Iværksætter og parforholdet - hvordan skal det gå?

Før jeg fik et cvr. nummer og for alvor startede som iværksætter var Min-mave udelukkende min hobby og som de fleste andre hobbyer var siden baseret på udgifter og ingen indtægter. Alle mine penge jeg havde i overskud gik til siden, til programmører, professionelle tegnere og ikke mindst hosting for at holde siden online på nettet.

Jeg "ofrede" gladeligt alle mine penge og alt min tid på Min-mave, for på Min-mave fik jeg lov til at være den jeg rent faktisk er og jeg fik selvværd og selvtillid, hvilket ikke kan købes for penge. Udenfor Min-mave følte jeg mig bare som en magtesløs kontanthjælpesmodtager som ikke kunne finde vejen ud af systemet og som automatisk blev stemplet som en der ikke ville lave noget. Det var hårdt og jeg brugte en masse energi på at kæmpe imod den "stempling" for det var jo ikke sandt. Jeg bestilte ikke andet end at tænke på hvordan jeg kom videre, men UDEN at det blev på bekostning af mig selv.

Tankerne omkring at starte op som iværksætter med cvr. nummer og hele svineriet gik jeg med i et par år, frem og tilbage blev der diskuteret og diskuteret, skal/skal ikke.

Efter vi fik vores sidste børn, et hold tvillinger, der desværre viste sig at fejle noget som der ikke umiddelbart kunne sættes en finger på, blev beslutningen om at skrive papirene under, afbryde barselsorloven før tid og springe ud i et nyt liv som selvstændig. Jeg "turde" jeg ikke tage beslutningen selv da jeg vidste den kunne komme til at betyde meget for vores parforhold og dagligdag. Min kæreste gennem mange år og far til mine børn fik derfor lov til at tage den endelige beslutning. Vi vidste begge to at det kunne blive hårdt økonomisk, psykisk og ikke mindst at beslutningen kunne belaste vores forhold på mange måder.

Alligevel var der ikke den store tvivl fra Mikaels side - jeg skulle tage springet og vi valgte at give det en chance på ½ år hvilket svarede til en gæld på ca. 50.000 kr. Det var et beløb der var til at overskue for os men siden her har jeg hørt meget at det slet slet ikke er nok tid, minimum 2-3 år måtte man give et nyt firma, men hvad dælen gør man når man ikke har mulighed/råd til at sætte den periode af?

I starten gik tingene meget af sig selv, jeg levede stadig i min egen boble, gjorde hvad jeg kan for at videreudvikle Min-mave og holde en hverdag kørende, det var en fed fornemmelse ikke at have nogen til at sætte dagsordenen men det var utroligt hårdt psykisk ikke at vide om der rent faktisk kom penge ind til at betale vores regninger. Men jeg var heldig, jeg fik kontakt med nogle firmaer som styrede bannerannoncer på Min-mave mod at få en pæn del af kagen. De gjorde samtidig også hvad de kunne for at jeg fik de gode kampagner ind som var godt for alle parter.

Et ½ års tid efter jeg startede eget firma kom jeg pga. mine børns problemer i medicinsk behandling for min svære socialfobi pga. de problemer som mine børn havde i hverdagen, og jeg har aldrig prøvet at blive presset så hårdt på noget tidspunkt i mit liv, og jeg synes ellers desværre jeg har været ude for en del hårde perioder.

At bede min læge om hjælp er det bedste jeg nogensinde har gjort - og jeg tænker tit "gid jeg havde gjort det før. Ak ja, det er så nemt at være bagklog.

Yderligere et ½ års tid går og jeg kommer i kontakt med Martin Thorborg og kort tid efter Amino - det er bare en banebrydende oplevelse, tænk sig at ander tænker på samme måde som jeg selv. Jeg begynder at netværke og "suge" viden til mig fra andre iværksættere. Jeg begynder at blive aktiv på mange områder og det kræver jo også tid og så kommer vi tilbage til det emne som mit blog-indlæg egentlig skulle handle om

For hvad har det betydet for parforholdet? og hvordan har vi fået det til at fungere?

Jeg må ærlig sige det ikke har været en dans på roser og parforholdet og hvordan vi hver især betragtede hverdagen har været justeret adskillige gange efter jeg hoppede ud som iværksætter og ikke mindst da jeg kom ud af min glasboble og KUNNEnetværke og tage imod de muligheder der dukker op undervejs i mit liv.

Jeg har været nødt til at fornemme HVOR meget jeg egentlig har ville realisere mine mange ideer og videreudvikle Min-mave, og derefter har min kæreste og jeg haft rigtig mange snakke om hvad vi skulle gøre for at få tingene til at fungere - nogle af de ting vi har gjort for at få en rarere hverdag for os begge er

- Ret faste dage hvor vi tænker på hinanden og parforholdet 

- Andre ret faste dage er til sene aftener foran computeren, med telefonmøder og lignende.

