Gaver og familielån

At give gaver er ofte en glædelig handling for både giver og modtager. I forbindelse med gaver opstår der dog ofte en række skattemæssige spørgsmål, som man skal være opmærksom på. Disse er blandt andet, om gavemodtageren skal beskattes af gavens værdi, om der skal betales afgift af gaven, og hvem der i givet fald skal betale gaveafgiften. I andre tilfælde, og ofte i forbindelse med lavtforrentet eller rentefrie lån i familieforhold, kan der opstå uenighed mellem borger og SKAT om, hvorvidt lånet indeholder et skattemæssigt gaveelement.

Udgangspunktet

Udgangspunktet i dansk ret er, at en gavemodtager bliver beskattet af den værdi, som en gave har.

Der gælder dog en række undtagelser, hvor modtageren ikke bliver beskattet af gavens værdi.

Dette er blandt andet gældende ved såkaldte lejlighedsgaver, gaver givet til den nærmeste familie og gaver overdraget mellem ægtefæller.

Lejlighedsgaver

Man må gerne give lejlighedsgaver, dvs. fødselsdagsgaver, bryllupsgaver, etc., uden at gavemodtageren bliver beskattet af gaven, hvis værdien ikke overstiger et efter forholdene naturligt niveau. I tilfælde hvor værdien overstiger et efter forholdet naturligt niveau, og gaven ikke falder ind under en af de andre undtagelser, herunder gaver til den nærmeste familie eller til ægtefælle, skal der som udgangspunkt ske beskatning af gavens værdi.

Gaver til den nærmeste familie og ægtefælle kan overdrages uden at der skal ske beskatning af gavens værdi for modtageren eller betales gaveafgift af giveren. I denne forbindelse skal man dog være opmærksom på, at betingelserne i blandt andet boafgiftsloven er opfyldt.

Nærmeste familie

Boafgiftsloven siger, at der ikke skal betales gaveafgift, hvis den samlede værdi af gaver indenfor et kalenderår ikke overstiger en specifik beløbsgrænse. I denne forbindelse skal man være særlig opmærksom på, hvem der er modtager af gaven. Dette er vigtigt, da beløbsgrænsen ikke er identisk for alle modtagere.

Man kan afgiftsfrit give gaver til børn, stedbørn, børnebørn, forældre samt til en person, der har haft fælles bopæl med gavegiver de sidste 2 år før modtagelsen af gaven, såfremt den samlede værdi af gaver indenfor et kalenderår ikke overstiger 62.900 kr. Ved gaver til svigerbørn er beløbsgrænsen 22.000 kr. (2017-niveau).

Hvis den samlede værdi overstiger disse beløbsgrænser, skal der som udgangspunkt betales 15% af den overskydende værdi i gaveafgift. For sted- og bedsteforældre gælder imidlertid, at der skal betales 36,25 % i gaveafgift.

I denne sammenhæng er det særligt vigtigt at være opmærksom på, at nærstående familiemedlemmer er defineret som slægtninge i enten op- eller nedstigende linje, og derfor ikke omfatter søskende. Gaver givet mellem søskende vil derfor som udgangspunkt skulle indkomstbeskattes, hvis ikke der foreligger en lejlighedsgave.

 

Gaver mellem ægtefæller

For ægtefæller gælder særligt, at gaver som udgangspunkt kan gives afgiftsfrit uanset gavens værdi. Det er dog en betingelse, at ægteskabet ikke er ophørt ved separation eller skilsmisse, når gaven gives. Endvidere er det en betingelse for gyldigheden af overdragelsen af gaven, at dette sker ved gyldig ægtepagt.

Udgangspunktet for gaver mellem ægtefæller fraviges i tilfælde, hvor der på gaven hviler en brugs- eller indtægtsnydelse ud over det afgiftsfrie grundbeløb.

Her skal der betales 15% i afgift, når gaverne i et kalenderår overstiger et grundbeløb på 62.900 kr. (2017-niveau).

Rentefrit eller lavtforrentet lån

Imellem familiemedlemmer (nærstående) indgås der ofte låneaftaler med lav eller ingen rente. Aftaler af denne type medfører typisk en økonomisk fordel for låntageren.

Det er derfor ofte diskuteret, om aftaler af denne slags bevirker, at der foreligger et gaveforhold, hvor der skal betales gaveafgift af fordelen ved at have opnået et rentefrit eller lavtforrentet lån.

Praksis på dette område er noget usikker, men udgangspunktet er, at der ikke skal betales gaveafgift eller ske beskatning af rentefordelen, når det rentefrie eller lavtforrentede lån er ydet mellem nærstående familiemedlemmer. Dette er nu slået fast i SKATs Juridiske Vejledning.

 

At give eller modtage gaver er derfor som udgangspunkt en glædelig handling, der dog hurtigt kan blive en skattemæssig kompliceret affære. Ovenstående er naturligvis blot en kortfattet og forsimplet gennemgang af et kompliceret regelsæt. Det anbefales selvsagt, at man bruger professionel bistand, såfremt man måtte være i tvivl.

I tilfælde, hvor der opstår uenighed med SKAT om, hvorvidt der skal betales enten indkomstskat eller gaveafgift ved overdragelse af en gave, må det på det kraftigste anbefales, at man tager kontakt til en skatteadvokat. I tilfælde, hvor SKAT har truffet en afgørelse, og man ønsker denne afgørelse prøvet ved klageinstansen (Skatteankestyrelsen), er der mulighed for tilskud til advokatregningen på 50% eller 100%.