Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Ansættelse af studerende til forfaldent arbejde på egen bolig

Side 3 ud af 4 (33 indlæg)
Tilmeldt 19. Jan 15
Indlæg ialt: 2268
Skrevet kl. 21:19
Hvor mange stjerner giver du? :

Whiskey:

Udgangspunktet for at en transaktion er omfattet af momslovens bestemmelser er at der er sket levering mod vederlag gennemført af en afgiftspligtig person, som optræder i denne egenskab. Her mener jeg simpelthen ikke at personen opfylder betingelserne for at være en afgiftspligtig person (momslovens § 3). Efter min opfattelse er der ikke tale om økonomisk virksomhed i momsmæssig henseende - eksempelvis mangler der kravet om en forventning om opnåelse af indtægter af en vis varig karakter.

Slet ikke en irrelevant diskussion, og jeg er helt med på du kan få ret i dine synspunkter. Jeg var nok bare selv af den holdning, at den omtalte konstruktion var omfattet af "økonomisk virksomhed", men vil absolut heller ikke lægge hovedet på blokken for det synspunkt.

 

Jeg vil dog, uanset hvad min holdning er, klart anbefale trådstarter at få afklaret problemstillingen med et bindende svar. 

Det vil i hvert fald være træls, at satse forkert og blive ramt af en efterregulering.

Tilmeldt 19. Jun 15
Indlæg ialt: 3
Skrevet kl. 21:20
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej John,

Tak for dit og mange andres engagement i denne diskussion. 

For lige at opsummere. Der er udelukkende tale om arbejde på eget hus/have. Der er ikke rigtig nogle materialer (nedrivning, opbankning af gulv, osv.).

Jeg er noget overrasket over at det er så relativt svært at opnå konsensus omkring reglerne så det kan gøre i overensstemmelse med dem. Det kunne lige så godt være en ældre person som ønsker at ansætte en hjælper eller en børnefamilie som ønsker en til at passe børn/hus/have. Alt andet end lige ville man sikre at der bliver betalt skat hvilket er mere usikkert i situationer hvor der benyttes kontakter/mobilepay til at betale folk for ydelser.

- Der er noget som hedder 'pålægsmoms ved byggeri for egen regning' men om dette er gældende i denne sag er jeg usikker på.

Igen, tak for de mange svar.

Mvh

 Janus

 

Tilmeldt 30. Jul 12
Indlæg ialt: 2576
Fra  MN Service Skrevet kl. 21:25
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 1,0 stjerner givet af 1 person

Jesper_nl:
I forhold til momslovgivningen er det fuldstændig ligegyldigt om du har en studerende eller faglært tømrer ansat.

Det jeg studsede over i dine mange påstande var at du mener at kunne udkonkurrere en faglært tømrer med en student alene på grund af momsen  Men du skal da have lov at forsøge.

Vi udfører alt Murer & Malerarbejde http://mogkservice.dk/ 

Tilmeldt 19. Jan 15
Indlæg ialt: 2268
Skrevet kl. 21:41
Hvor mange stjerner giver du? :

Januss:

- Der er noget som hedder 'pålægsmoms ved byggeri for egen regning' men om dette er gældende i denne sag er jeg usikker på.

Hej Janus,

pålægsmoms mener jeg ikke kommer på tale i dette konkrete tilfælde, da udtagning efter momsloven § 5, stk. 4 ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget kun bliver i momslovens § 28, stk. 1, hvilket betyder indkøbs/fremstillingspris.

Tilmeldt 19. Jan 15
Indlæg ialt: 2268
Skrevet kl. 22:05
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 1,0 stjerner givet af 1 person

Michael:

Det jeg studsede over i dine mange påstande var at du mener at kunne udkonkurrere en faglært tømrer med en student alene på grund af momsen  Men du skal da have lov at forsøge.

Det har jeg da ikke påstået et eneste sted. Jeg aner intet om hvor effektiv en faglært tømrer er i forhold til en studerende, men som jeg også skrev tidligere er det fuldstændig irrelevant set i forhold til om der skal betales udtagningsmoms eller ej.

 

Under forudsætning af man er omfattet af momsloven (opfylder § 3 som er omtalt i tidligere indlæg) skal man betale udtagningsmoms efter § 5, stk. 4 ved "byggeri m.v." Der skelnes ikke til om du er uddannet håndværker eller om du er ufaglært.

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46448
Fra  John Hannover Skrevet kl. 23:20
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg vil fastholde, at hvis der er tale UDELUKKENDE som trådstarter jo er klar om, bygning af eget hus - så er der ikke tale om en momspligtig aktivitet og jeg tror der kan være en masse andet bøvl ved så at registrere virksomhed, med det ene formål at kunne lønne en hjælper via a-skat. Jeg ser ikke den med udtagningsmoms eller andet som OK i det her fald - for der er slet ikke en momspligtig virksomhed.

