Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Steinar Ditlefsen Kan alle få super karisma?

Kan alle få super karisma?

5.040 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
18 September 2010

Er det en medfødt evne at have en stærk og troværdig udstråling, så folk umiddelbart  får lyst til at lytte til en, indlede et samarbejde - eller købe ens produkter? Hvad ville det betyde for dig, hvis din tilstedeværelse kunne påvirke folk på en positiv måde, sådan som du inderst inde gerne ville?

Den gode nyhed er, at "karisma" er en egenskab som faktisk kan tilegnes. Måske er nogen fra barnsben af velsignet med en fed karisma, men hvis du ikke regner dig selv blandt de heldige, så fortvivl ikke. Det kan læres.

Virkeligheden er jo sådan, at det ikke altid er den med det bedste budskab eller det bedste produkt som trænger igennem. Ofte er det den med størst personlig gennemslagskraft. I mange sammenhænge vil din indflydelse derfor kunne forøges kraftigt, ved en stærkere positiv karisma.

Stor karisma skaber stor evne til at overbevise andre. Men derfor betyder det ikke at karisma er manipulerende eller negativt. Mennesker med gode hensigter, som får stærkere karisma, får større indflydelse med alle de positive ting de brænder for.

Her er de 6 vigtige komponenter som giver dig stærk karisma, større gennemslagskraft og mere positiv indflydelse:

            

ENERGI + SELVTILLID+ ENTUSIASME + TRO + KLARHED + NÆRVÆR = KARISMA                  

 

TRACK DIN EGEN KARISMA SCORE:

Energi

Støtter din fysik op om dit projekt? Eller er du træt, bleg og uden kræfter? Sund mad, træning og tilstrækkelig med hvile, er supervigtig for din energi. På en skala fra 1-10, hvor stor er din energi?

Selvtillid

Tillid til dit produkt, dit firma, dine egne evner. På en skala fra 1-10, hvor stor er din selvtillid ovenfor alt det du repræsenterer, det du skal præsentere og din evne til at gøre det på en god måde?

Entusiasme

Karismatiske mennesker gløder for sit projekt. Når de taler om det, er det med stjerner i øjnene. Hvor entusiastisk er du for produkt eller tjenesten du snakker om? 1-10?

Tro

En af de store. Tvivl kan ødelægge alt. Der er ikke skyggen af tvivl hos de store kommunikatorer. I hvert fald kan man ikke få øje på den. De er overbeviste. De har en urokkelig tro - og den smitter. Hvor stærk er din tro, fra 1-10?

Klarhed

Du ved lige nøjagtig hvad du vil i situationen og du er godt forberedt. Det giver retning og klarhed. Karismatiske mennesker kan tit virke som om de tager alt i strakt arm. Men tag ikke fejl, de er ofte dem der er allerbedst forberedt. Når du sover eller ser TV, forbereder de sig til mødet med dig... Er du krystalklar i dit budskab, fra 1-10?

Nærvær

Wow! En af aller vigtigste. De stores arena. De virkelig karismatiske mennesker er absolut tilstede i øjeblikket. De interesserer sig for andre. De lytter til andres historier. Ofte spørger de meget. De vil gerne hjælpe dig. Når de snakker, er det med et genuint ønske om at gøre en positiv forskel for dig.  De store gør det uden bagtanke. For dem er nuet det øjeblik der betyder mest. Når nuet er at være sammen med dig, føler du dig som den vigtigste lige nu. Kan man lære dette, vil det forvandle ens møder med andre. På en skala fra 1-10, hvor stærk vil andre opfatte dig som helt tilstede?

Din karisma-score

Maksimal karisma-score er 60 point. Store kommunikatorer, som Barack  Obama og Bill Clinton scorer over 55 point, stærke ledere og dygtige sælgere ligger tit på ca. 45 point .

Forsøg med en ærlig vurdering af dig selv og track din egen karisma-score. Nu ved du hvor du er stærk, og hvor du kan forbedre dig så din personlige gennemslagskraft bliver forbedret. Som du ser af alle punkterne, handler det ikke så meget om overbevisningsteknikker, men om det der kommer indefra. Der kan du gøre den store forskel.

 

 

 

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Steinar skriver Skriv dig op