Når du sidder til måske langt ud på natten og arbejder som iværksætter, husker du så bare en gang i løbet af dagen at lege, slappe af og lade op igen?
Det er ikke uden grund at flere store virksomheder har bordfodbold og andre "lege"pauser til deres ansatte. De har fundet ud af, at det giver gladere og mere tilfredse ansatte.
Du ved det måske, men har måske ikke lige plads til bordfodbold derhjemme, og du har måske heller ikke lige en at spille med. Så den tanke opgiver du måske hurtigt igen.
Hvad kunne du så bruge derhjemme i stedet, når du skal koble af? Nogle drikker lidt ekstra, ryger lidt flere cigaretter eller spiser lidt ekstra kage. Det er ikke leg. Det er afdæmpende misbrug. Hvordan kunne du koble af i løbet af dagen, så du får slappet af, får ny energi og mere overskud?
Sex er også en løsning, men det er ikke det, som jeg tænker på udelukkende. Selvom der også er mange, der bliver mere afslappede af at få trykket lettet.
Jeg slapper fx af ved at danse, og det kan jeg sagtens gøre derhjemme. Jeg kan også finde på at tage et hvil midt på dagen og så gå en tur bagefter med hunden, så er jeg mere frisk bagefter til at arbejde videre. Nogle gange er det nok for mig at grine sammen med en veninde en halv times tid.
Jeg ved godt, at de fleste, der læser med her, er mænd, men det betyder ikke, at mænd ikke har brug for at lege.
Jeg glæder mig til at læse jeres svar. God aften.
Marianne Venø
www.sexreporter.dk (nu med anmeldelse af sexlegetøj)