Jeg er optaget af alt, hvad der har med involverende læring og ledelse at gøre. Og jeg har mange års erfaring med begge dele; både som udøvende underviser og som leder. I løbet af de sidste snart 5 år har jeg også turet rundt som foredragsholder, oplægsholder og workshopholder ved siden af mit hovederhverv som leder.
I mit firma "Lohmann & Lohmann ApS" fokuserer jeg på formidlingen af summen af det hele ... se her hvad andre synes om dét :-).
Det har altid været mit bagvedliggende ønske i både min undervisning og i min ledelse at sikre, at alle på en fair måde kom til fadet og deltog ... og meget gerne på en måde, der både involverede alle, forbandt alle, forpligtede alle og anerkendte alle.
Redskaberne, metoderne, strukturerne og retningslinierne gør det imidlertid langt fra alene ... uanset hvor gode de end er og hvor godt de end måtte være udtænkt og beskrevet. Der skal lidt mere til ... nemlig nogle mennesker.
Uanset om du leder en mindre gruppe børn, en klasse, et lille firma, et gymnastikhold eller en hel organisation, så får du først de rigtig gode resultater, når du er i mental balance med dig selv ... og holder dine sociale kompetencer i topform :-).
Og så er der et par spørgsmål, der altid har interesseret mig: Hvad er det, der gør ledere succesfulde? Hvorfor har nogle bare en langt større gennemslagskraft end andre? Er der forskel på at lede i forskellige brancher?
Jeg har 5 ledelses-strategier, som jeg arbejder ud fra:
- Lukrativ ledelse
- Legende ledelse
- Let ledelse
- Lærende ledelse
- Langsom ledelse
Langsom ledelse er f.eks. den mest effektive strategi, du kan anvende, hvis du ønsker at træffe hurtige beslutninger :-).