Kan jeg se mig selv som konsulent? - JA DA

Jeg har altid godt kunnet lide at hjælpe andre, uanset næsten hvad det drejede sig om, og det har jo nu også givet sig udslag i forhold til iværksætteri. Jeg er ikke længere bange for at komme med de råd og forslag jeg nu næsten ikke kan holde inde, og hvorfor så ikke gøre det på et lidt mere professionelt plan

På Iværk08 fik jeg muligheden for at tage udfordringen op, og blev sat i glasburet hvor det netop var min opgave at sætte mig ind i andres firmaer, koncepter, ideer og ikke mindst de udfordringer der bød sig undervejs. Det var meget forskellige firmaer der dukkede op og der er åbenbart ingen der har været henne at klage over mig, for jeg fik lov til at sidde der noget længere end jeg egentlig havde regnet med - den ene time jeg havde aftalt med messearrangørene blev faktisk til hele 3 timer.

Men hvad kræver det for at man kan blive konsulent? Tja, jeg fandt ud af at det krævede en god portion indlevelsesevne, modet til at sige sin uforbeholdne mening til det enkelte firma og at følge sin intuition mens man bruger sin sunde fornuft.

Så jeg synes faktisk jeg klarede opgaven i glasburet til UG og hvad det ikke gav af gå på mod at få sådan en respons og succesoplevelse.

Lokomotivet blev sat i gang i december 2007 og nu ruller det derudaf - TUT TUT - her kommer jeg

Hvorfor ikke bruge sine evner og erfaringer til at hjælpe andre og samtidig hjælpe sig selv (for under de forskellige rådgivnings-seancer opstod der adskillige nye ideer mm til mit eget hjertebarn) Jeg vil hermed erklære at jeg OGSÅ tager imod udfordringer i forhold til konsulentarbejde hvis nogen mener jeg kan være nyttig for deres virksomhed.

Hvordan ser du på det at være konsulent? Hvad kræver det og ikke mindst gør du det selv, eller benytter du dig evt. af konsulenter til specifikke områder?

Åh nej, ikke i dag

Jeg ryger i perioder ind i en ond cirkel hvor min krop bare liiige skal have ½ time på sofaen, men den ender oftest altid med at snyde mig gevaldigt så det bliver til 2-3 timer i stedet for. Bevidst vælger hjernen at overhøre alamen der drøner sine bip, bip, bip ud i rummet med en pæn decibel. Æv, hvor er det træls Jeg ved ikke hvorfor det sker, for føler mig ikke mere stresset end normalt, men til gengæld giver det mig stress når kroppen lige hiver 2-3 timer ud af min arbejdsdag som i forvejen er alt for kort, eller sådan føles den fordi timerne bare flyver afsted når jeg sidder foran computeren.

Den sidste uges tid har jeg netop været inde i sådan en periode, og i dag endte jeg atter på sofaen og alt gik som det plejede, utroligt at hjernen bare kan slå fra og sige æv bæv, du skal bare sove.

Da jeg atter vågnede af min tornerosesøvn var jeg godt sulten, forvirret og groggy - jeg kunne sagtens have smidt mig igen, men jeg tvang mig selv til at lade være. Kort tid efter jeg var vågnet ringede det på døren og jeg tænkte straks, yes posten

Da jeg åbnede døren var det dog ikke nogen rødklædt person der stod der, men to nydelige kvinder med bøger og blade. Kan du gætte hvem det var?

Lige præcis, dem mange elsker at hade og andre snakker med når de har tid eller får nogle gevaldige diskussioner med når de er i et bestemt humør.

Jehovas vidner.....

Jeg tænkte ikke specielt meget da det røg ud af munden på mig - Åh nej, ikke i dag.

Beskeden blev hurtig opfattet og de gentog sætningen. Faktisk var de meget forstående, og accepterede straks at jeg ikke ville tage imod blade som jeg ikke ville få læst, de sagde pænt at de ikke ville forstyrre mig, og gik igen ned af indkørslen.

Bagefter kom jeg til at tænke over hvor stædige og anmasende de kan være, men heldigvis ikke i det her tilfælde. Hvordan tacler du deres besøg og synes du det er ok, at de kommer og snupper en lille bid af din arbejdstid?

Brainstorming - er det vejen frem?

Jeg har lige siden jeg for alvor har kastet mig ud i at netværke og fået erfaringer med hvor fantastisk et redskab brainstorming rent faktisk er, savnet endnu flere at gøre det sammen med.

