Amino Ekspertblog

Ekspertblogger på Amino om Facebook fra A til Å

G - Har du Goodwill?

Skrevet af:
15. oktober 2011 | 1.512 Visninger| 5 kommentarer
Hvor mange stjerner giver du?:

Amino Ekspertblog

Thomas Bigum

Ekspertblogger på Amino om Facebook fra A til Å

Hey Bigum!? Må vi snart sælge noget, eller skal vi blive ved med bare at hygge om det?

Lad os mødes på midten. Som iværksættere gør vi forretning for at sælge produkter, så det skal der også findes plads til på en Facebookside. I dette blogindlæg kredser jeg om hvornår du skal placere dine salgstaler - for ind i social media-suppen det skal de.

Salgstaler dræber din facebookside
Der er indbygget et paradoks i Facebook-håndteringen. Du er der for at sælge, men må ikke sælge.

Hvis du stokkeprygler dine facebookfans med salgstaler siger erfaringen, at engagementet på facebooksiden daler. Det ønsker du ikke, for engagement er kilden til synlighed på Facebook jf. mit blogindæg E - Engage or Die!

Til gengæld er det salgstalerne, der skaber resultater på bundlinjen i form af trafik hjem til f.eks. webshop.

Så nu er det om at finde balancen, og her kommer princippet om goodwill ind.

Giv, og din side vil blomstre
En opdatering, hvor du ikke sælger, er en gulerod til dine fans på Facebook. Det er en opdatering de bliver glade for at få og kan lide at engagere sig i.

Det værdifulde øjeblik opstår, hvor en fan på Facebook er taknemmelig for at have trykket synes godt om din Facebook-side. Fordi du deler ud af gode råd, tip eller tricks. Fordi du deler viden eller giver indblik i ting der foregår i din branche - eller fordi du viser en sød lille video der går bag om kulissen i din forretning, med i pladestudiet som musiker eller giver en gratis smagsprøve på din rådgivning.

Smukt indhold til sociale medier, som folk gerne vil dele videre ud i deres netværk, hvilket du for alt i verden ønsker jf. D - Del er det nye sort

Goodwill-kontoen fyldes op af gulerødder og tømmes af stokkeprygl
Når du opdaterer med gulerødder, stiger din goodwill hos dine fans, når du prygler med salgstaler, falder din goodwill. Opgaven er i det metafor ret simpel - find balancen så du opretholder positiv goodwill.

Balancen er forskellig fra side til side, fra branche til branche, fra niche til niche. Jeg arbejder altid ud fra udgangspunktet 3 til 1, og med følgende remse ser du teorien bag de tal.

Jeg er cool
Jeg er endnu mere cool
Vil du købe?
Jeg er stadig cool, p.s. husk du kan købe

Første gulerod opbygger taknemmelighed hos modtageren. Anden gulerod øger taknemmeligheden og fordrer samtidig en menneskelig egenskab som er 'lysten til at gengælde en tjeneste'. Den adfærdsmekanisme vil vi som sælgere gerne ride på bølgen af.

For at lukke sekvensen af efterlader vi ikke voldsofferet efter prygl med en salgstale, men hjælper op at stå med endnu en gulerod. Det er efter min overbevisning ikke en skam diskret at minde om det strålende ved det forudgående tilbud.

Således er der et udgangspunkt for at opdatere Facebook med et 3 til 1 mellem de blødere opdateringer og så salgstalerne.

Mit forrige blogindlæg har ikke så mange visninger som de andre. Det er synd, for det er blandt de vigtigste. Læs med her F- Flere Fans For Fanden

Læs også


Kommentarer

Hanne Christensen  den 15-10-2011 kl. 11:41

Masser af stof til eftertanke omkring at finde balancen i brugen af de sociale medier.

At finde balancen i forhold til sit produkt, sin valgte målgruppe og de værdier man gerne vil stå for, er en rigtig spændende proces.

At finde balancen mellem at give og at stå ved, det også er et produkt, man skal leve af. Er ikke mindre spændende.

Jeg glæder mig til at høre om andres proces og succes med at finde balance i at sælge deres produkter.

De bedste hilsner

Hanne Christensen

Er kommentaren brugbar? 0 0
Hanne Christensen  den 15-10-2011 kl. 11:59

Jeg vil gerne stå ved ovennævnte, var bare ikke opmærksom på, jeg ikke var logged ind.

Er kommentaren brugbar? 0 0
Laus Sørensen  den 16-10-2011 kl. 00:29

Igen har du ret.

Pas din facebook side med hjertet.

Måske det fordrer din tegnebog i længden. Men husk alligevel det der med hjertet :-)

Er kommentaren brugbar? 0 0
Rolf Høegh  den 24-10-2011 kl. 19:44

Hej Bigum.

Kloge ord. Ja svær balance.

Kom til at tænke på en historie med manden med VERDENS STØRSTE GOODWILLKONTO:

Kommer gående på gaden med sin hustru i hånden.

En flot pige kommer imod og siger hej og smiler til ham.

Da de er gået fordi siger konen: "Hvem var det?"

Jeg svarer: "Det er Bigums elskerinde".

Kort efter kommer en anden pige forbi - og hilser lige så smilende.

Hvem var det spørger min kone: "Det var MIN elskerinde".

En kort alvorlig pause, så kommer det:

"Jeg synes nu VORES er den kønneste"

-----------------

Tænk hvis den var sand :-)

Hyg dig.

Hilsen

Rolf

Er kommentaren brugbar? 0 0
Thomas Bigum  den 30-12-2011 kl. 20:33

Hjælp til at finde en god stil? Valg af forkert stil er endnu en kilde til fejltrin for den håbe

Er kommentaren brugbar? 0 0
 

Tilføj en kommentar

 

 
For at holde spammere ude, fortæl os hvad er: to + tre =
Husk Mig

Få besked når der kommenteres (Log ind for at få tilsendt mail)
 


Få besked når Thomas skriver




Tag med på Milles rejse, og følg med når hun møder hidtil ukendt viden om sociale medier.

Bliv vidne til hendes refleksioner over nye teorier, og følg også hendes rejse når eksempelvis viden om at drive facebookside bliver implementeret.

Der er både skuffelser og sejre på sidens væg, som du kan følge allerede nu..

Følg bogprocessen her:

Thomas på Twitter

Hvis du vil have besked når Thomas og ligesindede bloggere har lavet et nyt indlæg, så klik her:
 


Seneste kommentarer