En pop-up er et banner, som også kaldes for et overlay. Banneret springer frem på skærmen over alt andet content og skal klikkes væk, før den forsvinder. En pop-up er således en reklameform der ofte er hadet af brugerne, men elsket af marketingfolk, da den er meget effektiv.
Pop-up / overlay eksempel
Som du kan se her, er en pop-up en selvstændig lille side der kommer frem, når man går ind på en given side, som det ses i nedenstående eksempel på Amino her 👇
I pop-up'en er der typisk et reklamebudskab, eller en kontaktformular og da det kommer frem oven på siden, modsat en pop-under, så bliver den set med det samme. Trykker brugeren på banneret, kommer personen ind på annoncørens hjemmeside, hvorimod at banneret lukker ned hvis der klikkes udenfor banneret eller på det lille kryds.
Pop-up skal bruges med omtanke
Der er ingen tvivl om at pop-up / overlay er et af de dyreste bannerformater - det er selvfølgelig fordi at det er effektivt.
Det er som skrevet elsket af mange marketingfolk, af selvsamme grund. Men brugen af overlay bør altså være begrænset, for at tage hensyn til dem som bliver udsat for banneret.
Forstil dig, hvor irriterende det må være at være inde på en hjemmeside og for hvert klik rundt på siden, dukker et nyt pop-up / overlay frem. Det vil simpelthen ende med at brugerne af hjemmesiden bliver irriteret og forlader stedet.
Af samme grund benytter mange sig af pop-up-killers, og det gør selvfølgelig effekten mindre.
DERFOR. bør du aldrig udsætte dine brugere af din hjemmeside for mere end ét pop-up pr. dag.