Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?

Guide til overvågningskamera

8.648 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
03 July 2010

OvervågningskameraVideoovervågning er populært både blandt private såvel som virksomheder. Det kan dog være svært at overskue markedet for overvågningskameraer - derfor denne guide. Her kan du få tips til, hvilke ting du skal være opmærksom på i jagten på dit kommende overvågningskamera, så resultatet bliver videooptagelser, som rent faktisk bruges til noget.

Overvågning om natten

Det kan sagtens lade sig gøre at få kameraer, der leverer gode natoptagelser uden eksternt lys behøves. Hvis du ønsker det, skal du gå efter et overvågningskamera med infrarødt lys. I den forbindelse er det værd at bemærke antallet af infrarøde dioder og deres størrelse, da det varierer meget fra kamera til kamera. Du skal vælge antal dioder og deres størrelse ud fra, hvilket behov du har - det vil sige: Under hvilke forhold skal optagelserne foregå? Er der blot tale om overvågning af en hoveddør, eller skal kameraet overvåge et større område såsom en parkeringsplads? De fleste kameraer angiver i meter, hvor langt de infrarøde dioder rækker. Har man brug for at overvåge større områder, behøver man selvfølgelig et overvågningskamera, som har en længere rækkevidde.

Når man vælger et overvågningskamera med infrarødt lys, er det vigtigt at bemærke, at kameraet optager i farve under dagslys. Derimod optager det i sort/hvid, så snart mørket falder på, og de infrarøde dioder aktiveres. Det er altså ikke muligt at få farveoptagelser om natten - selvfølgelig medmindre der monteres eksternt lys i forbindelse med det overvågede område. At opsætte lys i forbindelse med overvågning, som fx aktiveres ved bevægelse, kan der desuden være ekstra fordele forbundet med. Det skyldes, at det kan have en præventiv effekt på ubudne gæster, som måske foretrækker at arbejde i ly af mørket.

Overvågning indendørs og udendørs

Der er naturligvis forskel på, hvilke overvågningskameraer man skal vælge til indendørs og udendørs brug. Hvis du ønsker at overvåge udendørs, er det vigtigt at vælge et kamera, der kan modstå vind og vejr. Oplysninger herom opgives typisk i forbindelse med andre informationer om det kamera, du overvejer at investere i - ellers er det vigtigt at undersøge det. Er du i tvivl om, om det enkelte kamera tåler udendørs opsætnings, så spørg forhandleren, inden du køber.

Overvågningskameraer og opløsning

Et kameras opløsning fortæller noget om størrelsen af de billeder, som du optager og har ikke noget med billedernes kvalitet at gøre. Jo større et billede er, jo flere detaljer vil det være muligt at genkende, og det er derfor, at opløsning er et vigtigt parameter. Husk dog at vælge en optager, som også formår at optage i en opløsning svarende til overvågningskameraet.

Overvågningskameraer med zoom og fokus

Når du skal anskaffe et overvågningskamera, bør du overveje, om der er behov om funktioner såsom zoom og fokus. Fordelen ved zoom og fokus er, at du selv nemt kan justere dit billede. Det er et godt alternativ til fx at skulle flytte kameraet til en bedre placering. Med den manuelle fokus er det nemt at indstille billedet skarpt ved alle zoom-positioner.

Et overvågningskamera med zoom og fokus er specielt velegnet til overvågning af lokaliteter, hvor man skal optage objekter langt væk. Det kunne fx være på en parkeringsplads, en lang indkørsel eller hvis kameraet er placeret højt på en bygning.

 

Trådløs overvågning

Afhængig af til hvilket formål du skal bruge et overvågningskamera, bør du overveje, hvorvidt trådført eller trådløs overvågning er den bedste løsning for dig. Fordelen ved et trådløst overvågningskamera er selvfølgelig, at du undgår at skulle trække kabler fra en eventuel optager til kameraet eller kameraerne. Ulempen er dog, at der kan opstå problemer, hvis de trådløse kameraer monteres over længere afstande. Derudover forringes signalet typisk, hvis det skal passere gennem flere vægge. Det betyder, at de fleste trådløse kameraer kun er anbefalelsesværdige ved afstande under 25 meter. Hertil kommer, at der maksimalt må være to vægge mellem modtager og kamera for at opnå et godt resutlat.

Selvom trådløse overvågningskameraer er en populær løsning, er kabelførte overvågningskameraer dog stadig den mest anvendte løsning, da de virker under alle forhold.

Find det helt rigtige overvågningskamera i ordenlig kvalitet på SECUBI.dk og få flere gode råd sikring af din ejendom og ejendele.

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Rasmus skriver Skriv dig op