Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?

Bonus og nye regler om fleksjob

1.860 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
09 September 2013

Reform af fleksjob en realitet
De nye regler, som udmønter regeringens fleksjobreform fra juni 2012, sætter et skarpt skel ved 40 år i forhold til tildeling af fleksjob.
Er man under 40, kan man som udgangspunkt ikke få fleksjob. I denne aldersgruppe kan fleksjob kun bevilges, hvis arbejdsevnen er varigt og væsentligt nedsat, og fleksjob kan kun bevilges for fem år ad gangen.
Er man over 40, kan fleksjob bevilges permanent; første bevilling sker dog midlertidigt for en periode på 5 år, hvorefter situationen revurderes.
En nyhed er også de såkaldte mikrofleksjob, idet fleksjob kan bevilges ved en arbejdsevne på under seks timer om ugen.

Også tilskudsreglerne ændres. Fremover skal fleksjobbere – i modsætning til tidligere – alene aflønnes af virksomheden for de timer, de arbejder. Kommunen yder så fleksløntilskud direkte til den ansatte for de resterende timer. Dette er en lettelse af administrationen for virksomheden, noget der ofte efterlyses. Personer med lav arbejdsevne får et større tilskud, samtidig med at fleksjobbere tilskyndes til at arbejde så mange timer, som de klare. Løn og arbejdsvilkår fastsættes efter overenskomsten på virksomheden eller den relevante sammenlignelige overenskomst.

Der kan stadig aftales fleksjob på den hidtidige arbejdsplads, men det bliver ikke lettere. Som hovedregel kræver det 12 måneders forudgående beskæftigelse, hvor det dokumenterbart forgæves har været forsøgt at etablere et vedvarende, reelt ustøttet job på særlige vilkår. For selvstændigt erhvervsdrivende har det derimod været et mål at lempe vilkårene, så det bliver lettere at opnå tilskud til at bevare beskæftigelsen i den hidtidige virksomhed. For selvstændige bliver det fremover ikke et krav, at arbejdsevnen er nedsat i forhold til ethvert erhverv, men alene i forhold til virksomheden.

Fleksjobbonus på kr. 25.000 kan arbejdsgiveren opnå ret til, såfremt han har en ansat medarbejder i fleksjob, der maksimalt modtager løn for en arbejdstid på 10 timer om ugen, og derudover skal lønmodtageren have været ansat hos samme arbejdsgiver i mindst 6 måneder. Det er en god bonus for en medarbejder, der i øvrigt yder, hvad han skal.

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Steen skriver Skriv dig op