Derfor benyttede jeg mig straks af muligheden for at oprette en brainstorming-gruppe da Amino kom med muligheden. Nu mangler jeg så bare nogle fantastiske personer at dele gruppen og ideer med

Så er du frisk? Har du lyst til at få et andet syn på dit firma og dine ideer? Så er det denne gruppe du skal melde dig ind i.

Kom ind og vær med, så danner vi sammen et fantastisk netværk og brainstormer derudaf - jeg er sikker på at vi nok skal kunne bruge hinanden til noget stort.

Du finder gruppen her http://www.amino.dk/groups/brainstorming/default.aspx og tilmelder dig ved at trykke på linket i højre side

Jeg glæder mig til at lære dig, dit firma og dine ideer bedre at kende

De bedste hilsner

Birgit

Iværk08 - en fantastisk begivenhed og personlig milepæl

Jeg havde glædet mig så meget til Iværk08, ikke mindst fordi jeg i år havde meldt mig som frivillig til Amino-standen. Jeg følte ikke jeg havde brug for at suse rundt til alle de mange udstillere på messen, og hvorfor så ikke give en hjælpende hånd til Amino som siden jeg blev oprettet som bruger har betydet så fantastisk meget for mig. Jeg tror på win-win situationer og det kræver en aktiv indsats på en eller flere måder fra begge sider. Det her var min måde at prøve at give noget tilbage til Amino

Torsdag d. 11 september

Jeg tog allerede til Sjælland torsdag formiddag og prøvede sammen med Amino-medarbejderne at opbygge Amino-Land, ja det blev standende hurtigt døbt da de var overfor hinanden i hjørnet af messen og lynhurtigt sneg sig til at brede sig over et lidt større område end beregnet. En af udfordringerne blev at få 2 ½ palle fyldt med Aminokrus til at blive placeret på den ene stand, så vores vicevært (Martin hvis nogen skulle være i tvivl) startede i den ene ene ende og jeg startede så i den anden ende. Det tog noget tid, og da alle krus var placeret tror jeg ikke hverken Martin eller jeg gad sætte flere krus oven på hinanden. Det blev nu også et ganske flot syn, så jeg var tilfreds med vores indsats.

Den første overraskelse kom kort tid efter, jeg blev spurgt om jeg ikke havde lyst til at sidde nede i glasburet og hjælpe iværksættere med råd og vejledning. Betænkningstiden var ikke lang, selvfølgelig kunne jeg det. Vi aftalte at jeg skulle sidde i "buret" lørdag fra 13-14.

Da Amino-Land var klar var det på tide at tage hjem til hotellet jeg skulle bo på fra torsdag til lørdag. Ren luksus, men det var ikke det jeg havde lyst til at beskæftige mig med på det tidspunkt. Jeg dirrede mere eller mindre af iværksætter-energi og blev nødt til at finde computeren frem og lige tjekke mails og se om der var sket noget spændende. Det var der nu ikke, så omkring kl. 23 måtte jeg forsøge at få sovet. Der ventede jo en lang dag forude.

Fredag d. 12 september

Så er dagen kommet - jeg sprang ud af sengen og var bare SÅ klar til at tage afsted til messen. En hurtig morgenmad og så derud af

På messen begyndte aminoerne at dukke op, og hvis jeg ikke vidste det før, så ved jeg det nu. Hvor er de bare FANTASTISKE Livsglade, energiske og ikke mindst fyldt med godt humør og ideer. Så den gode stemning var lagt fra starten af, og nu skulle vi så se om vi kunne komme af med alle de mange krus som var slæbt med. Det gik egentlig forrygende, vi hvade topsælger Lotte med på Amino-standen, og hurtigt blev det en skidesjov konkurrence om hvem der hurtigst muligt kunne komme af med flest krus. Jeg tror nok det ar omkring det tidspunkt at jeg fik tilnavnet "duracel-kanin" for jeg blev fuldstændig hypet på iværksætterenergien.

Mange dukkede op i Amino-Land og skulle høre hvad Amino rent faktisk var, aminoer der skulle hilse på samt en masse der lige skulle høre om det kunne lade sig gøre at få et af de dejlige krus.

