Kære Aminoer, |
Hej Gallup,
Det er korrekt at du i nogle tilfælde kan få den type leads, men du skal også tænke på at netop "markedet" for casino og bredbånd er kæmpe - dvs. mange om buddet.
Så for at få et lead, så gælder det om at folk der søger efter nævnte lander på din side og bruger dine affiliate links - dette sker ikke uden en god placering på google med din affiliate side.
Så først skal du finde ud af hvilket marked / niche du ønsker at lave affiliate inden for. Her kan du fx oprette en bruger på partner-ads.com (eneste jeg har erfaring med) og se hvilke affiliatesamarbejder der er mulighed for.
Derefter skal du finde præcis de produkter du vil "promovere" og tænke over hvordan - hvilken vinkel vil du have på produktet / emnet for at ramme flest muligt. Du skal sikkert også have en hjemmeside, som også skal have lavet en masse indhold og diverse omkring din niche.
Så det kan være det kunne være en fordel for dig, at prøve at finde en niche, hvor konkurrencen ikke er så stor som ved fx casino. Blot for at prøve det og få noget gevinst lidt hurtigere. Jeg tænker også ift. at holde motivationen - for skal du bruge 6 måneder til 1 år for at ramme dit første "salg" / lead, så er den svær at holde.
Jeg er ikke ekspert i affiliate, endnu, men kan relatere til dit spørgsmål og ovenstående er nogle få af de tanker og erfaring jeg har gjort mig indtil videre.
Håber det hjælper lidt til dine tanker.
/Nicky