Sexfridating.dk er en datingportal for alle der ikke føler sig seksuelt tiltrukket af andre personer. I klinisk betydning hedder det at være aseksuel, og det vil sige at man enten slet ikke har nogen seksuel lyst, eller kun en svag lyst. Den aseksuelle har altså ikke lyst til sex med et andet menneske, men kan godt være intim.
For mange aseksuelle betyder den megen snak om sex i det offentlige rum, at man føler sig lidt udenfor. At være aseksuel er noget der først er blevet snakket åbent om indenfor de seneste par år, og i April 2010 har der været en artikelserie i aviserne. Derfor har jeg besluttet at lave sexfridating.dk nu, og håber derved at vi kan komme til at snakke mere åbent om aseksualitet.
Mange aseksuelle lever med en underlig fornemmelse af at være anderledes, og i vores samfund forventes det at man har et seksuelt begær. Selv reklamer for ispinde har en seksuel antydning. Mange aseksuelle oplever derfor at være ensomme og kæmper med at forstå deres egen situation.
Derfor kan man også på sexfridating.dk enten bestille et foredrag eller få en personlig samtale med mig, som har et langt liv bag mig som aseksuel. Meningen er at fortælle at man sagtens kan have et normalt liv som aseksuel.
Nu kunne jeg have dannet en minoritetsforening eller et politisk parti, men når jeg vælger at lave dette datingbureau, er det fordi jeg syntes at det vil være sjovere bare at være sammen.
Sex kan jo være en kompliceret sag i et parforhold. Kan manden eller kvinden gøre sig fortjent til sex, selvom den ene part ikke har lyst? Skal man have sex om onsdagen, eller hvor tit er ofte nok?
Også som venner, kan man blive i tvivl. Ofte ender den aseksuelle med blot at venner af sit eget køn, fordi den aseksuelle frygter at der er kunne opstå en forventning om sex, hvis man er meget sammen med en fra det modsatte køn.
At være aseksuel behøver nemlig ikke at betyde at man ikke vil have en kæreste, eller ikke kan blive forelsket. Det er bare lidt kompliceret at date en person med et normalt seksuelt begær, fordi den aseksuelle ofte ender op med at skulle "ofre" sig.
Kan man derfor gennem denne datingside møde en ligesindet partner, så vil oplevelserne nærmest stå i kø.
Man kan også vælge en pragmatisk tilgang til det at være aseksuel. Meget i samfundet er indrettet til par, og hvorfor ikke tage på en ferie og dele et dobbeltværelse. Det er billigere og nemmere, og så kan man dele ferieoplevelserne med en af det modsatte køn, og dermed få både modspil og medspil.
Jeg håber du vil støtte op omkring sexfridating.dk og fortælle om det til alle du kender.