Så er det NU......!

Kære Lotte

Dit tip er super men jeg har desværre så mange "undskyldninger" (og rent faktisk ikke engang specielt dårlige for IKKE at følge det)

Jeg har fået skrabet en nervebetændelse til mig på e eller andet tidspunkt i mit liv, og har været kronisk smertepatient siden 2006

Nervebetændelsen udarter sig ved at nerverne bliver ødelagte, og når det sker bliver de forvirrede og sender forkerte signaler til hjernen - i mit tilfælde er det smertesignaler, og smerterne sidder allermest i fødderne. Så hvis jeg står eller går lidt eller meget (afhængig af om jeg har en god dag) så kan jeg blive frygtelig træt bagefter og måske bliver jeg endda "straffet" helt op til en uge bagefter.

Derfor er jeg ikke meget for at gå/løbe da jeg har rigeligt i det der skal klares herhjemme med det huslige - desværre :-(

Derudover har jeg ikke kørekort, og inden du siger at jeg bare skal få det, er jeg nødt til at sige at jeg har forsøgt og har store problemer med BÅDE at fokusere på bil og trafik.

Bottomline : Enten kører jeg perfekt men det synes mine medbillister ikke da jeg ikke kan holde styr på alt det udenfor bilen.

Eller også holder jeg styr på trafikken, men mine medbillister synes stadig ikke jeg er god at have på vejene for så kører bilen måske 30 på landevejen eller 100 i byen.

Tro mig, jeg tror landevejene er bedre tjent uden mig.

Jeg har derudover også 6 mindre børn og 15 km. til nærmeste fitnesscenter

Konklusion - jeg har valgt at prioritere fitnesscenter fra, men har ikke opgivet at få min egen swimmingpool på et tidpsunkt så jeg kan få motion på den måde :)

Kære Sanne

Jeg er simpelthen SÅ tykhovedet og skal bare ud i yderpunkterne før jeg reagerer, hvis ikke jeg selv gør det sker der altid et eller andet som ikke giver mig de store valgmuligheder, medmindre jeg vil finde en skovl og grave mig et hul jeg kn ligge og kukkelure i.

Tusind tak for losset - Det er simpelthen den bedste opbakning jeg kan få når jeg nu rent faktisk ENDELIG er motiveret - jeg ved så også godt at det er for at kanalisere nogle af mine frustrationer og magtesløshed fra hverdagen ned i handlinger som JEG styrer og bestemmer over.

Yeps, jeg elsker kontrol, men er også ved at lære balancen når det kommer til det punkt.

Jeg skal nok hitte ud af det til sidst :)

Kære Martin

Hm, lade være med at kræve for meget af mig selv, hvordan gør man det? Og hvordan finder man ud af hvornår man kræver for meget af sig selv?

Jeg føler hele livet jeg har været nødt til at kræve uhyggeligt meget af mig selv, bare for at være. Jeg er nok et af de børn der blev lidt for hurtig voksen og var nødt til at finde ud af tingene selv, og da socialfobien satte ind kom den store balance i at gøre mig så ubemærket som overhovedet muligt imens jeg forsøgte at overleve. Ok, det lyder voldsomt, men jeg føler først jeg åbnede øjnene og så verden for første gang for ca. 2 år siden da jeg endelig bad om hjælp fra min læge og kom i behandling for socialfobi.

Hver dag er simpelthen fantastisk, tænk sig der sidder fugle i træerne og pipper, før så jeg bare ned i jorden, for så jeg ikke nogen, så de vel heller ikke mig?

Jeg kører i et meget hårdt gear må jeg indrømme, men føler heller ikke jeg kan andet, der er SÅ mange ting der bare skal lykkes og det kan ikke udsættes. Dog bliver jeg bedre og bedre til at passe på mig selv (*host host* siger jeg efter mine indlæg på bloggen som vist desværre vidner om det modsatte) :-(

Nå, men opstarten er jo altid spændende når en livsændring skal integreres og det sker IKKE med slankepulver eller kupon nyheder mirakel medicin.

Niks, indtil videre snakker vi vand, friske tomater og peberfrugter fra drivhuset supleret med god frisk frugt og et par skiver rugbrød uden smør og med lidt pålæg - det må dælme give et eller andet resultat.

Jeg må ikke drikke, så jeg "nøjes" med at forkæle mig med chokolade 70 % og derover - lige nu hedder den 85 % og det kan jeg ikke anbefale (manden skulle selvfølgelig overdrive da jeg bad om så høj en % i chokoladen som muligt :)

Ellers prøver jeg at overtale mig til en tur med min vovse, men for dælen jeg er god til at finde på den ene undskyldning efter den anden - bare rolig, jeg er stædig og prøver stadig med alle mine overtalelsesmetoder :)

Så tror jeg er på rette vej :) Jeg skal nok lave updates på udviklngen, om ikke andet så I kan LOSSE til mig fra tid til anden

Kære Mette

Tusind tak for dine gode råd og forklaringen på hvorfor mine intentioner om gode vaner oftest altid havner på gulvet efter kort tid - 6 uger er dælme længe :(

Som du nok har gættet er jeg ikke den store morgenmadsspiser, så derfor er det oftest frugt, men jeg vil prøve at kikke på hvordan morgenmåltiden kan optimeres.

Den daglige gåtur er nu sat ind i outlook under opgaver, med alt den tid jeg tilbringer foran computeren kan alle de ting jeg får griflet ned i kalender + opgavelisten ikke undgåes at stirre på mig indtil jeg tager mig sammen og udfører dem.

Så den første daglige spadseretur er nu "overstået".

Jeg skal bare have det integreret i mit liv, for ellers rager jeg "bare" endnu nogle kroniske sygdomme til mig, og det har jeg faktisk hverken tid eller lyst til - mit liv er tilpas (og alt for meget) fyldt med udfordringer, så det næste stykke tid har jeg anmodet om at blive sprunget over, jeg håber mit ønske bliver hørt, og vil hvertfald prøve at gøre mit for det.

Hvorfor er det altid så ufatteligt svært at tage viden til sig og bruge det selv i hverdagen - for når alt kommer til alt VED jeg jo godt hvad der skal til - jeg har bare så uhyggeligt svært ved at tage mig sammen til at gøre noget ved det