Jeg havde selv planlagt at deltage i de to seminarer afholdt af One2speak og Amino, så kl. 13 var jeg strøget af for at høre mere omkring brugervenlighed, site-søgemaskiner og eye-tracking. Meget interessante emner som jeg absolut vil tænke nærmere over i fremtiden, og som jeg klart syntes var pengene værd.

Så atter ned på Amino-standen hvor humøret var absolut lige så god eller bedre end da jeg gik. Timerne fløj afsted, og jeg vil vove at påstå at vi rå-hyggede og netværkede til den store guldmedalje mens vi oplyste om fordelene ved at bruge Amino - Danmarks bedste iærksætterforum

Om aftenen var alle der havde hjulpet på Amino-standen så heldige at blive budt på en god middag på en restaurant, og det var en super afslutning på en skøn dag med iværksætter-energi.

Jeg fik et lift tilbage til hotellet og vi havde lige snakket og joket omkring at nu skulle det nok vise sig at den bærbare var forsvundet fra opbevaringen på hotellet, og hvad sker der så? Lige præcis det, på trods af kvittering og en masse leden var min elskede computer ikke at se nogen steder. Av da, min bekymring blev lige pludselig virkelighed Heldigvis blev enden på det hele godt, for det viste sig at den person der havde taget imod tasken med den bærbare havde gemt den ekstra godt - pyh, en forskrækkelse jeg lige fik der.

Lørdag d. 13 september

Igen var det svært at forblive i sengen mere end højst nødvendigt, og allerede lidt over 6 om morgen var jeg "fit for fight". Da Iværk først åbnede kl. 10 ar det jo en anelse for tidligt, men så er det jo dejligt at kunne tage den bærbare frem og lige skimte mails osv igennem. Tiden går forrygende hurtigt når jeg sidder foran computeren, så pludselig var det på tide at komme ud af døren.

Det næste seminar jeg havde meldt mig til - PR - GRATIS guld til din virksomhed - startede allerede kl. 10, så jeg nåede ikke rigtig at komme på Amino-standen. Igen et seminar der var pengene værd og ikke mindst ga mig en masse værktøjer og guldkorn til fremtiden med Min-mave. Det er nok ret så dumt at oerveje et navneskift da mit navn allerede er personlig brandet i forbindelse med Min-mave.

Jeg måtte skynde mig ned til glasburet allerede inden seminaret var helt færdig, for jeg havde jo samtaler fra kl. 13 og det var også det tidspunkt seminaret sluttede. Ren forvirring og kaos da jeg kom ned til glasburet, for de vidste ikke hvem jeg var (FED start - godt jeg har fået mere selvtillid ) og de kunne ikke finde mit navn på listen, så de anede ikke under hvilken form for rådgining jeg var sat på under. Hm, og mig der troede det var E-handel Nå, men vi blev enige om at jeg bare snuppede den sidste boks og som sagt, så gjort,

De første "klienter" dukkede op og selv om det drejede sig om fysisk forretning, syntes jeg egentlig det gik ganske ok med at finde de ting der måske burde fokuseres på. Tiden gik hurtigt og selv om jeg helt klart mente at jeg ville få svært ved at holde mig på KUN 20 min. til hver firma, gik det over alt forventning. Da kl. var 14 gik jeg udenfor "glasburet" for nu havde jeg jo "fri" og skulle atter ned til Amino-standen for at dele krus ud  

Men jeg kunne da godt tro om igen, for jeg blev bedt om at blive, hvis jeg havde mod på at tage endnu nogle stykker ind som gerne ville have råd og vejledning. Det var en super god udfordring at skulle sætte sig ind i et andet firmas behov og videre udikling, så jeg sagde ja til at fortsætte.

Det endte med at jeg sad i TRE timer i glasburet, for der dukkede hele tiden nye op som gerne ville snakke om netop deres firma. Da kl. blev 16 og jeg denne gang forlod glasburet for alvor, var jeg ekstrem høj på den energi der var opstået i forbindelse med "rådgivningen", og jeg nærmest fløj tilbage til Amino-standen. Hold da op en fed fornemmelse at hjælpe andre på den måde, den energi kan bare ikke beskrives.

Da messen sluttede tog jeg med Anja hjem - og stakkels hende eftersom jeg stadig var total over-gearet og energifyldt Hun er en fantastisk lytter og jeg tror konklusionen på weekenden blev at jeg nok snart må gå i gang med at skrive min biografi - der er sket så meget i mit liv, på godt og ondt, at der nok skal være nogle personer rundt omkring som kan få glæde af at læse om mine erfaringer.

