Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Ken Schultz fra Partner-ads Bannerblindhed er ikke noget for affiliate partnere

Bannerblindhed er ikke noget for affiliate partnere

3.416 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
23 March 2011

Et indlæg her på Amino, der handlede om affiliate indtægter på et website, har inspireret mig til dette blogindlæg.

Mange af jer kender sikkert udtrykket bannerblindhed. Det dækker over at mange brugere ikke lægger mærke til / reagerer på reklamebannere på et website.

En af argumenterne i indlægget var at det ikke kunne betale sig med bannerreklamer pga bannerblindhed.

Men i mit sind er der ingen tvivl om at bannerannoncering virker, hvis det bruges på den rigtige måde.

Ca. 40% procent af alle klik i vores eget affiliatenetværk Partner-ads kommer via bannere og det er ikke unormalt at bannere hos mange affiliate partnere har klikrater (klik i.f.t. visninger) på over 1% (i.f.t. 0,10-0,20% hvor der ikke bruges affiliate)

Men hvordan kan du så opnå ordentlige klikrater?

Det kan det når du:
1) Placerer bannere i den rette sammenhæng
2) Placerer bannere det rette sted i.f.m. den rette sammenhæng

Den rette sammenhæng betyder at du placerer banneret sammen med indhold der er relevant for banneret, f.eks. en mobiltelefon bannerreklame i.f.m. en artikel om mobiltelefoner etc.

Hvis bannerne bare bliver vist tilfældigt (run-of-site) eller baseret på adfærdcookies er sammenhængen ikke god nok.

Affiliate partnere har unikke muligheder for at placere bannerreklamer i den rette sammenhæng, da de selv udvælger reklamen.

Det rette sted betyder at banneret bliver placeret så det fremgår som en naturlig forlængelse af det indhold som brugeren lige har brugt tid på.

Der er desværre mange websites der ikke får placeret banneret rigtigt på selve websitet. Dette er en af grundene til at man taler om bannerblindhed, fordi brugeren søger indhold og ikke reklamer, og derfor langt hen ad vejen ignorer reklamerne eller ligefrem bliver irriteret over dem, især hvis de er aggressivt placeret i.f.t. det indhold brugeren er kommet for at se.

MEN når brugeren er færdig med at se på indholdet eller når der optræder en naturlig pause i læsning af indholdet, SÅ har du muligheden for at påvirke brugeren med en bannerreklame.

Du bør derfor placere bannerreklamer, så de er nemme at se når brugeren er klar, f.eks. lige under en artikel, til højre for den (evt. flere reklamer under hinanden så man ikke skal scrolle op for at se en reklame, men så den er lige ved hånden).

Selvom du også bruger affiliate tekslinks i.f.m. artiklen så siger billeder mere end ord, og et banner placeret rigtigt og med en god call-to-action (noget som skal få brugeren til at handle), så har du gode muligheder.

En anden udgave af bannere er såkaldte produktreklamer, eller feedreklamer. Disse 'bannerreklamer' indeholder produkter, priser og call-to-action, og kan ofte virke endnu bedre end et traditionelt banner. Vi tilbyder bl.a. hos Partner-ads at man oprette feedreklamer i forskellige standardstørrelser, f.eks. 468x60, 728x90, 160x600 etc. så disse feedreklamer kan placeres på en bannerplads. Det giver dine brugere nogle flere muligheder - se nogle eksempler på feedreklamer.

Jeg tror at fremtiden vil bringe flere muligheder for brugeren via bannerreklamer, og dermed vil effekten af at bruge reklamen i rette sammenhæng og på rette sted blive større.

Mvh.
Ken Schultz
Partner-ads 

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Ken skriver Skriv dig op