- At jeg VED at er jeg på vej til et vigtigt møde så er det Mikael der tager sig af evt. syge børn, så jeg VED jeg kan fortsætte og fuldføre mødet

- At han er indforstået med at der kan være tale om noget PR hvor jeg/firmaet/familien kan komme i "søgelyset"

- At jeg kan være nødt til at tage chancer med Min-mave som kræver nogle store beslutninger

- At jeg kan være nødt til at tage på kurser/seminarer eller lignende som kræver overnatning ude

Når jeg sidder og skriver det her føler jeg at det drejer sig om mig, mig, mig - og det gør det også. Men jeg ved at hvis det var omvendt ville jeg også bakke 110 % op omkring hans ønsker og drømme han gerne så gå i opfyldelse. Mikael er en "gæv jyde" som han kalder sig, han elsker at arbejde med noget han nyder (desværre ikke lige det der betaler hans regninger) elsker hjemmet, haven, køkkenhaven, at hente træ og bearbejde den så vi med tiden kan bruge det til brændsel og lignende. Han er en rigtig handyman der ELSKER at arbejde med sine hænder.

Og det er dejligt at han har det på den måde, for han er min klippe som hiver mig ned når jeg med mine mange ideer og visioner er ved at "flyve væk".

At være iværksætter kan betyde at parforholdet løbende bør justeres men er det ikke også ok? Er det ikke bedre at man tager hensyn til hinanden og går på kompromis, end at man smider "håndklædet i ringen" og går fra hinanden? Jeg skal bestemt ikke påstå at det vi gør er det rigtige, men det er det der fungerer for os og når alt kommer til alt er det til fælles bedste, for er jeg glad er vi glade og kan jeg få det hele til at lykkes, kan vi få det hele til at lykkes. Lyder det som volapyk?

Hvad gør du i forhold til at få parforhold og det at være iværksætter til at gå op i en højere enhed? 

At du gider.. - Når omgangskredsen ikke støtter

Jeg startede Min-mave for 7 år siden, uden at vide at jeg rent faktisk 7 år senere ville stå med et community som har vokset sig pænt stor. Websitet har været årsag til at jeg har fået frihed, selvtillid, viden, et super godt netværk, nye fantastiske venner og mulighed for en fremtid uden at blive forsørget af det offentlige system.

Hvor heldig kan man være?

Da jeg startede med at bygge hjemmesiden op foregik det i programmet Composer, nu sidder der sikkert mange programmører mm ude bag skærmen og holder et grin tilbage Og det bliver nok ikke bedre af, at jeg så fortæller, jeg "opgraderede" til programmet Frontpage.

Jeg har aldrig lagt skjul på at jeg ikke har hverken farve- eller stilsans, så du kan sikkert gætte hvordan Min-mave så ud i den spæde begyndelse. Jeps, bestemt ikke et kønt syn, tro mig når jeg siger det nuværende design er en klar forbedring af det jeg fik "klistret sammen" dengang  

I starten var det egentlig blot meningen at Min-mave skulle være endnu en af de mange familiehjemmesider der findes rundt om på nettet, men allerede på et tidligt tidspunkt blev jeg opmærksom på at der manglede informationer, netværk og personlig kontakt omkring området graviditet, fødsel og baby - lige præcis den situation jeg stod i da jeg lige var blevet mor til barn nr. 2 - en dejlig datter

Hurtigt blev jeg "hooked" på at give de mange der manglede et sted at være, et websted hvor de kunne finde det de søgte, og jo mere jeg fordybede mig i emnerne - jo mere hooked blev jeg på at få gjort masser af informationer tilgængelig for alle og videreudvikle sitet. Jeg kan f.eks. godt huske da jeg havde et debatfoum hvor der var 2 personer der skrev sammen - mig selv og en af de første brugere på Min-mave, som i øvrigt blev en rigtig god veninde, som jeg stadig har kontakt med den dag i dag.

Jeg brugte tid - MEGET tid - på mit hjertebarn, og selv om det var trivielt og MEGET manuelt fik jeg alligevel arbejdet gjort, da jeg kunne mærke en positiv effekt fra brugerne på siden - og det var en gulerod der ville noget.

Men min omgangskreds var meget uforstående overfor HVORFOR jeg brugte SÅ meget tid på en hjemmeside og på at hjælpe fremmede mennesker som jeg højst sandsynligt aldrig ville møde eller måske endda høre fra igen.

Kommentarene var mange :

• At du gider......
• ER du ikke færdig med det pjat endnu?
• Få dig et liv
• Hvor mange penge tjener du? Ingen, hvorfor gør du det så?
• Hvorfor sælger du den ikke og får nogle penge ud af det?