Ugen efter Iværk08

Til gengæld tog min krop seriøst hævn fordi jeg havde kørt på iværksætterenergi og kildevand hele weekenden uden at få sovet ret meget. Så derfor er det først nu at jeg atter er lidt aktiv på Amino igen, jeg har simpelthen sovet og sovet og sovet, og når jeg ikke har sovet, har jeg godkendt masser af billeder og historier til Min-mave.

Men nu er jeg snart "fit-for-fight" igen - jeg glæder mig allerede til Iværk09 og bliver den bare halvt så god som i år, så vil jeg være en lykkelig kvinde.

Det er lige præcis den iværksætter-energi jeg har brug for så balancen i imt liv er optimal.

Kvindelige iværksættere - uddød race eller...?

Jeg synes medierne vrimler med notitser og artikler omkring kvindelige iværksættere, og hvad de gør og ikke gør. Men hvad er det så lige det hele handler om?

Jo, vi skal gerne have flere kvinder til at komme ud af busken og blive iværksættere, men hvad er det præcis der holder dem tilbage?

Nogle kvinder siger de føler en kønsmæssig barriere, og den må jeg ærlig indrømme jeg slet ikke har bemærket. Der er vist ingen der har stillet spørgsmåltegn ved mit køn, måske er det fordi jeg ikke selv gør det, at andre heller ikke gør det. Faktisk har tanken aldrig strejfet mig, men betyder det så at den ikke findes eller har jeg bare ikke fokus på den?

Jeg er selv kvindelig iværksætter og jeg er SÅ glad for at jeg tog beslutningen til sidst og sprang ud i en ny verden. En verden som har vist sig at være fantastisk, lærerig, spændende og ja, en helt række andre positive ord som har været min oplevelse. Men jeg er godt klar over at det jo bestemt ikke er en dans på lyserøde roser og guld der vælter ned uden man gør en indsats. Det er benhårdt arbejde, men hvis man er indstillet på at tage det sure med det søde er det bestemt ikke noget man skal snyde sig selv for. Det kræver at man kan tage beslutninger, lære ting man ikke kan eller betale andre for at lave det.

Men lad os kikke nærmere på de ting der ligger til grund for at jeg tog springet, og ikke mindst hvilke ting der gjorde at jeg tøvede meget længe.

Hvorfor jeg gerne ville være iværksætter :

• Egen chef, det lyder da skønt, tænk sig at kunne gøre præcis DET man har lyst til og gøre det NÅR man har lyst.
  
• Videreudvikling af Min-mave - når man sidder fast i kontanthjælpssystemet og IKKE kan tage et arbejde ved siden af eget firma, så er man ret så prisgivet
  
• Slippe for kommunen eller andre der åndede mig i nakken
  
• Flexibel arbejdstid
  
• Tage kontrol over sit eget liv og forhåbentlig få succes

Hvorfor jeg tøvede med at tage springet som iværksætter

• Økonomi, hvordan skulle jeg kunne få så mange penge ind at jeg kunne klare mig?
  
• Ingen støtte eller opbakning fra familie/venner (kun manden forsøgte at støtte)
  
• Ingen støtte fra bank/kommune - Klar dig selv, var svaret
  
• Ingen mulighed for at tage ekstra arbejde ved siden af firmaet
  
• Lav seltillid og selvværd
  
• Personlige problemer som socialfobi og ADHD (tidligere kaldet DAMP)

 Og hvad er der så sket siden jeg tog springet?

• Jeg har fået selvtillid og selværd
  
• Jeg har fundet ud af at jeg kan klare mig økonomisk (det kan godt være bedre, men det kan det vel altid )
  
• Jeg er blevet min egen chef og kan selv bestemme hvornår jeg gør hvad, men gøres skal det
  
• Jeg er kommet i medicinsk behandling, som har gjort at mine personlige problemer nu er meget små.
  
• Jeg har fået penge og mulighed for at videreudvikle Min-mave
  
• Stadig ingen støtte fra familie, venner og bank - men pyt, så har jeg bare lært en masse nye fantastiske personer at kende som ved hvordan man støtter.
  
• Flexibel arbejdstid
  
• Succes og masser af respekt for det arbejde jeg laver
  
• Ingen der ånder mig i nakken
  
• Et stort fantastisk netværk, iværksættere der ved hvad de vil og har masser af ideer.
  

