid i Trendday når vi havde fri på 8-15 jobbet som vikar.

I Juli 2016 havde vi så travlt, at vi blev nødt til at enten at få noget kapital eller lukke forretningen ned. Vi vidste godt, at banken ikke var en mulighed – i dag er det dog en helt anden snak. Jeg kan huske, at vi på et tidspunkt skulle fremvise regnskab, budget mm. og nogle forældre der kunne kautionere, hvis vi skulle have et kreditlån på 20.000 kr. Det giver en meget god fornemmelse af, hvor samarbejdsvillige banker er.


Anyway.. Den tilførte kapital skulle bruges til nye medarbejdere, større varelager, marketing, nye lokaler osv. Når man i en virksomhed vækster 250-300% siden opstart, så bliver du nødt til at bruge noget kapital, hvis du skal følge med væksten.
Vi kan i dag stadig stå med likviditetsproblemer, men hvis det bare er på grund af vækst, så har vi den holdning, at vi nok skal få tilført mere kapital hvis vi virkelig står og mangler penge.

Men drømmen var/er, at vi kan har en valuation der er 8-10x gange højere når vi skal rejse kapital igen. 

Hvilken fase var I i?

Vi var i en fase hvor, at vi ikke kunne håndtere kunder, ordrer, aftaler mm. mere. Vi var desuden nået til et punkt hvor, at vi ikke kunne udvikle virksomheden, da vi først var færdige med alt det praktiske kl. 21 – 22. Det er jo i princippet ret positivt, udover at man har en masse sure kunder fordi, at der først er kundeservice mellem 16-22. Når jeg tænker over det, forstår jeg egentlig godt hvorfor de var sure..
Der stod jo dag til dag levering, men vi nåede jo aldrig at pakke deres ordrer på dagen. Så lad være med, at love dine kunder noget som du ikke kan overholde – det skader meget mere end det gavner.


Når ja, så var der jo også lige lønnen… Camilla og jeg tjente jo rigtig fine penge på, at belære folkeskolebørn. Det var meget normalt, at vi begge havde 17.000-18.000 udbetalt – vi havde jo en timeløn på over 200 kr. i timen. Men vi var godt klar over, at hvis vi skulle gå fuldtid med Trendday, så var det nok nærmere 45 kr. i timen. Vi ville dog til hver en tid hellere have 45 kr. i timen og arbejde fra 9-23, da vi hele tiden har i baghovedet, at når vi sælger Trendday så kan vi smide 6 nuller bag på vores timeløn.

Hvilke overvejelser havde I ift at søge kapital?

Vi har selvfølgelig gjort os nogle overvejelser, det var jo andres penge vi måske skulle lege med.
Men når vi gik ind til investorer og snakkede om alle de KPI’er vi kunne vækste, så var vi ikke et sekund i tvivl om, at vi sagtens kunne følge trop i så hård en branche. Men når vi var kommet hjem, så var vi godt skræmte over, at vi skulle ud og bruge en masse penge som i princippet ikke var vores egne. Men så igen – vi ville arbejde dag ud og dag ind for at lave en fed forretning.

Selvom vi snakkede om fine KPI’er havde vi ingen anelse om hvad pengene skulle bruges på – vi skulle bare bruge penge til at lave en fed forretning. Jeg tror, at man kan se på folk når man brænder for noget - og det gjorde vi! I dag ville jeg nok have gjort mig lidt flere overvejelser, men ikke så mange, at det bliver opstillet. Langsigtet handlingsplaner og budgetter er efter mening til at lukke op og skide i. Hvem laver en handlingsplan 4 år frem og følger den?  Måske Toys “R” Us, men det bøder de også for nu.

Jeg tror man skal passe på med, at gøre sig alt for mange overvejelser når man starter en forretning, søger kapital eller noget tredje. Hvis du ikke springer ud i det, så finder du aldrig ud af om du har for mange eller for få overvejelser. Jeg siger jo selvfølgelig ikke, at man ikke skal have materiale hvis man søger en investor – men det skal bare ikke blive for overfladisk. 

