Når man inden for webdesign taler om Flash, henviser man som regel til softwarefirmaet Adobes program Flash (eller den plug-in - Flash Player - der er en forudsætning for, at man kan se Flash-elementer i fx en browser ).
Flash kan bruges til mange ting, man kan bl.a. lave spil og hele websites i Flash. Man kan også bruge Flash-elementer på HTML-sites. Flash har sin styrke i dynamisk præsentation af indhold, især af grafiske elementer.
Søgemaskinerne er ikke så glade for Flash, så hvis man gerne vil have, at ens website er nemt at finde i søgemaskinerne, skal man overveje brugen af Flash. En løsning kan fx være, at man kombinerer Flash og HTML, så alt det dynamiske og grafiske indhold på sitet kører i Flash, mens teksten holdes i HTML. Fra et søgemaskinemæssigt synspunkt vil dette i de fleste tilfælde være den mest hensigtsmæssige løsning.