Halløj på Amino. Jeg har fået den ære at fylde Amino´s Blog æter og vil derfor gerne præsentere mig selv.
Hvorfor kan mine kommende blogindlæg hjælpe dig?
Fordi du skal tjene mere end du gør i dag. Driver du en webshop, så vil de rigtige ændringer betyde den rigtige ændring på bundlinien. Og du er så utrolig heldigt stillet, at et helt gratis værktøj kaldet Google Analytics kan fortælle dig præcis hvor du skal justere. Det vil jeg fortælle dig hvordan du finder ud af.
Når jeg optimerer, så sker det ud fra tal og data, da jeg er webanalytiker. Det er ikke tørre tal, for du græder af glæde når du ser effekten. Min mission og passion er at få jer alle til at se guldet i data, og til at synes at Google Analytics ikke er et værktøj og mange tal, men i stedet grundstenen når du skal forbedre din forretning.
Hvem er webanalytikeren?
På Twitter, her og mange andre steder går jeg under navnet "Webanalytiker", da jeg blogger på webanalytiker.dk, som jeg startede for nogle år siden. Jeg har lavet rigtig mange implementeringer og analyser for både helt små og meget store virksomheder, gennem mine år som webanalyse konsulent. Sammen med Morten Vadskær har jeg skrevet Analyticsbogen (den bedste, største, skarpeste, sjoveste webanalyse bog i Danmark, den webanalyse bog i Danmark med de mest hotte forfattere) - i øvrigt den eneste webanalyse bog i Danmark ;-)
Jeg har en stor interesse i emnet, og arbejder ikke kun med Google Analytics, men også med andre fikse værktøjer, der kan give den viden, der skal til for at foretage de rigtige valg. AB split test er selvfølgelig også en del af arbejdet.
Til daglig er jeg Analytics Manager hos Pentia hvor jeg underviser i Analytics, analyserer brugernes adfærd og optimerer hjemmesider.
Så er det din tur!
Som sagt, så får man ingenting forærende. Så derfor vil jeg gerne opfordre jer alle til at skrive en kommentar om hvad i synes kunne være spændende at høre om. Hvad er dine udfordringer? Hvad savner du at høre om?
Lige til sidst - så kan jeg allerede nu sige at der er Web Analytics Wednesday i København d. 18. august kl. 18:10 hvor jeg vil underholde en times tid om Google Analytics. Det er helt gratis, og fantastisk hyggeligt. Mere information om tilmelding kommer senere...