Hvor søgte I kapital henne?

Vores første tankegang var jo selvfølgelig banken, men som det er i dag, kan du som ung iværksætter ikke en gang låne 25.000 kr, uden at dine forældre skal stå som garanti. Min pointe er, at vores bank ikke kunne være med til at realisere vores drømme. Så vi vidste i princippet ikke hvor vi skulle søge kapital. Jeg havde dog solgt af en mine andre virksomheder igennem Amino virksomhedsbørs(Saxis), og lagde i den forbindelse mærke til, at man også kunne søge kapital igennem deres kapitalbørs. Så vi brugte nogle penge på, at få sat Trendday på kapitalbørsen – og så blev vi ellers kimet med beskeder fra interesseret investorer. Nogle var ekstremt dygtige, men der var også mange der lovede guld og grønne skove. Vi blev på et tidspunkt inviteret ud på Hilton, hvor der sad en gut med kæmpe ur, dyrt suit og talegaverne i orden. Vi fik egentlig en valuation af virksomheden som vi ville have den, vi skulle bare skrive under 25 forskellige steder i en kontrakt, som sikkert var kopieret i flere tusinde eksemplar, og som mange andre iværksættere også havde fået stukket i hånden.

Ren tilfældigt tog vi et møde med min fars advokat, da han havde noget erfaring med investorer og hvad man skulle bide mærke i. Efter en længere samtale med vores advokat, blev vi sat i forbindelse med Mikael Melander og Mads Nortvig som b.la. ejer virksomheden Nortlander. Efter en forhandling på nogle måneder, blev vi enige om vilkår og hvad der hører til i Oktober 2016.
Det betød at vi havde mulighed for, at realisere de mål vi havde sat os – b.la. at vi skal omsætte for 10 millioner i 2017 og 18 millioner i 2018.

Hvor lang tid gik der fra I begyndte at lede efter kapital, til I fik investeringen?

Jeg har været lidt inde omkring på selve forløbet - da vi satte forløbet i gang til gik der omkring 4 måneder. Jeg har ingen anelse om det er hurtigt eller langsomt – men jeg kunne nok godt have ønsket mig, at det ville gå lidt hurtigere. Vi gik jo fuldtid med Trendday i Juni måned, med den tilgang at vi nok skulle få en investering. Men vi vidste det i princippet ikke – vi vidste bare, at det var nu eller aldrig. 

Hvilke forventninger havde investoren?

Både Mikael og Mads havde ikke så store forventninger – de fortalte dem i hvert fald ikke. Jeg har aldrig oplevet så to behagelige mennesker som dem. Hvis vi snakker om en konkurrent, så er det første de siger bare “Vi køber dem bare”.. Eller hvis vi mangler likviditet, så er kommentaren bare “der ligger jo penge i varelageret”.

Det betyder selvfølgelig ikke, at de ikke gerne ser et stort afkast på et tidspunkt. Men vi har aldrig følt os presset på den måde, at der skulle nogle vilde tal på bordet – men det får de alligevel hver måned… ;-) 

3 gode råd?

1. Hvis du er en start-up, så lad vær med at lave en 200 siders lang handlingsplan som strækker over 4 år, medmindre investoren beder dig om det. Du kommer 100% ikke til, at følge den.


2. Der er rigtig mange investorer, der er villige til at smide nogle penge efter seje iværksættere i øjeblikket, fordi det næsten koster penge at have penge stående i banken.
Så hvis du har en fed idé eller ild i øjnene, så kom af sted!


3. Hvis du ikke ved hvor du skal søge kapital, så start som vi gjorde – få sat din virksomhed op på Amino kapitalbørs. Og ellers så brug for satan dit netværk – det har været guld værd for os på alle områder.

Hvordan går det i dag?

I dag sidder vi 9 mand, og regner med at omsætte for 10 millioner i år. Jeg synes selv, at det er gået utroligt stærkt - nogle gange så stærkt at vi har svært ved at følge med. Men så sover vi bare lidt mindre..

 

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når martinebirlund skriver Skriv dig op