Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?

Vane 3 - kend dit produkt

973 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
30 April 2009

Jeg sidder lige og tænker på en oplevelse jeg havde tidligere i denne uge.  En oplevelse som jeg simpelthen bliver nødt til at dele her på siden. Det handler om at kende sit produkt inden man begynder sit salgsarbejde. Når jeg her siger at kende sit produkt, så tænker jeg hverken på produktspecifikationer eller prislister, men i alt sin enkelthed på positionering.

Mange vil sikkert mene at det at kende sit produkt er en fordel når det handler om at sælge. Jeg vil sige det er en forudsætning! Det er så vigtigt at man har gjort sig flere tanker om sit produkt, end blot hvad specifikationsarket og prislisten fortæller. Jeg tænker naturligvis på hvilken retning man positionerer sit produkt. Er det godt? er det nemt? eller er det billigt?

Jeg blev for et par dage siden kontaktet af en sælger der gerne ville sælge mig en adwords kampagne. Egentlig ramte hun mig på en rigtig god dag, da vi I YNI netop var i gang med at re-tænke vor online annoncering. Det første, hun sagde, var at deres kampagne var billig i forhold til deres normalpris. Fair nok tænkte jeg, hun har en vare hun sælger billigt og jeg vil muligvis købe den hvis varen ellers er god. Jeg forklarede hende at vi ikke var så dygtige, rent teknisk, til det med adwords kampagner, og at jeg synes at markedet er lidt ugennemsigtigt i forhold til priser pr. klik, visninger, oprettelser osv.

 I min verden kan alle disse bureauer der tilbyder adwords-hjælp, gøre det hele til den halve pris.. (dette er naturligvis min egen fordom for branchen J Se evt. mere under vane 2 i 7GS)

Hun sagde så at det altså var ret usædvanligt at de solgte deres klik til halv pris, så hun synes næsten jeg skulle tage imod tilbuddet.

Jeg lod hende forstå at jeg godt kunne se at det var billigt i forhold til deres normalpriser, men jeg var meget i tvivl om hvordan det rent teknisk skulle foregå i praksis. Skulle jeg sende vore kontooplysninger og password til hende, så de kunne oprette og administrerer kampagnen? Skulle jeg gøre noget selv? Ville de oprette en ny konto hos google eller hvordan skulle det foregå?

Hun svarede at det var lidt teknisk, men de tog et oprettelsesgebyr på 1000 kr. og så kunne vi få 500 klik til halv pris..

Du har sikkert allerede gættet hvor jeg vil hen med dette.. Hun forsøgte at sælge mig sit produkt på pris(billigt), alt imens jeg var lidt usikker på selve produktet.(var det et godt produkt?) Hvordan virkede det, hvad skulle jeg selv gøre osv. Men det helt oplagte i denne situation ville være at sælge produktet på Nemt!

Havde hun eksempelvis fortalt, at det eneste jeg skulle gøre var at beslutte hvilken side der skulle refereres til, sende hende mine adwords kontooplysninger, så ville hun sørge for alt det tekniske! Så havde jeg haft en oplevelse af at det både var nemt og billigt, og hvem ved, så havde jeg måske købt…

Dette er faktisk essensen i vane 3 fra 7GS, og jeg må endnu engang opfordre alle til at gennemtænke godt, nemt og billigt i jeres produkter og ydelser. Nogle gange kan det lade sig gøre at sælge kun på prisen(billigt) og de fleste sælger på kvalitet(godt), men prøv at tænke de andre parametre ind i dit salg ligegyldigt om du primært slår på godt, nemt eller billigt. 

En rigtig sælger forstår at positionere sit produkt, så det både fremstår godt og nemt, eller nemt og billigt, eller godt og billigt, eller nemt og billigt, eller…. Godt, Nemt og Billigt!

Det var alt for denne gang. Jeg håber denne lille historie kan inspirerer dig i dit salgsarbejde. Og HUSK! kig snart forbi igen – der kommer flere gode råd (godt) her på siden (nemt) helt gratis (billigt)… 

      

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Jesper skriver Skriv dig op