Der var ikke rigtig nogen der forstod hvor meget mere end penge jeg fik ud af at sidde og passe mit lille fristed. Ærgeligt, for det betød også at jeg følte mig meget alene, og jeg havde ikke nogen jeg kunne snakke med vdr. mit hjertebarn og alle mine mange ideer. Jeg fik lidt feedback for nogle brugere og nogle netveninder, men ellers arbejdede jeg støt fremad ud fra de billeder jeg havde af Min-mave i fremtiden.

Efterhånden som tiden gik skete der mange ting, Min-mave voksede støt, brugerne virkede glade for at bruge siden og jeg fik mere og mere "blod på tanden" for at realisere mine ideer.

For 1 ½ år siden kom der for alvor gang i udviklingen fordi jeg fik mig et nyt netværk med fantastiske ide-rige og erfarne personer med sjælen og hjertet på det rette sted. Og det har jeg bare savnet, hvor er det skønt at smide ideer op i luften og høre andres oprigtige interesserede mening og ideer til lige netop den tanke jeg havde i hovedet.  

Den gamle omgangskreds ryster stadigvæk på hovedet, og fatter ikke at jeg endnu stædigt fortsætter - dog er der nogle enkelte der begynder at forstå mulighederne der ligger i siden, men ingen "af de gamle" forstår hvor glad jeg er for at hjælpe andre og samtidig mig selv.

Og DET er den allervigtigste årsag til at jeg fortsætter og nyder at se hvordan siden udvikler sig og bliver endnu større,

Så er det NU......!

Og denne gang mener jeg det........ 

Ja, nu går den ikke længere Hvis ikke jeg snart seriøst tager mig sammen er jeg ret sikker på at min krop begærer mig konkurs og begynder at se sig om efter en ny ejer. Så hvad er alternativet - at miste alt?

Så er beslutningen lige pludselig ikke så svær at tage. En livsstilsændring er nødvendig hvis jeg ønsker at se mine ideer blive realiseret i fremtiden. 

Nu skal det være. Det er så også "kun" 8 mdr. for sent i forhold til et tidligere blogindlæg omkring årsskiftet

Så div. bøger bliver gransket for at finde de bedste råd og opskrifter jeg kan bruge i færden ind i mit nye liv, det liv hvor jeg sagtens magter at jonglere rundt med alle mine bolde og IKKE behøver smide mig på sofaen og lige sove en ½ time (som sjovt nok ALTID bliver til 2-3 timer i stedet for)

Jeg glæder mig faktisk rigtig meget til at starte denne nye livsstil og kan mærke at jeg ER motiveret, hvilket er MEGET nødvendigt for mig før jeg for alvor gør noget ved problemerne.

Så, giv mig lige et kærligt spark i r.... hvis jeg pludselig fabler om junkfood, chips, vingummibamser mm - det skal være slut nu.

Jeg havde faktisk overvejet som ekstra "motivation" at få manipuleret et billede af mig selv så jeg pludselig tog 150 kilo på. Så kunne jeg sætte det op på køleskabet og hvis det ikke er til skræk og advarsel så ved jeg ikke hvad.

Problemet er nok at der er rigtig mange der også "mister appetitten" ved synet af billedet, og det kan man jo så diskutere om det er godt eller skidt

Ønsk mig held og lykke

Er det forkert at tjekke mails mere end et par gange om dagen?

Mange der fortæller hvordan man får mere tid frigivet i hverdagen siger at man IKKE bør tjekke mails mere end et par gange om dagen, men for mig passer den bare slet ikke i den måde jeg fungerer på.

Jeg får i forbindelse med Min-mave utrolig mange mails - vel 30-50 om dagen, hvilket altså er mange for mig - og samtidig er jeg med i forskellige grupper på nettet  feks. her på Amino og på Groupcare i en gruppe om E-handel. Der kommer vel 300 mails derfra og jeg læser dem ALLE praktisk taget hver dag.

Hvis jeg kun tjekkede mails et par gange om dagen, ville jeg blive fuldstændig forvirret, jeg ville kun få "skimtet" mailsene igennem fremfor nu hvor jeg faktisk får dem læst lidt mere grundigt, og endnu grundiger hvis det er et emne der interesserer mig, og sidst men ikke mindst er jeg bange for at det ville blive ALT for uoverskuelig for mig at der ligger sådan en kæmpe bunke mails og venter på mig.

Der er selvfølgelig ingen der ved hvad der sker blot kort tid efter i livet, men som mor til 6 børn som er fra børnehave- til skolealder, er risikoen for at jeg bliver ringet op fra institutionen eller skolen pga et af dem er blevet syg, nok en del højere end hos de fleste. Så jeg tør simpelthen ikke udsætte alt for meget.

