Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Ken Schultz fra Partner-ads Fire checkspørgsmål for bedre affiliate indhold

Fire checkspørgsmål for bedre affiliate indhold

4.697 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
30 November 2010

Når du laver indhold og artikler på dit affiliate website, på din blog eller i andre tilfælde hvor du gerne vil opnå affiliate indtjening, så er det naturligt at lave godt indhold, som så kan medføre en god affiliate indtjening.

Det kan være svært at vurdere det indhold man selv laver, og derfor er det altid en god idé at få andre til at hjælpe med vurderingen. Men uanset om du selv gør det eller andre hjælper, så findes der 4 gode checkspørgsmål som du kan stille og som giver dig en god vurdering af om dit indhold er godt nok.

Er indholdet troværdigt?

Hvis en bruger læser din artikel din artikel eller ser dit indhold, finder de det så troværdigt? Stoler de på det du skriver eller vil de gerne søge yderligere information for at være mere sikre?

Hvis dit indhold er kommercielt så vær ærlig omkring det. Forsøg ikke at skjule det for det bliver gennemskuet af mange.

Sørg for at indholdet bliver stillet op på en måde så du har flere sider af samme sag med, fokusér på fakta og lad være med at inkludere reklamer for hurtigt i teksten.

Hjælper det brugeren?

Sørg for at lede brugeren igennem artiklen så det næsten uundgåeligt ender med en exit i form af et klik til annoncøren. Exit kan være placeret flere steder således at mere motiverede brugere kan komme hurtigere videre tidligere i artiklen.

Gør det nemt at læse teksten. Lav mange små afsnit med sigende overskrifter. Brug gerne punktopstillinger som hurtigt konkluderer nogle ting.

Hjælp brugeren med at konkludere det rigtige (læs = få lyst at klikke og købe), men pres dem ikke for meget. De skal føle at de selv har taget beslutningen selvom de er blevet hjulpet til det. Det er lidt samme taktik som mange kvinder bruger overfor mænd ;-)

Beskriv hvorfor beslutningen er rigtig for brugeren.

Kan du tjene penge på indholdet?

Har du sat reklamerne rigtigt op? Er der den rigtige fordeling af dem? Og virker de?

Det siger sig selv at hvis ikke reklamerne er lagt rigtigt ind, så giver det ikke meget indtjening.

Sørg for at bruge tekstlinks, en actionknap e.l. der hvor der er naturlige exits i artiklen.

Supplér artiklen med f.eks. visning af produktbilleder der understøtter exits og også gerne nogle som er komplementære (dvs. at du også viser et par produkter/kategorier som er tæt på det du skriver om så du samler dem op som ikke er helt fokuseret)

Om supplér så evt. med et generelt banner for den butik du fokuserer på i artiklen for at samle dem op som bare er nysgerrige. Det gælder om at få lagt nogle cookies.

Er indholdet værd at linke til?

Hvis din artikel er god, så vil mange måske linke til den af sig selv.

Har du f.eks. lavet en guide, en top 10 liste eller lignende der kan fungere som en ressource, så er der helt sikkert nogen der vil linke til den.

Gør det nemt at dele artiklen på Facebook (både 'synes godt om' og 'del siden') og Twitter m.fl.

Gør det nemt at linke til artiklen. Indsæt en lille kode i bunden af siden med en god linktekst, som man lige kan kopiere og indsætte på sin egen side.

Spørg dig selv om du ville linke til siden hvis du havde en anden side. Vil du det, så har du gjort noget rigtigt :-)

God fornøjelse :-)

Mvh.
Ken Schultz
Partner-ads

   

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Ken skriver Skriv dig op