Hej, mit navn er Jesper Sølund Hansen, og jeg vil skrive lidt blog indlæg herinde på Amino om Affiliate - Tidligere har jeg levet udelukkende af det, men er nu hoppet fornuftens vej, og leger med webhosting om dagen, imens jeg leger med affiliate om aftenen.
---------------------------
Affiliate junglen er fyldt med folk som tjener gode penge, og endnu flere som ikke tjener de store penge. Det er jo en ren guldgraver branche, hvor man til tider kan være heldig at ramme en guldåre. Desværre er det er ekstremt sjældent at nogen offentliggøre at de har ramt en guldåre, og endnu sjældnere hvordan de har ramt den. Det er selvfølgelig forståeligt, der er jo ingen som ønsker konkurrence på deres område. Men jeg tænkte det kunne være super inspirerende at høre folk om hvordan de tideligere har tjent gode penge, med metoder som måske ikke længere er aktuelle. Derfor så vil jeg lige fortælle lidt om dengang jeg tjente 40.000 kroner på 2 timers arbejde.
Historien er ekstremt basal, og det handler slet ikke om mine færdigheder. Det handler udelukkende om at jeg for et par år siden var ekstremt heldig.
Et par dage op til at en af iPhone modellerne skulle sælges i Danmark, der tænkte jeg at jeg måske kunne tænke mig at tjene en lille mønt på den. Så jeg lavede en side omkring telefonen, og skrev om den. Altså de gode og de dårlige ting omkring iPhone X. Tanken var at jeg ville linkbuilde til siden, og få den til at ranke nogenlunde.
Det var tiden før teleselskaberne ikke udbetalte leads på iPhone i lanceringsperioden.
Jeg lavede min flotte landingside, på max 400 ord, og smed lidt affiliate link til de forskellige teleselskaber. Rigtig flot.
Men så opdagede jeg at der var et enkelt selskab som tillod indirekte SEM, hvilket gjorde at jeg fjernede affiliate linksene til alle selskaberne, minus det selskab som sagde OK til SEM. Naivt der prøvede jeg at sætte en adwords kampagne op på søgeordet "iphone X" - og mod alle odds, der var accepterede adwords søgeordet. Og mod endnu større odds, der blev reklamen godkendt manuelt.
De efterfølgende dage, der kunne jeg så nyde min reklame siddende sammen med alle de store teleselskaber i toppen af Google, når man søgte efter den nye iPhone. Det var sq meget sjovt :-) Og det var også meget sjovt at sidde natten over, efter lanceringen, og trykke CTRL - R, og se leadsene komme i en strid strøm. Det holdt kun en dag eller 2, så blev der lukket ned for det.
Hvad med dig, hvilke fede tricks har du brugt, som ikke længere er aktuelle?