Som du måske allerede har gættet har jeg fået meget mere ud af at blive iværksætter end jeg nogensinde havde drømt om. Men er andre kvinder som tøver med at tage springet ikke klar over hvor mange fordele der kan være, eller hvad er grunden til at der ikke er flere der tager springet?

Nu ved du hvad der holdt mig tilbage og hvad jeg har opnået siden jeg tog beslutningen og blev kvindelig iværksætter.

Men hvad tror du er grunden til at der ikke er flere kvinder som bliver selvstændige erhvervsdrivende (som det så smukt også hedder).

Er du en af dem der stadig overvejer at blive kvindelig iværksætter? Eller har du allerede taget springet?

Hvad er det der holder dig tilbage

Eller hvis du allerede har taget springet hvilke ting overvejede du så for/imod før du tog springet?

Hvis du er mand og læser med, hvilke ting tror du så der holder kvinder tilbage så de ikke tager springet og bliver iværksættere?

Bestem jer nu - for eller imod?

I de 7 år jeg har arbejdet med Min-mave har næsten alle omkring mig rystet på hovedet og har hele tiden ventet på at jeg ikke gad det pjat længere. Det ønske fik de jo så ikke opfyldt, for jeg vil Min-mave mere nu end nogensinde før. Den primære støtte har været fra min dejlige kæreste som på trods af at han ikke rigtig fattede hvad jeg havde gang har støttet mig så godt han kunne. Inden for de sidste par år er det blevet til rigtig meget og det er bare så skøn at vide jeg har ham bag mig.

Først nu hvor jeg rent faktisk har bevist at jeg kan klare mig selv og at mine ideer om Min-mave og videreudviklingen af siden er bæredygtig, begynder omgangskredsen at se med lidt andre øjne på det. De fatter stadig ikke hvad jeg har gang i men har da en mere nautral holdning eller endda en posiiv holdning til tider.

Men det er jo netop inden ideen har bevist sig at være bæredygtig at man har brug for forståelse, støtte, opmuntring osv - det kræver faktisk utroligt meget af en selv det meste af tiden at være iværksætter, men det kræver også meget af ens nærmeste. Jeg vil faktisk vove at påstå at hvis ikke man har ens nærmeste bag sig, skal man være umådelig stædig og virkelig tro på ens ide før den kan blive realiseret.

Men hvorfor er det sådan? Kan de bestemme sig, op eller ned? Men nej, tror desværre det er en meget almindelig holdning når en person ikke kan sætte sig ind i andres måder at leve på, og at være iværksætter er for mange en ubegribelig levevej, for man opgiver jo alt det trygge i at være lønmodtager og vide hvad man har.

Men hvad med alt det man får foræret? Mulighed for at bestemme sin egen arbejdstid, og nej for de fleste hedder det ikke 15 timer om ugen, men man kan være flexibel, man er sin egen chef, kan arbejde hjemmefra hvis det er nødvendigt, og man kan gribe en masse muligheder hvis man får chancen og tør. Det er for mig det hele værd.

Mit bedste råd for at få den støtte, opmuntring og muligheder som din nuværende omgangskreds måske ikke kan levere er at kaste dig ud i at netværke, del dine ideer og brainstorm på andres så I begge får noget ud af jeres samarbejde - du vil sikkert opdage at jo flere du snakker med og samarbejder med jo flere muligheder dukker op, som måske gør at du kommer det skridt videre med dine egne ideer som du har brug for.

Det er en fantastisk oplevelse af få feedback på sine ideer, og du vil sikkert undervejs opdage nye muligheder og få chancer som du ellers ikke ville have fået.  

Held og lykke på rejsen, og tag dig ikke af de mange som ikke kan finde ud af om de vil støtte dig eller som hellere vil se dig fejle, så du kan vende tilbage til det trygge lønmodtagerliv som de kan forholde sig til

Det er samfundets skyld....

I 1996 fik jeg kraftige smerter i mine fødder og det var den første begyndelse til at jeg raslede ned af samfundets stige. Fra lønmodtager og dagpengeberettiget til karentæne og dagpenge, til S.U. til kontanthjælp. For hvert skridt mistede jeg mere og mere hået om at blive rask og selvtilliden og selvværdet blev mindre og mindre. Hver eneeste dag var en ren fokusering på at få indhold i livet og overleve som "udstødt" af arejdsmarkedet.

