Det er tiden hvor der bliver uddelt priser til fotografer i danske og internationale sammenhænge.
Fornylig var det konkurrencen i World Press Photo der blev afgjort. I modsætning til tidligere år var der ingen danske vindere, hvilket bl.a. har vakt debat mellem Politikens fotochef og de danske fotojournalister - mht. om fraværet af fotopriser til danskere er et stort tilbageskridt for dansk fotojournastik. Også leder af fotojournalistuddannelsen i Århus Søren Pagter blander sig i debatten.
Vinderbillederne fra World Press Photo kan du se her
I går blev konkurrencen om årets danske pressefoto afgjort. Vinderbillederne kan du se her. Specielt vil jeg dels fremhæve Årets Pressefotograf, Jan Grarup fra Politiken der vandt titlen for 5. gang - og så vil jeg fremhæve Thomas Lekfeldt der vandt prisen for Årets Reportage - Danmark for en serie stærke billeder af kræftsyge Viby. Du kan se hele serien her.
I dag sluttede så bedømmelsen i Picture of the Year - international (POYi). Det blev bl.a. til en pris for danske Jakob Carlsen der vandt kategorien World Understanding Award for sin serie om kasteløse i Asien
Og så var der hædrende omtale til Anna Kåri for sin serie om liv og død i Sierra Leone i multimediekategorien Issue Reporting Story. Kategorien blev vundet af canadieren Lucas Oleniuk for sin fremragende video om global omvarmning. Serien er skabt af 20.000 (!) still-billeder!
mvh/Søren Nellemann
Tilmeld dig det månedlige nyhedsbrev fra www.facefoto.dk her
www.facefoto.dk :: fotograf søren nellemann :: mobil 29863058