5 måder du kan få kapital på

Skrevet af:
23. august 2017 | 736 Visninger | 4 kommentarer
Hvor mange stjerner giver du? :

Amino Ekspertblog

Martine fra Amino kapital

Står du som mange andre iværksættere og mangler kapital?  

Så er det en meget god ide, at finde ud af hvilke muligheder du egentlig  har for at skaffe kapital til din virksomhed.

Der findes nemlig forskellige måder du kan skaffe kapital på. 

Banken:

Banken kan i første omgang virke som det helt rigtige sted at gå hen, det er let at sætte et møde op, fremlægge din forretningsplan og få svar på om du kan få lov at låne penge, eller om du må søge efter en anden mulighed. 

Desværre ses det meget ofte at håbefulde iværksættere må gå skuffet derfra, da risikovilligheden stort set er ikke eksisterende i bankverdenen.

Det er dog ikke et uendeligt nej - få er heldige at blive godkendt, dette kan skyldes flere ting;

  • Friværdi i boligen
  • En kautionist.
  • Dokumenteret omsætning/overskud i en allerede eksisterende virksomhed.
  • Sikkerhed der kan stilles i virksomhedsaktiver.

Men hvad gør man så hvis ingen af disse ting er en mulighed? 

Private investorer:

Har du en fantastisk ide til en webshop, fysisk butik eller lignende, så kan du søge kapital gennem private investorer.

Disse investorer er som oftest enkeltpersoner, der har en interesse for iværksætteri, og ønsker at investere sine penge på en sjov måde. Derfor er det meget typisk, at disse investorer ønsker at tage del i virksomheden med forretningsmæssig sparring.

Det ses også at investorer vælger at låne penge til virksomheder, tilbagebetalingen sker oftest i form af en procentdel af  virksomhedens omsætning eller overskud.

Venture selskaber:

Risikovillighed er noget du i allerstørste grad ser hos venture selskaber. 

Hos venture selskaber kommer pengene fra flere investorer, der danner et partnerskab. 
Det fungerer oftest ligesom egenkapitalinvesteringer og derfor bliver de aktionærer eller anpartshavere i firmaet og fungerer også som medejer.

Nu kan det kan lyde som den helt rigtige måde at rejse kapital på, men med det sagt så er de meget kræsne med hvilke virksomhedsideer de vælger at investere i. 

Så sidder du med en webshop ide, så er det ikke her du får rejst kapital, men har du ideen til det nye Facebook så er det værd at overveje at kontakte et venture selskab. De stiller nemlig også forretningsmæssig sparring til rådighed, for større mulighed for succes. Venture selskaber sælger nemlig deres ejerskab videre når succesen er opnået, eller hvis det viser sig at ideen er umulig.

Crowdfunding

Bliver også kaldt for netværksfinansiering på dansk. Er blevet særligt populært, der rejses kapital ved at modtage store og små bidrag fra bidragsydere på en crowdfunding-platform. 
Kun fantasien sætter grænser for hvad man kan rejse kapital til på via en crowdfunding kampagne. 

Det kan forgå på to måder,  enten til helt eller delvist at finansiere et projekt. 
Det kaldes ”all-or-nothing” og ”fleksible funding” kampagner, hvilket vil sige at ”all-or-nothing” kun vil blive sat i gang hvis det ønskede beløb før at kampagnen vil blive realiseret. Ved ”fleksibel funding” kan virksomheden i nogle tilfælde godt fortsætte selvom hele beløbet ikke nås. Dette kan være hvis der kan reguleres i forbruges af hvad finansieringen skulle gå til.

Alternative muligheder for lån: 

Men hvad gør du så, hvis du ikke har lykkedes med at finde kapital på en af de overnævnte muligheder?

Så er der selvfølgelig endnu en mulighed. Nogen vil nok finde den alternativ, andre vil løbe skrigende bort. 

Låneudbydere på nettet er nemlig det jeg har i tankerne, dem som nogen vil mene man skal holde sig langt væk fra, fordi de har en høj rente sammenlignet med andre banker.

Men er renten nu så høj igen i forhold til banken eller en privat långiver, det finder du kun svar på ved at undersøge hvad renten have været andre steder.  

På trods af den høje rente, er det ikke sikkert at det ikke kan svare sig, det afhænger jo fuldt og holdent af din virksomhedside og hvor langt du er fra at sælge, dermed bør du have din forretningsplan helt på plads før du låner penge på denne måde. 

Så hvad gør du nu? Jo det første skridt er at finde ud af hvor langt du er i processen, har du kun en ide, så gå i gang med at arbejd med den og overvej de overstående muligheder.

Har du allerede besluttet dig for at finde en privat investor eller långiver, så kan du gøre det igennem Amino kapital, endvidere har jeg lavet en guide til hvordan du skriver en god kapital annonce.

saxis

Læs også


Kommentarer

Nicolai Lundgaard  den 07-09-2017 kl. 09:08

Soft funding bør også nævnes. InnoBooster er f.eks. en rigtig god mulighed for nystartede virksomheder. https://innovationsfonden.dk/da/investeringstype/innobooster

Det er hverken et lån eller kapitalindskud, og man kan få 1/3 af egne lønkroner dækket.

Er kommentaren brugbar? 2 0
martinebirlund  den 07-09-2017 kl. 11:09

Hej Nicolai,

Tak for dit input, ja soft funding er selvfølgelig også en mulighed :-)

Er kommentaren brugbar? 2 0
Carsten Jacobsen  den 07-09-2017 kl. 11:41

Min erfaring er, at den bedste kapital indsprøjtning i den meget tidlige opstart, er at tage et deltidsjob/weekendjob, og lade virksomheden vokse lidt langsommere i starten.

Jo længere man er kommet selv, med egne midler, inden man søger ekstern kapital, jo bedre. Hvis man allerede har kunder, en beta version eller lign. er investorer noget nemmere at snakke med. Det reducerer nemlig deres risiko hvis man allerede har bevist, at markedet ønsker ens produkt/service.

Typisk er det jo (desværre) sådan, at jo mindre man har brug for penge, jo nemmere er de at få :)

Er kommentaren brugbar? 3 0
martinebirlund  den 11-09-2017 kl. 07:48

Hej Carsten,

Du har helt ret, har man mulighed for det er det en rigtig god start.

Det glæder om at komme så langt på egen hånd som muligt. :-)

Er kommentaren brugbar? 2 0
 

Tilføj en kommentar

 

 
For at holde spammere ude, fortæl os hvad er: to + tre =
Husk Mig

Få besked når der kommenteres (Log ind for at få tilsendt mail)
 

Om denne blog


Få besked når Martine skriver


Om

Martine er 22 år og har en AP degree i marketing management og læser nu HD på CBS. 

Til dagligt sidder hun på Amino med fokus på Amino kapital. 

Amino kapital er Danmarks største online markedsplads for kapitalsøgende og er til dig der mangler et kapitalindskud, lån eller en aktiv investor. 

Amino kapital er også til investorer der ønsker at investere/udlåne penge til virksomheder. 

Her på bloggen vil du kunne læse om netop det at rejse kapital, hvad enten det er til en ide eller en allerede kørende virksomhed. 

 

 


Seneste kommentarer