Hvem er omfattet af momsloven?

Artikel af Amino-bruger Lars Gosvig, 1/2-10:

Afgiftspligtig person

På momsområdet benytter man udtrykket "en afgiftspligtig person". Begrebet betyder "er omfattet af momsloven" - både i forhold til eventuelt at skulle afregne moms af sin omsætning, have fradrag for moms af sine indkøb og skulle afregne moms af sine køb i udlandet.

Det juridiske udtryk for diskussionen af, om en person er en afgiftspligtig person kaldes "subjektiv afgiftspligt".

Alle kan blive en "afgiftspligtig person", dvs. både fysiske personer (mennesker), selskaber, fonde, foreninger osv.

En afgiftspligtig person, er én, der driver "økonomisk virksomhed" - altså sælger varer og ydelser med henblik på at skabe sig en indtægt. Det er ikke et krav, at virksomheden skal være den pågældendes hovederhverv.

Ovenstående betyder ikke, at private skal anses som afgiftspligtige personer. Heller ikke selvom man faktisk tjener på at sælge en genstand. En virksomhed kendetegnes ved, at den har en vis varighed - altså at salgene er tilbagevendende.

Underskud og hobby

At en virksomhed giver underskud gør ikke, at SKAT kan fratage den retten til at være momsregistreret = giver ikke SKAT mulighed for at fratage virksomheden retten til momsfradrag.

Der findes en meget vigtig dom (INZO), hvor EF-Domstolen, som på momsområdet har højere rang end Højesteret, har udtalt, at INZO var en afgiftspligtig person selvom virksomheden momsmæssigt gav betydelige underskud. Rent faktisk fik INZO aldrig nogen indtægter, for selskabet lukkede igen da man konstaterede, at forretningsgrundlaget ikke var til stede.

INZO afholdt en stor mængde udgifter på at undersøge markedet og på at udvikle den kommende forretning. Der var ingen tvivl om, at udgifterne på sigt skulle skabe en omsætning i selskabet. Men det lykkedes aldrig.

EF-Domstolen gav altså INZO ret til momsfradrag selvom virksomheden aldrig omsatte for en eneste krone.

Nu var det rimelig enkelt at se, at INZO var en afgiftspligtig person, for INZO var et selskab og dermed uden noget "privatliv" og uden nogen "private interesser".

Sagt meget direkte, så er der ikke ret mange som skyder penge ind i et selskab for "sjovs skyld". Det giver typisk ikke nogen private fordele.

Det bliver noget sværere at afgøre om der er tale om en afgiftspligtig person, hvis den pågældende ikke har virksomheden som sit hovederhverv og måske endog driver en virksomhed som også har et betydeligt indhold af "personlig interesse".

En af de klassiske situationer er manden eller kvinden, som har en hobby og mere eller mindre for sjov laver en lille "butik" med handel med ting, som vedrører hobbyen.

Det gør sikkert ikke den pågældende så meget, at en sådan "butik" giver underskud, for i forvejen bruger hun eller han jo penge på hans hobby. Set over ét kan de jo faktisk være, at hun eller han kan spare lidt på de private udgifter ved at kunne købe billigere ind.

Her har SKAT mulighed for at gå ind og afgøre, at virksomheden ikke er økonomisk.

Det vil sige afgøre, at virksomheden ikke giver overskud og vurdere, at det heller ikke er sandsynligt, at den kommer til det. Herefter kan SKAT fratage virksomhedens (personens) momsregistrering og endda med tilbagevirkende kraft, selvom det ikke sker så tit.

Hvis momsregistreringen skal fratages med tilbagevirkende kraft påhviler det nemlig SKAT at godtgøre, at det var tydeligt for indehaveren allerede på etableringstidspunktet, at virksomheden aldrig ville blive rentabel. En forholdsmæssig svær byrde for SKAT at løfte.

Langsigtede investeringer

Inden for nogle erhverv, kan der gå meget lang tid før en investering (og dermed et momsfradrag) giver et afkast (og dermed en salgsmoms) som gør, at der samlet set er et momsmæssigt overskud.

De klassiske eksempler er opførelse af fast ejendom med henblik på momsbelagt udlejning, og skovdrift. I begge tilfælde foretages der betydelige investeringer der utvivlsomt er momsbelagte med henblik på at skabe en momsbelagt omsætning.

At en investering har en meget langt tilbagebetalingstid diskvalificerer ikke fra retten til at få fradrag for momsen af investeringen, og momsloven giver heller ikke mulighed for at momsfradraget skal "udskydes" til en gang i fremtiden, når pengene begynder at rulle ind.

Hvis det kan godtgøres, at investeringen på sigt vil give et afkast som står mål med det forventelige i branchen, vil virksomheden ikke bare have pligt til men også ret til at blive anset for en afgiftspligtig person - dvs. have ret til momsfradrag for momsen af dens udgifter.

Skattepligt

I skatteretten har man samme problemstilling omkring hobbyvirksomheder. Det er imidlertid vigtigt at huske, at fordi en aktivitet rent skattemæssigt anses som en hobbyvirksomhed, så er det ikke det samme som, at aktiviteten også momsmæssigt anses som hobby.

Hvis f.eks. et ægtepar ejer et fritidslandbrug, så er dette ofte belastet af nogle betydelige (momsfrie) renteudgifter som gør, at landbruget hele tiden giver underskud. Men salget af afgrøder kan jo godt momsmæssigt give overskud, for der er ikke moms på renter og dermed heller ikke ret store momsfradrag.

Ægteparret i eksemplet kan således sagtens have pligt til at afregne moms uden samtidigt at kunne få skattemæssigt fradrag for underskuddet.

Afslutning

Husk altid, at konkrete problemstillinger kræver konkret rådgivning. Denne artikel er generel og beskriver emnerne i generelle vendinger.

Jeg påtager mig intet ansvar for økonomiske eller praktiske konsekvenser af brugen af informationerne i denne artikel.

Jeg tilstræber altid at informationerne er korrekte og dækkende, men jeg er kun et menneske, og alle mennesker fejler ind i mellem. Skulle dette være tilfældet her, så beklager jeg og hører gerne herom, så fejlen kan rettes.