Jeg ville så frygtelig gerne arbejde og undersøgte alle de muligheder jeg kunne komme i nærheden af, men forgæves. Jeg passede ikke ind nogen steder, og jeg måtte gang på gang tage det nederlag jeg fik med et knæk på selvtilliden som fulgte med. Jeg duede ikke

I 2001 fik jeg en hobby og den hjalp mig med at bevare min forstand og kunne holde frustrationerne nede på et niveau hvor jeg kunne leve med dem. Søgningen på livet i fremtiden fortsatte.

Efterhånden som årerne gik blev min hobby mere og mere præget af at være mit "livsværk" og glæden over at andre kunne bruge det jeg lavede fik mig til at føle mig lidt mindre som taber i samfundet. Det var en kæmpe hjælp og hjalp mig til at komme videre - også selv om fremtiden hvor jeg kom tilbage på arbejdsmarkedet så håbløst ud.

Jeg forsøgte at snakke med kommunen ang. min side og min ide om at blive selvstændig, men blev oftest mødt af en stor mur der hverken var til at hoppe over eller gå udenom. Svaret var indlysende, vi er IKKE interesserede i din ide.

Jeg gav ikke sådan lige op, da jeg netop godt kunne se en fremtid for mig hvor jeg sad og gjorde det jeg holdt allermest af - hjalp andre mens jeg selv blev styrket i det jeg lavede.

Men døren var for alvor lukket. Betingelserne var arbejdsprøvning før de ville snakke med mig omkring det at hjælpe mig, og med 4-6 børn kunne jeg slet ikke se hvordan jeg skulle både være mor, videreudvikle Min-mave og samtidig være i arbejdsprøvning. Jeg var frygtelig bange for at NÅR jeg så havde fuldført min arbejdsprøvning ville jeg ikke have en Min-mave at starte op med.

Det sidste jeg forsøgte inden jeg desperat kastede mig ud i iværksætterlivet uden noget sikkerhedsnet var

- at kontakte AF og høre om de ville give mig en skriftlig vurdering af min ide og fremtidige muligheder for at blive selvforsørgende. Svaret til kommunen var - undersøg om ideen er økonomisk bæredygtig, kommunen nægtede at gøre netop det.

- et firma ønskede at ansætte mig til at lae præcis det arbejde jeg lavede til daglig, videreudvikle og opdatere Min-mave, men da de både skulle give mig fast løn + provision + bruge penge på en ny platform til Min-mave, så ønskede de at få løntilskud i f.eks. 3-6 mdr for at give projektet den bedste start, men svaret fra kommunen var : NEJ.

Da jeg gik i dybden og bad dem uddybe deres svar fik jeg at vide at jeg havde sygdommen nervebetændelse og derfor skulle i arbejdsprøvning. De kunne jo ikke være sikre på om jeg nu også kunne klare det arbejde jeg blev tilbudt. Jeg spurgte så om jeg havde fået løntilskud hvis jeg ikke havde haft nervebetændelsen og der var svaret ret klart og tydeligt : JA.

Ok, så strategien var altså at de hellere ville hjælpe en rask ud på arbejdsmarkedet frem for en syg - ikke logisk i mine øjne.

På det tidspunkt var jeg så træt af kommunen, deres holdninger, at blive dikteret hvad de synes jeg skulle lave, frem for at lytte på hvad jeg havde lyst til at lave, at jeg tog springet. Efter en masse dybe og detaljerede snakke sagde min kæreste til mig at NU skulle jeg gøre det. NU ELLER ALDRIG.

Og sådan blev det. Jeg har ikke fortrudt men kan ikke lade være med at tænke på de mange som sidder hjælpeløst fast i systemet, og som bare synker længere og længere ned i magtesløshed fordi de ikke kan overskue hvordan de kommer videre og måske slet ikke kan komme tilbage på arbejdsmarkedet på "normale" vilkår.

 Er det virkelig rimeligt at personer som er syge eller på anden måde ikke længere er tilknyttet arbejdsmarkedet skal udsættes for sådan en proces?

Kritik - en øjenåbner

Da jeg hoppede ud i kunsten at lave hjemmesider var årstallet 2001. Jeg havde da allerede i nogle måneder bøvlet rundt med en skabelonbaseret hjemmeside, men da jeg ikke kunne få den til at makke ret (jeg anede ikke hvad HTML stod for ) så kunne jeg ikke få teksten til at stå som jeg ønskede, med afstand frem for at det stod i en kæmpe pærevælling ud i en køre.

