Flemming Østergaard fra Krifa Erhverv
Blog om a-kasser og dagpengeregler for selvstændige

Køb et Amino Sponsorlink

Seneste indlæg

Syndication

  • E-mail: Abonner
  • E-mail abonnenter: 9

Arkiv

marts 2010 - Indlæg

Pas på ægtefælle !

Overvejer du, om din ægtefælle skal deltage i din virksomhed? Så kan det være en god ide at tage a-kassen med på råd.

For i de fleste situationer bliver din ægtefælle betragtet som selvstændig, når han deltager i din virksomhed. Og bliver han ledig en gang i fremtiden eller ønsker overgang til efterløn, kan det have stor indflydelse på, om han kan få dagpenge / efterløn fra a-kassen!

Ejer og driver du en virksomhed med mindre end 20 ansatte, bliver din ægtefælle altid anset for selv at være selvstændig, hvis han hjælper dig i virksomheden.
 

Det er underordnet, om han hjælper dig i få timer om ugen med fx administration uden at få løn for det, arbejder hel- eller deltid med løn eller er skattemæssigt registreret som medarbejdende ægtefælle. Det er også lige meget, om du har virksomheden som et enkeltmandsfirma eller i selskabsform.

Kun hvis du har en større virksomhed med mere end 20 fuldtidsansatte ud over dig selv og din ægtefælle, kan han i nogle situationer blive betragtet som lønmodtager. Det kan han, hvis hans løn- og arbejdsvilkår er de samme, som alle andre ansattes, og han ikke har en overordnet stilling. 
 

Ægtefælle, der kan få dagpenge

Deltager din ægtefælle i din virksomhed i få timer om ugen samtidig med, at han har et fuldtids lønarbejde, kan han som hovedregel få dagpenge, hvis han mister sit lønarbejde. Han må dog ikke på nogen måde være bundet til at arbejde i din virksomhed på bestemte tidspunkter, og hans arbejde hos dig skal kunne forenes med et normalt lønarbejde på fuld tid.

 

 


 Din ægtefælle kan normalt få dagpenge i op til 1½ år, samtidig med at han fortsætter arbejdet i din virksomhed i samme omfang, som før han blev ledig. Han vil dog blive trukket i dagpengene for alle timer, han bruger i din virksomhed. 

Ægtefælle, der ikke kan få dagpenge

Hvis din ægtefælle arbejder i din virksomhed på fuld tid eller som sin eneste beskæftigelse, vil vi normalt anse det for hans hovederhverv. Han kan ikke få dagpenge, hvis du opsiger ham, med mindre han dokumenterer, at han er udtrådt af virksomheden. 

Når din ægtefælles arbejde i din virksomhed er hans hovederhverv, er det vigtigt, at han - ligesom du selv - arbejder mere end 30 timer pr. uge. Din virksomheds omsætning skal også afspejle, at I begge to arbejder i væsentligt omfang i den. Din ægtefælle skal ligesom du være forsikret som selvstændig.

Er du i tvivl om, hvordan du og din ægtefælle er stillet ved ledighed eller ved ønske om overgang til efterløn, da tag kontakt til din a-kasse for en afklaring.

Ring heller til din a-kasse én gang for meget end én gang for lidt !

Behov for bedre muligheder for midlertidige dagpenge

Det er ikke rimeligt, at selvstændige erhvervsdrivende kun kan få dagpenge i en "dårlig" periode, hvis de helt afvikler deres virksomhed? De har jo ofte satset hus og hjem, i hvert fald taget meget store økonomiske risici, og mange selvstændige erhvervsdrivende har skabt arbejdspladser til gavn for samfundet.

Det burde være muligt, at selvstændige erhvervsdrivende kunne få midlertidige dagpenge under fx en tsunami-finanskrise, som den ikke bare Danmark, men store dele af verden er ramt af lige nu.

Allerede nu kan selvstændige erhvervsdrivende få udbetalt midlertidige dagpenge (maks. 13 uger) i tilfælde af en "udefrakommende hændelse". Her tænkes bl.a. på erhvervsfiskere, som ikke kan fiske pga. fx en isvinter, hvis en virksomhed har været udsat for brand eller lignende. En ordning, som fungerer godt, men er for snæver.

Krifa Erhverv mener, at denne ordning om midlertidige dagpenge bør udvides til også at omfatte selvstændige erhvervsdrivende, der, som tiden går, mærker følgerne af den udefrakommende hændelse, som går under navnet den internationale finanskrise.

Det er Krifa Erhvervs opfattelse, at det er helt urimeligt, at selvstændige altid skal afvikle hele deres virksomhed for at kunne få dagpenge. Enhver selvstændig ved, hvor svært - for ikke at sige næsten umuligt - det er at sælge, uden det medfører store tab.

Der er mange dårlige og dyre følgevirkninger for samfundet, når en selvstændig erhvervsdrivende må lukke. Kunne en stor del af disse selvstændig erhvervsdrivende reddes ved at få dagpenge i en midlertidig periode, var de penge givet godt ud.

Hvad mener du ?

 

 

Skattefri præmie ved fortsat drift af selvstændig virksomhed

 Du har mulighed for at optjene skattefrie præmier, hvis du venter med at gå på efterløn. Smile

Hvad er skattefri præmie
Skattefri præmie er en skattefri belønning til dig, som fortsætter med at arbejde helt eller delvist, efter du har opfyldt to års reglen. Jo flere timer du arbejder, efter du har opfyldt to års reglen, jo flere præmieportioner opsparer du.

I 2010 udgør hver præmieportion  11.731 kr. for  fuldtidsforsikrede og 7.816 kr. for deltidsforsikrede.
Der kan højest udbetales 12 skattefrie præmieportioner.

Præmien udbetales af din a-kasse til dig, når du bliver folkepensionist.

