Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Startupbootcamp Danmark støtter egyptiske iværksættere!

Danmark støtter egyptiske iværksættere!

3.059 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
11 July 2011

For snart fire måneder siden modtog Startupbootcamp et opkald fra Lars Løkkes statsministerium. Lars Løkke skulle snart have møde med Præsident Obama, og de havde forinden nået til enighed om at der skulle gøres noget for Egypten for at fremme iværsksætteri for at kickstarte situationen umiddelbart efter revolutionen.

 

De kommende uger talte vi sammen med udenrigsministeriet, og i fællesskab besluttede vi skabe en fantastisk mulighed for to Egyptiske virksomheder og lade dem deltage i det næste Startupbootcamp program i København fra september og tre måneder frem.

 

Vi blev dog med tiden bekymret for om de to hold nu kunne leve op til programmets standard. Der er stor konkurrence for at komme med i programmet, og kandidaterne har været meget kvalificerede, hvor flere allerede har haft indtjening, kunder, ansatte og den første investering i hus.

 

Udvælgelse af de to hold

 

For at vi kunne udvælge to hold til Startupbootcamp, blev vi inviteret til Nexgen i en uge for at vejlede 24 hold, som havde gjort sig bemærket ved Startup Weekend Cairo eller andre steder i Cairo. Vi opdagede med det samme at der ikke var grund til bekymring – der var mange stjerner iblandt de 24 hold. Udvælgelsen var langtfra nem, da de bedste 7-8 hold var utrolig stærke og potentielt havde, hvad der skal til for at være med i Startupbootcamp programmet.

 

Mentorerne som skulle vejlede dem over ugen kom henholdsvis fra Danmark og USA. De fire Startupbootcamp mentorer var Alex Farcet, medstifter af Startupbootcamp, Natasha Friis-Saxberg, grundlægger og CEO af Gignal, Kamran Jamshidi, online marketing ekspert og grundlægger af Marketing Lion og Thomas Madsen-Mygdal, Bestyrelsesformand af Podio, CEO af 23Video og aktiv business angel.

Udover de fire mentorer fra København, var der ligeledes en delegation fra USA, som havde nogle af de nye stjerne på den amerikanske teknologihimmel på programmet, såsom Ryan Allis som i en alder af 26 år har rejst $50 mio og har 300 ansatte i hans virksomhed iContact. Derudover var der andre stjernementorer såsom Jeff Hoffman, grundlægger og CEO af Priceline.com, og Alexis Ohanian som er medstifter af Reddit.com.

 

To fantastiske Egyptiske virksomheder kommer til Danmark.

 

Vi fandt to fantastiske hold som godt kan ende med at højne niveauet for hele programmet. De er utrolig teknisk dygtige, de havde stor forståelse for ”deres” markedet, de havde allerede eksisterende prototyper og nogle allerede brugere. Men vigtigst af alt kørte de videre på det momentum der var skabt ved at vælte en diktator i løbet af kun 18 dage – alt kan lade sig gøre og muligheder er uendelige.

 

Det er ikke forkert at sige at vi har store forventninger til de to Egyptiske hold, og er glade for at se at der er blevet taget et medansvar for hjælpe egypterne i gang med at skabe arbejdspladser og glæder os til at hjælpe dem kickstarte deres virksomhed fra København.

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Alex skriver Skriv dig op