Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?

Jeg er ikke revisor!

1.322 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
20 September 2014

Når jeg sidder til et møde ude hos en kunde og telefonen ringer, så bliver denne tit besvaret med ’jeg sidder lige i møde med min revisor’. Jeg har tidligere brugt krudt på efterfølgende, at forklare kunden, at jeg ikke er revisor, men jeg har efterhånden givet op og lader dem kalde mig ’revisor’, jeg bruger dog aldrig selv titlen.

Hvorfor ikke revisor

Nu er det sådan i Danmark, at ’revisor’ ikke er beskyttet titel. Det kan der være mange årsager til, som jeg ikke vil komme nærmere ind på her. Derfor er der også mange af min konkulegaer, som bruger titlen.

I min optik er en revisor (registreret eller statsautoriseret), en person som har gennemgået et bestemt uddannelses- og arbejdsforløb. Revisoren arbejder som revisor og har en bestaltning, særlige beføjelser, men også er underlagt skærpet ansvar.

Da jeg ikke kan sige, at jeg opfylder dette, så er jeg ikke revisor og kalder mig det derfor heller ikke.

Hvad er jeg så?

Da den gængse opfattelse er, at en fagperson, som hjælper virksomheder med bogføring, regnskaber, moms og des lignende ikke nødvendig er en revisor, hvilken titel kan så benyttes?

Jeg kunne jo så kalde mig bogholder, hvilket jo også er dækkende for mange af de opgaver, som Accountman udfører. Vi udfører jo bare så mange andre opgaver, hvor en bogholder kommer til kort. Virksomheder og selskaber uden revisionspligt kan vi hjælpe hele vejen.

Regnskabsmand – er måske det jeg er, men det er ikke særligt sexet, så hellere en superhelt ACCOUNTMAN.

Har mindre selskaber og virksomheder så ikke brug for en revisor?

En revisor vil kunne gå ind og give en generel og grundig rådgivning. Men med hensyn til årsregnskabet, så vil revisoren kunne gå ind, som en uvildig part, som står indenfor, at regnskabet er retvisende. Man skal huske på, at bogholderen eller den tilknyttet regnskabsmand aldrig er uvildig, men derimod virksomhedens mand.

Hvorfor er dette så vigtig? – Eksterne interessenter, som banker, kreditorer, investorer og i nogle tilfælde kunder og andre samarbejdspartner, vil have en større sikkerhed for, at de kan stole på regnskabet.

Iværksættere har også brug for os!

Som Metropolis on and off har brug for Superman, så har iværksætterne brug for Revisorman og Accountman!

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når SWcotspain skriver Skriv dig op