Hej Alle
Jeg har i min ferie gået og overvejet hvilken type e-handel der kommer til sætte spor i fremtiden. Mere specifikt, hvilken oplevelse skal kunden have når han/hun besøger en butik.
Jeg har selv et ønske, som dog nok skal udvikles da jeg ikke har kunne finde det andre steder.
Pt. har jeg over 500 varer i min webshop der alle har et eller andet med sikkerhed at gøre. Jeg har nogle store kategorier som indeholder mange produkter og som trækker mange brugere til. Jeg vil gerne give min kunder en unik oplevelse! Men hvordan?
Min fremtidige webshop (drømmeshoppen)
Som sådan findes der ikke en forside der direkte henvender sig til alle kunder. Webshoppen er "flydende" og tager sin form afhængig af hvilken type bruger der besøger min shop. Lad os tage et eksempel:
En bruger søger på pulverslukker og trykker på mit link (uanset hvor og hvordan). Kunden kommer ind i et "univers" hvor pulverslukkere er det interessante og alt handle om dette. Kunden ser kun bannere, produkter, artikler der har med emnet pulverslukker eller ildslukkere at gøre. Fx. kan jeg ikke give frifragt på en 20 kg. slukker, men havde brugeren søgt på plaster eller førstehjælpstaske ville der være et banner der fortalte kunden at der er gratis fragt.
Nu tænker du sikkert "Men så køber han KUN en pulverslukker". Nej ikke nødvendigvis.
Se jeg er glad for alle mine 500 produkter, men jeg giver kunden hovedpine ved at vise dem alle, så jo mere konkret min shop kan levere det rigtige resultat jo størrer er chancen for at handlen bliver MIN. Men der er andre måde at gøre opmærksom på de andre produkter, og shoppen skal selv kunne regne ud (statistisk) hvilke kunder der køber hvad....altså er man fx. interesseret i et alarmsystem, så er man med X % også int. i en røgalarm eller førstehjælp.
Går du ud i et hvilken som helst storcenter, så forandre butikkerne sig alt efter hvad de sælger og hvem deres kunder er. Er min kunde en erhvervskunde skal webshop systemet tage udgangspunkt i ham og hans behov. Derfor skal jeg undgå "bløde" og meget genereliserende beskrivelser....jeg skal allerede fra google eller andre steder, være så specifik at kunden trykker på det rigtige link. Dermed får jeg interessante kunder ind af den rigtige dør - også skal der handles :=)
Kunden skal kunne vælge at blive guide igennem shoppen, enten via animation, spørgsmål eller guider. Således at jeg lærer min kunde at kende til hudløshed INDEN handlen gennemføres. Således ved jeg hvilke behov min kunde har og hvordan jeg bedst gør ham/hende glad.
En anden tænkt eksempel er en kunde der trykker på linket "Pulverslukker erhverv", her kommer kunden ind på produktet eller guiden og ser et design der er lavet bedst til erhverv og pulverslukkere. Dette design følger nu kunden rundt i pulverslukker universet, og skulle han være så fræk at hoppe ud og kikke på førstehjælpstasker, jaså følger designet ham. Fordi shop systemet ved han er erhvervs kunde og erhvervskunden er glad for den type design.
Men i virkeligheden har shoppen 6 store kategorier med 6 forskellige designs og 6 forskellige forsider.....men kunderne kan (afhængig af hvor de starter) tage designet med rundt.
Det der er vigtigt er at shoppen ikke er ALT for anderledes end hvad kunden forventer af en webshop. Jeg skal ikke lære kunden at handel på en ny måde, men give ham en oplevelse af at shoppen er lavet til ham og ingen andre.
Nå det var en kort beskrivelse af mine tanker. Det er lidt mere konkret mellem ørerne på mig, men spændende og min ikke jeg en dag for penge til at udvikle det :=)
Mvh Kenneth Boysen