Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?

Hvad er meta tags?

  1. Amino.dk
  2. Ordbog
  3. SEO
  4. Hvad er meta tags?
Hvor mange stjerner giver du? :

META-tags er en samlet betegnelse for alle de META-data, man kan tilføje en webside. Nogle bør du altid tilføje og andre kan du bruge, når der er gode grunde til det. 

Lad os starte med det META-tag alle dine sider i hvert fald bør inkludere – META-description. Du kan læse mere om det, og hvordan du bruger det her: https://www.amino.dk/wikis/erhverv/hvad-er-meta-description.aspx
 

Et andet META-tag, som du ofte kan få brug for, er META-robots. Det bruges til at give søgemaskiner som Google detaljerede informationer om, hvordan siden skal indekseres.
 

Hvis du f.eks. ønsker, at en side ikke skal indekseres, så skrives koden på følgende måde og placeres på websiden i header-sektionen mellem <head> og </head>:
 

<meta name="robots" content="noindex"/>

Hvis du ikke ønsker, at Google skal følge eller vægte links fra en bestemt side, skrives det på følgende måde:
 

<meta name="robots" content=nofollow"/>
 

Du skal dog være opmærksom på, at Google kan finde links til en side andre steder. Så det er ikke en beskyttelse mod indeksering.
 

Du kan i princippet også angive værdierne FOLLOW og INDEX, men det giver i praksis ingen mening, da søgemaskinerne som udgangspunkt vil indeksere en side og følge links, hvis andet ikke er angivet.

Der findes en række andre værdier, som du kan angive i META-robots, som du kan have brug for. Flere værdier kan angives i samme META-robots tag adskilt med komma.
 

Google understøtter blandt andet følgende: 

  •  nosnippet
    – Forhindrer et tekstuddrag eller en videoforhåndsvisning i at blive vist i søgeresultaterne.

  • max-snippet:[tal]
    – Begrænser længden på tekstuddraget fra en side til det antal tegn, du angiver.

  • noarchive
    – Viser ikke et cachelagret link til en side i søgeresultaterne.

  • noimageindex
    – Viser ikke siden som henvisningsside for et billede, der vises i resultaterne fra Google Billedsøgning. Dette forhindrer, at alle billeder indekseres på denne side. Hvis billedet vises på en anden side, kan det blive crawlet og indekseret i henhold til tilladelserne på denne side.


Der findes mange andre META-tags. I princippet uendeligt mange, for du kan selv definere dem, som du måtte ønske, eller som bestemte systemer har brug for.

Det er dog kun ovenstående, og nogle få andre, som Google understøtter. Derfor bør du alene fokusere på dem i dit arbejde med SEO.
 

Du kan se en samlet oversigt over hvilke META-tags, Google understøtter her: https://support.google.com/webmasters/answer/79812?hl=da


Ovenstående tekst er skrevet af Waimea Digital

Hvor mange stjerner giver du? :