Kort beskrevet kunne man jo så registrere virksomhed for at købe i Metro (den gang) eller Inco som kræver momsreg for at sælge til en - og så kunne man bare registrere og indberette - men hvis vi taler mælk og bøf til en selv, så tror jeg slet ikke det rækker til momsregistrering?? Det er ikke fordi man dermed ville snyde, lige så lidt som den der bygger, men systemet er ikke til moms for ikke momspligtig aktivitet - som her - helt uden omsætning til nogen som helst anden, end en selv

Der er som intet galt i tanken, så længe moms slet ikke blandes ind efter min opfattelse - men jeg tror ikke den går, at ansætte på den måde. Jeg mener Bent Zimmermand tidl. har refereret noget lignende forhold som blev forkastet via facebook -måske kan det googles

Hvad gør man så når man vil ha formaliseret det med at ansætte en mand privat til at bygge ens hus. Jeg aner det ikke

vh John Hannover

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Tilmeldt 19. Jan 15
Indlæg ialt: 2268
Skrevet kl. 09:24
Hvor mange stjerner giver du? :

Cookie - John Hannover:

Jeg vil fastholde, at hvis der er tale UDELUKKENDE som trådstarter jo er klar om, bygning af eget hus - så er der ikke tale om en momspligtig aktivitet og jeg tror der kan være en masse andet bøvl ved så at registrere virksomhed, med det ene formål at kunne lønne en hjælper via a-skat. Jeg ser ikke den med udtagningsmoms eller andet som OK i det her fald - for der er slet ikke en momspligtig virksomhed.

Jeg afviser på ingen måde synspunktet om at virksomheden ikke er omfattet af momsloven. Men jeg synes bare de fremførte argumenter ned gennem hele tråden heller ikke giver noget klart svar på om modellen "starte virksomhed for kun at bygge/istandsætte eget hus" er momspligtig virksomhed eller ej.

Jeg brugte en del tid på at søge efter retspraksis som man kunne læne sig op ad, men kunne desvære ikke finde noget (som efter min opfattelse) passede på den konkrete situation.

 

Så hvis trådstarter stadig læser med, vil jeg helt klart anbefale at bede skat om et bindende svar!  

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 09:58
Hvor mange stjerner giver du? :

Jesper_nl:
Så hvis trådstarter stadig læser med, vil jeg helt klart anbefale at bede skat om et bindende svar!  

Det synes jeg er overkill. Der er ikke noget som i Januss beskrivelse indikerer at der i momsmæssig henseende er tale om økonomisk virksomhed. Januss lægger selv vægt på at der kun vil være udgifter i virksomheden og ingen indtægter.

Princippet her er ikke anderledes end at ansætte en havemand, hushjælp mv. 

Tilmeldt 19. Jan 15
Indlæg ialt: 2268
Skrevet kl. 10:24
Hvor mange stjerner giver du? :

Whiskey:

Det synes jeg er overkill. Der er ikke noget som i Januss beskrivelse indikerer at der i momsmæssig henseende er tale om økonomisk virksomhed. Januss lægger selv vægt på at der kun vil være udgifter i virksomheden og ingen indtægter.

Den med indtægter er jeg så ikke helt enig i, jeg mener ud fra formulering i § 5 "Med levering mod vederlag sidestilles med udtagning" at der netop er tale om indtægter. Og i med der er etableret en virksomhed mener jeg man indikerer, at man afgrænser sig fra at det er privatpersonen som er hvervgiver i forhold til den ansatte.

Men om det er nok til at falde indenfor definationen af "økonomisk virksomhed" er jeg heller ikke skråsikker på, jeg synes bare heller ikke man kan afvise idéen og derfor ville jeg gerne have et svar herpå.

Whiskey:

Princippet her er ikke anderledes end at ansætte en havemand, hushjælp mv. 

Nej ikke i princippet, det er vi enig i.

Men her er der netop etableret en virksomhed, hvilket ikke er normalt. Langt de fleste private der ansætter havemand, hushjælp mv. etablerer ikke en virksomhed til formålet (har jeg i hvert fald en formodning om).

 

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 10:37
Hvor mange stjerner giver du? :

Jesper_nl:
Men her er der netop etableret en virksomhed, hvilket ikke er normalt. Langt de fleste private der ansætter havemand, hushjælp mv. etablerer ikke en virksomhed til formålet (har jeg i hvert fald en formodning om).

Præcis -  det er derfor også min opfattelse at det er overflødigt.

Side 3 ud af 4 (33 indlæg)