Tilfældigt mødte jeg i søndags Vickie Jo til Forårsmesse i Aars, hvor hun skulle være model i et modeshow. Nu kommer Vickie Jo i min latterklub i aften, og det skal nok blive super sjovt. Skal nok tage et par billeder sammen med Vickie Jo, og hurtigt uploade dem på bloggen
Ellers har jeg lavet sjove latterkurser til polterabends i Viborg, Århus og Hanstholm. Det er også blevet til et latterkursus på en virksomhed, og det var et sjovt latterkursus på Regionshospitalet i Randers. Her var omkring 125 bloddonorer, personale og bestyrelsen i blodbanken i Randers, samlet i forbindelse med jubilæumsfest for trofaste donorer. Som havde givet blod 25, 50 eller 75 gange, samt en enestående mand - Svend Würtz, der var blevet tappet hele 175 gange.
Det er også blevet til lidt ekstra markedsføring, da jeg har været med i Midtfjord radio. Jeg var med i en times radioprogram på Midtfjord Radio i Løgstør, hvor vi bl.a. snakkede om, min latterklub i Overlade. Nu skal jeg selv være radiovært på radioen
Har endnu en gang set filmen: Verden på hovedet - What the Bleep do we (k)now?, som er en tankevækkende film om livets store spørgsmål, og at universet er så uforudsigeligt og fuldt af muligheder. Er du interesseret i personlig udvikling, så vil jeg klart anbefale filmen, som er i samme kategori, som The Secret
01 April 2008