Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE
Hvor mange stjerner giver du?
Amino.dk Blogs Ekspertblogs Anette Sand Ulønnede/lønnede bestyrelser eller advisory boards

Ulønnede/lønnede bestyrelser eller advisory boards

3.742 Visninger
Hvor mange stjerner giver du? :
23 March 2010

Nogle virksomheder har hverken bestyrelse eller advisory board. Andre virksomheder har små eller store betyrelser eller advisoryboards som mødes ofte eller sjældent og som har næsten ingen eller rigtig megen indsigt i og indflydelse på den daglige ledelse af virksomheden. Men de er alle sammen omfattet af de samme regler.

Min bestyrelse består af seks medlemmer - til møderne er vi otte, bl.a. fordi jeg selv ikke er med i bestyrelsen men ansat som direktør. Vi mødes 4-5 gange årligt, og ind imellem bestyrelsesmøderne er der så en del snak eller korrespondance med de forskellige bestyrelsesmedlemmer: Vi trækker på dem, når der er særlige emner oppe at vende, for bestyrelsen er sammensat sådan, at medlemmerne har forskellige kompetencer men det til fælles, at de allesammen er super dygtige forretningsfolk.

Måske får din bestyrelse eller dit advisory board et honorar for deres medvirken. Især er det almindeligt i bestyrelser, og honorarerne kan svinge fra småpenge til mange hundrede tusinde kroner årligt. Ofte er der forskel på honoraret, sådan at et eller flere bestyrelsesmedlemmer – typisk bestyrelsesformanden og næstformanden – har flere forpligtelser og dermed et større honorar end de øvrige. Honorarerne er fradragsberettigede for din virksomhed, og de kan udbetales enten ved, at bestyrelsesmedlemmet sender en faktura, får udbetalt et honorar eller er på lønningslisten. Men uanset at din bestyrelse måske ikke får honorar for deres medvirken, er de stadig en del af medarbejderstaben.

Derfor kan du med fuld fradragsret

  • refundere rejseudgifter, som medlemmet har i forbindelse med udførelsen af opgaver for din virksomhed
  • give julegaver  og andre lejlighedsgaver efter de samme regler som ansatte (max. 700 kr. i 2010 inkl. moms)
  • betale for seminarer/konferencer/arrangementer, som medlemmet deltager i på vegne af din virksomhed
  • betale for mad, som bestyrelsesmedlemmet bespiser i forbindelse med arbejdsmøder

Find flere fradrag i Bogen om fradrag. Som e-bog lige her.

Hvor mange stjerner giver du? :
Få besked når Anette skriver Skriv dig op