Det resulterede i frustration og en stædighed fra min side fik mig til at oprette en hjemmeside hos en af de større amerikanske udbydere og så var jeg i fuld gang. Hold da op der var mange ting der fristede, og dengang havde jeg endnu ikke indrømmet en manglede stil- og farvesans fra min side af, så du kan næsten forestille dig hvordan jeg hyggede mig med grafik, fonter osv.

På et tidspunkt blev jeg en anelse for utålmodig og "spammede" diverse forums med teksten : " Hvad synes I om min hjemmeside?" Jeps, kendte endnu ikke de uskrevne regler og bliver helt flov ved at tænke på hvad jeg gjorde. Nå, men svarene kom rimelig hurtigt frem, og de var ret enslydende. "Hvad skal vi bruge din side til? Vi har alle de informationer vi ønsker os på denne side" (altså det forum jeg postede indtil flere indlæg i)

Men så skete det mirakuløse.

Bag de mange gravide kikkede mændende med hen over skulderen på deres kærester og koner, og disse mænd var allesammen noget inden for musikken (læs:internettet) så nu så de deres chance for at komme frem fra deres huller og give mig råt for usødet i forhold til mit spørgsmål

- Hvad synes I om min hjemmeside?

Et af svarene har jeg gemt for det var så hudløst ærligt, humoristisk skrevet og virkelig en øjenåbner for mig. Jeg vil nu løfte sløret for nogle af de guldkorn jeg fik med på vejen fra denne mand der fik mig til at se anderledes på mange ting.

1. Baggrundsbilledet (en grøn en, tilgiv mig jeg vidste ikke hvad jeg gjorde) fyldte 7000 bytes og var vist ikke særlig kønt. Jeg blev anbefalet at skfite den ud med f.eks. farven hvid - what, det kan du ikke mene, den er da r..kedelig - Jo, han mente det dælme

2. Han "påstod" jeg havde været på billedrov, og anbefalede mig at glemme alt om at sætte noget på siden som tiltrak øjet, eller nærmere trak øjet væk fra informationerne jeg forsøgte at videreformidle. - Altså, hvor er det smarte og livlige efterhånden henne?

3. Mine links var i både den ene og den anden farve, så hvad skulle man klikke på - ensartethed var sagen

4. Jeg brugte "kun" 15 varianter af forskellige farver, skrifttyperog størrelser - igen ensartethed

5. Han fandt konkurrencen - eller rettere hans egen form for konkurrence. Den gik kort ud på "Gæt hvilke farver og baggrunde der bliver brugt på den næste side" - Han sagde han aldrig gættede det, måske et vink med en vognstang om at jeg brugte en anelse for mange forskellige farver og baggrunde 

Til sidst skrev han "Jamen, hvad synes jeg så om indholdet?" spørger du måske - Helt ærligt, så ved jeg det ikke. Jeg kunne se en del overskrifter, så jeg går ud fra at der også var en masse relevante informationer. Mine øjne opgav blot at læse den fordi den allerede var blevet irriteret over farveladen.

Tag den......

Jeg læste og læste igen og igen hvad han havde skrevet og har altså den dag i dag stadig hans svar. Jeg grublede over det i stilhed lidt tid mens jeg slikkede mine sår og min stolthed, men SÅ tog jeg aktion og forvandlede min hjemmeside fra en ren farveladehandel til en kedelig og ensartet side (altså min mening i forhold til før) men det fantastiske skete at siden faktisk fik flere og flere besøgende.

I feb. 2004 tog jeg det næste skridt og fik en designer til at lave et design og nogle skoledrenge til at programmere en ny platform op, og hele tiden prøvede jeg at huske hvilke gode råd jeg havde fået. Jeg synes ikke længere at siden er kedelig (dog trænger den til en grundig renovering) nej, nu prioriterer jeg i meget høj grad at informationerne skal fylde mest muligt og være læsevenligt.

Du får formentlig aldrig denne besked Ole, men tusind tak fordi du åbnede mine øjne og fik mig til at ændre retning. Jeg ville ønske du kunne se hvordan Min-mave ser ud i dag. 

Jeg står nu over for den næste udfordring for Min-Mave og jeg, og det er et nyt design, en ny platform og en helt vidunderlig verden af lettilgængelige informationer til alle der måtte have brug for dem.