Hvordan optjener jeg skattefri præmie?
For at optjene skattefrie præmier, skal du først have et efterlønsbevis og opfylde den såkaldte 2 års regel.

Når du har opfyldt to års-reglen, optjener du en portion af den skattefri præmie, hver gang du har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i 13 uger eller har haft 481 timers arbejde som lønmodtager.

Hvilke timer tæller med til skattefri præmie?
  • Perioder, hvor du driver selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, det vil sige mere end 30 timer pr. uge
  • timer ved godkendt selvstændig virksomhed mens du er på efterløn
  • alle arbejdstimer fra lønmodtagerarbejde, der er udbetalt løn for
  • alle feriedage du har afholdt, hvor der er udbetalt feriegodtgørelse fra en arbejdsgiver
  • søn- og helligdage, hvor der er udbetalt enten løn eller søn- og helligdagsgodtgørelse
  • sygedage, hvor der er udbetalt løn fra en arbejdsgiver 
  • sygedage, hvor du har fået udbetalt sygedagpenge fra kommunen, og hvor du før sygeperioden har drevet virksomhed i væsentligt omfang.

Hvilke timer tæller ikke med til skattefri præmie?

  • Indtægter fra bestyrelsesarbejde og andre tillidshverv
  • fratrædelsesgodtgørelse
  • frivilligt ulønnet arbejde
  • perioder hvor du driver selvstændig virksomhed men ikke i væsentlig omfang 

Jeg er på efterløn 
Hvis du har ventet med at overgå til efterløn, til du har haft opfyldt to års reglen, kan du fortsat optjene skattefrie præmier.

De løntimer, du bliver modregnet for i din efterløn, tæller med til at optjene skattefri præmier. Du skal være opmærksom på, at hvis du får dagpenge eller efterløn i perioden, fra du har opfyldt to års reglen, til du bliver pensionist, kan din præmie blive nedsat. Nedsættelsen sker, hvis dine timer for udbetalt efterløn, dagpenge, selvstændig virksomhed og lønarbejde tilsammen overstiger 5.772 timer.

Hvordan dokumenterer jeg timerne m.v. ?
Du bør  gemme både dine regnskaber og lønsedlerne fra et eventuelt lønarbejde, du har haft efter, at du har fået dit efterlønsbevis. Kun de løntimer og de perioder, som  kan vurderes til at  du har drevet selvstændig virksomhed i væsentlig omfang, kan tælle med til skattefri præmie.

Kontakt din a-kasse i god tid inden du fylder 65 år.

 

Ingen indtægter i virksomheden ? Tag på kursus og få indtægt

 

Uddannelse

Som selvstændig kan du også få støtte til uddannelse.
Voksen-efteruddannelsesgodtgørelse
Som selvstændig kan du få voksen-efteruddannelsesgodtgørelse (VEU-godtgørelse) til:
  • arbejdsmarkedsuddannelser (AMU)
  • visse enkeltfag/deltidsuddannelser, eksempelvis inden for landbrug, social og sundhed, fodterapeut
  • meritforløb, for eksempel opskoling for plejehjemsassistenter, plejere, sygehjælpere og hjemmehjælpere
  • den grundlæggende PGU-merituddannelse til dagplejer, omsorgshjælper med videre
  • kompetencegivende forløb som led i Grunduddannelse for Voksne
  • uddannelse med tilskud fra Den Europæiske Socialfond
  • visse taxi-kurser
Den overordnede administration af ordningen er placeret i SUstyrelsen. www.veug.dk giver opdaterede oplysninger om VEU-ordningen.

Betingelser 
Du må ikke have en uddannelse, der overstiger niveauet for en erhvervsuddannelse eller et videregående tekniker-niveau. Uddannelser som sygeplejerske, pædagog, ingeniør og datanom overstiger for eksempel niveauet for en erhvervsuddannelse.

Hvis du har en højere uddannelse, skal den være forældet (det vil sige, at den ikke må være brugt i mindst fem år), for at du kan modtage VEU.

Hvordan
Du kan få VEU-godtgørelse til uddannelser både på deltid og på fuldtid.

Er du i arbejde, er der ingen begrænsning.

VEU-godtgørelse udbetales i forhold til det tab af arbejdsindtægt (timer), som du har. Du kan dog højst få den maksimale dagpengesats. Du får et ansøgningsskema på uddannelsesstedet. Dette skema skal afleveres til a-kassen.

Når du deltager i AMU-kurser og har mere end 24 km. daglig transport, kan du søge om befordringstilskud.
Nye regler for selvstændige om a-kasse forsikring indenfor EU / EØS i fx. Sverige pr. 01-05-2010

Pr. 01-05-2010 bliver det at være a-kasse forsikret som selvstændig væsentligt forbedret, når der drives selvstændig virksomhed i visse andre EU / EØS lande.

Efter 6 års ventetid  er der nu endelig blevet vedtaget en ny  forordning om de sociale sikringsordninger for arbejdstagere, selvstændige m.v. 

Hidtil har det haft enorme konsekvenser når en selvstændig erhvervsdrivende fx. valgte, at flytte over Øresund til Sverige og fortsat drev virksomheden her i DK.  Ved lukning af virksomheden var man bla. afskåret fra at kunne få dagpenge fra sin danske a-kasse fordi det forudsatte bla. opholds-og bopælsadresse i DK. Man kunne heller ikke blive overflyttet til en svensk a-kasse og få dagpenge derfra (i lighed med lønmodtagere).

Dette ser nu heldigvis ud til at  blive ændret fra 01-05-2010 således, at der kan udbetales dagpenge fra en svensk a-kasse ved lukning af ens virksomhed. De nærmere regler er endnu ikke fastlagt men forventes at være på plads medio april 2010.

>