Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Stil krav som affiliate partner og få mere succés - en win-win situation

4.179 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
14 September 2010

En affiliate partner er en vigtig person. Ligeså vigtig som en sælger. Uden sælgere ingen omsætning. Og det ved annoncørerne.

Dette betyder at du kan stille krav. Annoncørne har jo brug for dig. Og hvis du får dine krav igennem, så er du mere motiveret og gør mere for at skabe salg. Og det giver glade annoncører :-)

Der findes forskellige måder at stille krav på. Det er vigtigt at dine krav er realistiske, så annoncøren kan indfri dem og relevante, så de passer ind i annoncørens ønske om meromsætning. Stil aldrig ultimative krav, da du ofte ikke får noget ud af det andet end en negativ annoncør. Konstruktive krav er det virker bedst for det skaber oftest en win-win situation for både annoncøren og dig.

Konstruktive krav er ofte bedst formuleret som forslag med en 'gulerod'. Dvs. gør du (annoncøren) noget for mig, så gør jeg (affiliate partneren) en større indsats. På den måde er I begge med til at skabe meromsætning til annoncøren og dermed merindtjening til dig.

Dine konstruktive krav (eller forslag) kan være følgende: Forslag til hvordan de kan forbedre deres website, krav/ønsker til bedre reklamer, ønsker om en bedre sats eller forslag til konkurrence for affiliates e.l.

Alt der kan give flere salg, tilmeldinger og besøgende er interessant for annoncøren, så bare kom frem med alle dine krav, ønsker og forslag og gør dem gerne så konkrete som muligt. Et par eksempler:
- Kan I lave et banner for den kategori i den størrelse?
- Jeg foreslår at I ændre farve/design/størrelse etc. på jeres 'call-to-action'-knapper (køb knapper)
- Hvis I kan tilbyde mig 2% mere i provision så får I en god artikel, en fremhævet bannerreklamer, omtale i vores store nyhedsbrev e.l.
- Kan I hæve min sats hvis jeg skaffer 10 salg mere for jer i denne måned/eller i alt?

Der er mange muligheder for at stille krav, og komme med ønsker og forslag. Og i langt de fleste tilfælde vil annoncøren være glad for at imødekomme dig fordi det sandsynligvis vil medføre mersalg.

Du kan også benytte andre annoncørers tilbud som 'løftestang' f.eks. ved at fremhæve at du hos en anden annoncør kan få en højere provision, men hvis du f.eks. foretrækker denne annoncør, kan han/hun så matche konkurrenten?

Du kan f.eks. vise annoncøren eksempler på bannere du synes fungerer godt/vil fungere godt eller bedre for ham.

Du kan også lege testperson og lave en testordre (eller en rigtig ordre hvis du har behovet) og give annoncøren en vurdering af købsprocessen, design, opbygning, navigation etc.

Affiliate partnerne kan være en guldgrube af information for annoncøren, hvis de giver feedback. Og jeg synes du skal give feedback for det kan give dig en merindtjening. Forestil dig at en butik har en konverteringsprocent på 2% (2 ud af 100 klik giver salg). Hvis du kan komme med feedback og forslag, der øger deres konverteringsprocent til 3% (en stigning på 50%), så vil det sandsynligvis betyde at du kan tjene 50% mere på samarbejdet med den butik. Det er vel værd at tage med? :-)

Hos Partner-ads har vi indført et vurderingssystem, hvor du kan vurdere det enkelte partnerprogram og komme med feedback/forslag vedr. website, reklamer og satser (se under selve partnerprogrammet). Disse vurderinger er anonyme og bruges generelt af annoncøren. Hvis du vil ind og forhandle om f.eks. provision for dig selv, så kan du skrive direkte til dem på deres emailadresse, som du også finder under programmet.

Det kan også være en fordel at skrive til selve affiliate netværket med generelle forslag/ønsker til et partnerprogram, da netværket bedre kan opsamle og bearbejde annoncørerne. Og du kan naturligvis også give generel feedback, og komme med forslag og ønsker til selve netværket. Vi har også en generel feedback funktion til dette hos Partner-ads.

De fleste andre netværk giver også mulighed for feedback o.l. på forskellige måder.

Så der er masser af muligheder for at komme frem med krav, forslag og ønsker, både generelt og specifikt for dig. Vær ikke bange for at være aktiv overfor netværk og annoncører :-)

Med venlig hilsen

Ken Schultz
Partner-ads

Hvor mange stjerner giver du? :
Vær den første til af få Ken blogindlæg Skriv dig op