Da min ansatte startede var der måske 150 mails der skulle besvares fordi jeg af en eller anden grund var kommet bagefter, da vi havde knoklet en uges tid kunne vi endelig se lys for tunnelen og komme i gang med det sjove og jeg har slet ikke lyst til at komme tilbage til den kedelige og uoverskuelige rytme jeg var i dengang.

Jeg har sat mit mailprogram til at hente mails ned så hurtigt som muligt, da jeg føler det er rarest for mig.

Men hvad gør du ved de mange mails der tikker ind i løbet af døgnet?

Iværk2008 - Så er jeg klar....Ses vi?

For ca. 1 ½ år siden deltog jeg i AminoTastic 2007 og det var et springbræt til en ny vinkel på at have eget firma, og gav mig blod på tanden. Jeg følte mig for første gang som iværksætter og det satte endnu mere gang i viderudviklingen af min-mave.

ca. ½ år senere deltog jeg i Iværk2007 og det var fantastisk at det var mig der stod og snakkede om medarbejdere, investorer og hvad ved jeg Jeg samlede virkelig informationer og sugede til mig af andres råd og erfaringer.

Og det blev ikke kun ved snakken.......få måneder senere fik jeg min første medarbejder, som har været guld værd. Jeg har netop sendt hende på barsel og glæder mig til at se hende igen når hun atter er klar.

Nu står Iværk2008 for døren Der er ingen tvivl, jeg skal med Da datoen blev annonceret arrangerede jeg pasning af børnene (manden skal også have mulighed for en mandeweekend) mens jeg hygger mig i selskab med hjerner der tænker på samme måde som jeg selv.

Og tiden flyver, tingene kommer tættere på. Hotellet er nu booket og dagene ved at blive planlagt.

Læs mere om det spændende program på http://www.ivaerk.dk/ivaerk07-1.htm

Jeg skal med, hvad med dig?

De bedste hilsner

Birgit - www.min-mave.dk

Ryd op i dit liv - Få masser af overskud

Åh, hvor er jeg glad i dag - Jeg føler jeg har styr på tingene (det meste hvertfald ) og endelig kender jeg vejen frem til målet. Det bliver bare SÅ spændende

Jeg har altid været lidt "små" forvirret, rendt rundt om mig selv, skrabet ting til mig (uden aldrig at få det brugt og har aldrig rigtig kunnet smide noget ud - SÅ irriterende. Jeg glemmer de ting jeg burde huske og min hjerne er et kæmpe mylder af tanker, beskeder, opgaver og møder.

Arggggg - det var ved at drive mig til vanvid - Især når jeg endnu en gang måtte sande at nu havde jeg ikke fået gjort det jeg skulle. Jeg har gang på gang forsøgt at lave dagbøger, skrive alle aftaler ned i kalendre mm, men har hver gang måttet smide håndklædet i ringen og hejst det hvide flag.

Men det kan ikke passe at jeg - der efterhånden er blevet en kvinde med mange bolde i luften - ikke kan holde styr på dem. Jeg er da for dælen voksen eller...?

Så i løbet af sommerferien har jeg gået og prøvet at få lidt styr på mit liv. Jeg har investeret i ny computer (ja, den gamle havde brug for en pause) en ny ekstern harddisk så jeg kunne starte på en frisk og til sidst den nye office pakke 2007.

Efter at være drevet til kanten af vanvid med følelser som magtesløshed, frustrationer, bekyminger mm fik jeg endelig lavet et kompromis med Windoms Vista og vi er vist blevet venner nu.

Jeg har systematisk gennemgået alle mine skuffer og alt er blevet tømt og endevendt. Derefter gik jeg i gang med at sætte visitkort i en mappe, Outlook på maskinen blev udforsket, kontaktpersoner blev tilføjet, opgaver (mest ring til ditten og datten og aftal det og det) blev tilføjet og bagefter da jeg endelig var færdig kom det mest spændende - ville jeg endnu en gang måtte erkende et nederlag og finde på en ny måde at få styr på mit liv?

Nej, det lykkedes - 7,9,13 og bank under bordet - Nu er jeg MED, mails bliver besvaret hurtigere end før, jeg får læst det jeg gerne vil (incl. at følge med på Amino   og jeg føler mig bare så lettet, fri, glad - og har masser af overskud.

Så det kan klart anbefales - hovedet kan bruges til noget meget bedre end at huske de "små" ting, f.eks. kan du bruge de små hjerneceller til at viderudvikle din forretning.

Ha`en forrygende dag alle sammen, mig er der ingen der slår ud i dag   

De varmeste hilsner

Birgit - jeps, hende med hjemmesiden om graviditet, fødsel og børn