Kvindelige iværksættere - uddød race eller...?
Jeg synes medierne vrimler med notitser og artikler omkring kvindelige iværksættere, og hvad de gør og ikke gør. Men hvad er det så lige det hele handler om?
Jo, vi skal gerne have flere kvinder til at komme ud af busken og blive iværksættere, men hvad er det præcis der holder dem tilbage?
Nogle kvinder siger de føler en kønsmæssig barriere, og den må jeg ærlig indrømme jeg slet ikke har bemærket. Der er vist ingen der har stillet spørgsmåltegn ved mit køn, måske er det fordi jeg ikke selv gør det, at andre heller ikke gør det. Faktisk har tanken aldrig strejfet mig, men betyder det så at den ikke findes eller har jeg bare ikke fokus på den?
Jeg er selv kvindelig iværksætter og jeg er SÅ glad for at jeg tog beslutningen til sidst og sprang ud i en ny verden. En verden som har vist sig at være fantastisk, lærerig, spændende og ja, en helt række andre positive ord som har været min oplevelse. Men jeg er godt klar over at det jo bestemt ikke er en dans på lyserøde roser og guld der vælter ned uden man gør en indsats. Det er benhårdt arbejde, men hvis man er indstillet på at tage det sure med det søde er det bestemt ikke noget man skal snyde sig selv for. Det kræver at man kan tage beslutninger, lære ting man ikke kan eller betale andre for at lave det.
Men lad os kikke nærmere på de ting der ligger til grund for at jeg tog springet, og ikke mindst hvilke ting der gjorde at jeg tøvede meget længe.
Hvorfor jeg gerne ville være iværksætter :
- Egen chef, det lyder da skønt, tænk sig at kunne gøre præcis DET man har lyst til og gøre det NÅR man har lyst.
- Videreudvikling af Min-mave - når man sidder fast i kontanthjælpssystemet og IKKE kan tage et arbejde ved siden af eget firma, så er man ret så prisgivet
- Slippe for kommunen eller andre der åndede mig i nakken
- Flexibel arbejdstid
- Tage kontrol over sit eget liv og forhåbentlig få succes
Hvorfor jeg tøvede med at tage springet som iværksætter
- Økonomi, hvordan skulle jeg kunne få så mange penge ind at jeg kunne klare mig?
- Ingen støtte eller opbakning fra familie/venner (kun manden forsøgte at støtte)
- Ingen støtte fra bank/kommune - Klar dig selv, var svaret
- Ingen mulighed for at tage ekstra arbejde ved siden af firmaet
- Lav seltillid og selvværd
- Personlige problemer som socialfobi og ADHD (tidligere kaldet DAMP)
Og hvad er der så sket siden jeg tog springet?
- Jeg har fået selvtillid og selværd
- Jeg har fundet ud af at jeg kan klare mig økonomisk (det kan godt være bedre, men det kan det vel altid
)
- Jeg er blevet min egen chef og kan selv bestemme hvornår jeg gør hvad, men gøres skal det
- Jeg er kommet i medicinsk behandling, som har gjort at mine personlige problemer nu er meget små.
- Jeg har fået penge og mulighed for at videreudvikle Min-mave
- Stadig ingen støtte fra familie, venner og bank - men pyt, så har jeg bare lært en masse nye fantastiske personer at kende som ved hvordan man støtter.
- Flexibel arbejdstid
- Succes og masser af respekt for det arbejde jeg laver
- Ingen der ånder mig i nakken
- Et stort fantastisk netværk, iværksættere der ved hvad de vil og har masser af ideer.
Som du måske allerede har gættet har jeg fået meget mere ud af at blive iværksætter end jeg nogensinde havde drømt om. Men er andre kvinder som tøver med at tage springet ikke klar over hvor mange fordele der kan være, eller hvad er grunden til at der ikke er flere der tager springet?
Nu ved du hvad der holdt mig tilbage og hvad jeg har opnået siden jeg tog beslutningen og blev kvindelig iværksætter.
Men hvad tror du er grunden til at der ikke er flere kvinder som bliver selvstændige erhvervsdrivende (som det så smukt også hedder).
Er du en af dem der stadig overvejer at blive kvindelig iværksætter? Eller har du allerede taget springet?
Hvad er det der holder dig tilbage
Eller hvis du allerede har taget springet hvilke ting overvejede du så for/imod før du tog springet?
Hvis du er mand og læser med, hvilke ting tror du så der holder kvinder tilbage så de ikke tager springet og bliver iværksættere?